Narcissistens udfordring er den manglende evne til reguleringen af eget selvv\u00e6rd. Han\/hun har konstant behov for omgivelsernes validering og beundring. Det vil sige, de har et overdrevet behov for, at omgivelserne regulerer deres selvv\u00e6rd. Det medf\u00f8rer, at narcissisten anvender en del selvpromoverende strategier, der skal sikre, at han\/hun modtager den anerkendelse og validering, som individet har behov for. Den grandiose personlighed er p\u00e5 overfladen ekstremt selvsikker, men underl\u00e6ggende er det grandiose selv s\u00e6rdeles s\u00e5rbart, n\u00e5r det kommer til omgivelsernes kritik eller nederlag. Det skr\u00f8belige selvv\u00e6rd er et s\u00e6rligt kendetegn hos en person med grandiositet som forsvarsmekanisme.<\/p>\n\n\n\n
En person med narcissistiske tr\u00e6k har et fundamentalt behov for at opretholde et grandiost selvbillede. Dette sker gennem to sociale mestringsstrategier. Den ene er som n\u00e6vnt selvpromovering, hvor den anden er selvforsvar (rivalisering). <\/p>\n\n\n\n
De selvpromoverende strategier<\/strong> bekr\u00e6fter individets grandiose fantasier, hvilket forst\u00e6rker personens f\u00f8lelse af at v\u00e6re speciel og unik. Denne form for egoboost vil motivere individet mod anvendelsen af flere selvpromoveringer, hvilket skal opretholde og regulere den grandiose selvopfattelse. Strategierne kunne fx v\u00e6re den hj\u00e6lpsomme person, der roses og beundres for sin indsats eller empatiske evner. Det kan eksempelvis v\u00e6re frivillige h\u00e5ndboldtr\u00e6nere, statusorienterede stillinger som advokater, direkt\u00f8rer eller den karismatiske leder. Det er alle positioner, der giver anledning til opm\u00e6rksomhed, validering og anerkendelse. En indikator kan fx v\u00e6re individer, som konstant laver opslag p\u00e5 de sociale medier om netop deres frivillige arbejde. Sp\u00f8rgsm\u00e5let kunne v\u00e6re, hvorfor udf\u00f8rer de frivilligt arbejde?. En anden type adf\u00e6rd kan fx v\u00e6re personen, der ofte praler om sine bedrifter, den nye bil, \u00f8konomiske ressourcer, materialisme, individets kreative form\u00e5en eller sportslige pr\u00e6stationer. Det er konstant selvpromoverende tendenser, hvor andre mennesker skal regulere narcissistens skr\u00f8belige selvv\u00e6rd, som p\u00e5 overfladen fremst\u00e5r stabilt og selvsikker. Alle mennesker har et iboende behov for anerkendelse, men det kan v\u00e6re mere udpr\u00e6get hos enkelte individer.<\/p>\n\n\n\n Strategien narcissistisk selvforsvar<\/strong> optr\u00e6der i situationer, hvori individet oplever kritik, social konflikt eller mindre fordelagtige udfald. Det er fx f\u00f8lelsen af skam. For at beskytte og opretholde narcissistens grandiose selvopfattelse, s\u00e5 vil truslen mod disse forestillinger aktivere narcissistisk rivalisering. Narcissistens forestillinger om en trussel mod egoet, vil aktivere adf\u00e6rdsdynamikker i form af kritik, devalueringer, dominans og aggression. Det er eksempelvis, n\u00e5r det kommer til interaktionen med de mennesker, som vurderes at v\u00e6re en trussel. Personen vil str\u00e6be efter overlegenhed i relationen, hvilket fx kan v\u00e6re gennem nedg\u00f8relsen af andre menneskers personlighed, levem\u00e5de eller kompetencer. Det kan v\u00e6re nedladende kommentarer eller ansigtsmimik, s\u00e5ledes de indikerer overlegenhed eller afsky. De vil p\u00e5 den m\u00e5de dominere og booste selvbilledet, n\u00e5r andre uds\u00e6ttes for deres nedladenhed og nedv\u00e6rdigelse. Det kan tage form som passiv aggressiv adf\u00e6rd, hvor bl.a. sm\u00e5 bem\u00e6rkninger skal fremprovokere ubehag hos modtageren. De kan have et inderligt et \u00f8nske om, at deres forestillede konkurrenter skal fejle, fordi det vil skabe grobunden for f\u00f8lelser af selvtilfredshed og udtalt nydelse. Adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene kan komme til udtryk ift. mennesker, som faktisk intet har gjort, hvilket kan involvere egen partner, b\u00f8rn og ydermere fx handlende i k\u00f8en i det lokale supermarked, fordi kritikkens form\u00e5l skal l\u00f8fte selvv\u00e6rdsf\u00f8lelsen – “du er helt sikkert mindre v\u00e6rd – komparativt med mig”. Det kan v\u00e6re, at familiemedlemmerne kritiseres og aldrig nogensinde kan leve op til narcissistens forventninger. Det vigtigste er bare, at andre mennesker helst ikke overg\u00e5r narcissistens specielle egenskaber, status og kompetencer. Adf\u00e6rden er et narcissistisk selvforsvar rettet imod beskyttelsen af tanker og f\u00f8lelser forbundet med skam og mindrev\u00e6rd. Den kan have modsatte effekt, da den resulterer i mindre popularitet, oplevelsen af afvisning og en manglende tillid fra omgivelserne. Erfaringerne kan medf\u00f8re en for\u00f8get forestilling om en trussel mod egoet og skam, hvilket forst\u00e6rker anvendeligheden af selvforsvarsstrategien – behovet for en fremtidig geng\u00e6ldelse.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Narcissistens udfordring er den manglende evne til reguleringen af eget selvv\u00e6rd. Han\/hun har konstant behov for omgivelsernes validering og beundring. Det vil sige, de har et overdrevet behov for, at omgivelserne regulerer deres selvv\u00e6rd. Det medf\u00f8rer, at narcissisten anvender en del selvpromoverende strategier, der skal sikre, at han\/hun modtager den anerkendelse og validering, som individet…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1858","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1858","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1858"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1858\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4308,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1858\/revisions\/4308"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1858"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}