{"id":1878,"date":"2024-05-01T09:46:13","date_gmt":"2024-05-01T09:46:13","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/?page_id=1878"},"modified":"2026-05-24T12:39:38","modified_gmt":"2026-05-24T12:39:38","slug":"den-narcissistiske-foraelder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/den-narcissistiske-foraelder\/","title":{"rendered":"Den narcissistiske for\u00e6lder"},"content":{"rendered":"\n

Alle mennesker er forskellige, selv n\u00e5r\u00a0man\u00a0scorer h\u00f8jt p\u00e5 narcissistiske tr\u00e6k. Derfor vil de nedenst\u00e5ende adf\u00e6rdsdynamikker kunne observeres hos nogle mennesker, men ikke hos andre.<\/strong> Det vil altid v\u00e6re en udfordring at generalisere adf\u00e6rden til alle, idet der ikke findes en standard manual for narcissistisk adf\u00e6rd. De beskrevne adf\u00e6rdsm\u00f8nstre skal hovedsageligt fortolkes i lyset af, at \u00e5rsagen kan v\u00e6re funderet i en nedsat empati, en selvcentreret tankegang, krav p\u00e5 speciel behandling, udnyttelsen af andre eller udtalte grandiose forestillinger<\/strong>. Alts\u00e5 fx en manglende indsigt i, hvad konsekvenserne af adf\u00e6rden kan have p\u00e5 andre mennesker i milj\u00f8et omkring individet.<\/p>\n\n\n\n

Narcissistiske for\u00e6ldre er enten ikke s\u00e6rligt involveret i deres b\u00f8rns liv, eller de er modsatrettet overinvolveret i deres b\u00f8rns liv.<\/strong> Det kan v\u00e6re den narcissistiske far, som antager arbejde, status og finansielle ressourcer er vigtigere end familielivet. Farens frav\u00e6r kompenseres med penge og materialisme, hvilket naturligvis ikke er det, b\u00f8rnene mangler. Det skal dog pointeres, at en for\u00e6lder ikke skal klassificeres v\u00e6rende en narcissist, n\u00e5r de arbejder for at fors\u00f8rge deres familie. En narcissistisk for\u00e6lder er ekstremt selvoptaget, hvilket betyder, at han\/hun tilsides\u00e6tter b\u00f8rnene, hvis ros, anerkendelse og basale behov kan opfyldes fra andre kilder. Den narcissistiske for\u00e6lder kan konkurrere med sine b\u00f8rn, idet de ikke \u00f8nsker, at barnet skal overg\u00e5 deres pr\u00e6stationer. Det kan v\u00e6re mellem far og s\u00f8n eller mor og datter.<\/p>\n\n\n\n

“B\u00f8rnene kan v\u00e6re kilden til opm\u00e6rksomhed og sympati<\/strong>“<\/p>\n\n\n\n

Den selvcentrede for\u00e6lder har et stort behov for opm\u00e6rksomhed, men individet har udfordringer ved at regulere sit eget selvv\u00e6rd. Derfor har narcissisten et afh\u00e6ngighedsforhold til andre mennesker, hvilket kan inkludere b\u00f8rnene, idet de skal opretholde og regulere narcissistens skr\u00f8belige tendenser. <\/p>\n\n\n\n

Den skjulte narcissistiske mor(far) kan give sine b\u00f8rn et indtryk af, at det er b\u00f8rnenes opgave at varetage hendes emotionelle behov. Det er ikke unormalt, at der forekommer en omvendt rollefordeling, hvor barnet indtager rollen som den servicerende for\u00e6lder. Det er barnets opgave at v\u00e6re lyttende og st\u00f8ttende til for\u00e6lderens problemer, samt barnet skal behovstilfredsstille, for\u00e6lderens<\/strong> \u00f8nsker. <\/strong>Barnet har en grundl\u00e6ggende f\u00f8lelse af, at de er ansvarlige for for\u00e6lderens velbefindende. Derved tilsides\u00e6ttes barnets behov, hvor form\u00e5let bliver at tilfredsstille den narcissistiske for\u00e6lder. Individet er underlagt en forventning om, at det ikke skal svigte sin mor. Det er s\u00e6rligt problematisk, hvis den narcissistiske for\u00e6lder er alenemor (far). N\u00e5r barnet er en teenages\u00f8n, skal han formentligt udfylde en form for partnerrolle. Teenages\u00f8nnen kan idealiseres og blive sat p\u00e5 en piedestal. For\u00e6lderen er ikke interesseret i, at barnet udvikler autonomi, s\u00e5 vedkommende vil modarbejde processen, hvilket kan v\u00e6re dybt skadeligt for barnet. Kontrollen kan forts\u00e6tte langt op i voksenlivet, da barnet udfylder et behov. Det skaber grobund for fremtidige konflikter, n\u00e5r det voksne barn finder en partner. Barnet udviser en pleasende og selvudslettende adf\u00e6rd i et fors\u00f8g p\u00e5 at behage for\u00e6lderen<\/strong>, hvor adf\u00e6rden kan forplante sig til andre relationer, da barnet modtager ros, anerkendelse og bliver ikke forladt, n\u00e5r det tilsides\u00e6tter egne behov.<\/p>\n\n\n\n

“Barnet kan ikke v\u00e6re sit autentiske selv”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rligheden kan v\u00e6re betinget af, om barnet indretter sig efter for\u00e6lderens behov. Det vil sige, at barnet modtager opm\u00e6rksomhed, k\u00e6rlighed og omsorg, n\u00e5r barnet g\u00f8r, som for\u00e6lderen vil have. <\/strong>Modsatrettet ignoreres barnet i en l\u00e6ngerevarende periode, hvis han\/hun ikke im\u00f8dekommer forventningerne. N\u00e5r for\u00e6lderen er sur p\u00e5 barnet, kan ignoreringen str\u00e6kke sig over flere dage. For\u00e6lderen taler ikke til barnet, men signalerer klart utilfredshed med barnets opf\u00f8relse. Det betyder, at k\u00e6rligheden er betinget af, at barnet skal g\u00f8re, som for\u00e6lderen har en forventning om<\/strong>. Barnet kan v\u00e6re underlagt forventninger og krav, hvor barnet skal pr\u00e6stere p\u00e5 et h\u00f8jt niveau. Det kan v\u00e6re funderet i, at barnets succes afspejler den narcissistiske for\u00e6ldres \u00f8nske om succes. Barnets succes -> for\u00e6lderens succes. <\/p>\n\n\n\n

Den narcissistiske for\u00e6lder er underlagt andre regler komparativt med de andre familiemedlemmer, hvor han \/ hun hyppigt overskrider andres gr\u00e6nser. Det er en udfordring for barnet at have et adskilt privatliv fra for\u00e6lderen, hvilket bliver problematisk, n\u00e5r far\/mor er overinvolveret og kontrollerende.<\/strong> En overinvolveret for\u00e6lder vil g\u00f8re b\u00f8rnene fuldst\u00e6ndig dependent af dem. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r du har en narcissistisk for\u00e6lder, er udfordringen, at andre mennesker ikke oplever den kr\u00e6nkende adf\u00e6rd. Det ser relativt fornuftigt ud p\u00e5 overfladen, hvor facaden udadtil n\u00e6rmest fremst\u00e5r perfekt<\/strong>. For\u00e6lderen vil hyppigt portr\u00e6tterer sig som selvopofrende i relation til b\u00f8rnene<\/strong>, og vedkommende kan v\u00e6re karismatisk og s\u00e6rligt hj\u00e6lpsom i forhold til andre<\/strong>. Der er diskrepans mellem din oplevelse, og de kvaliteter andre oplever hos din for\u00e6lder. For\u00e6lderen er m\u00e5ske s\u00e6rligt involveret i den lokale h\u00e5ndboldklub, fodboldklub, spejderklub eller lignende tiltag, hvilket medf\u00f8rer, at du hyppigt f\u00e5r bem\u00e6rkninger og anerkendelse for din for\u00e6lders indsats. Den narcissistiske for\u00e6lder fremst\u00e5r udadtil som den perfekte for\u00e6lder, hvor den kr\u00e6nkende adf\u00e6rd kun kan observeres i hjemmet. Det er kritik, devalueringer og nedv\u00e6rdigende bem\u00e6rkninger<\/strong>. Den narcissistiske for\u00e6lder kan nemlig reagere med vredesudbrud, ignorering og forskellige former for passiv aggressiv adf\u00e6rd<\/strong>. Det moderne udtryk er: \u201cg\u00e5 p\u00e5 \u00e6ggeskaller\u201d,<\/strong> idet narcissistens lunefulde hum\u00f8r kan v\u00e6re omskifteligt. B\u00f8rn kan l\u00e6re at tilpasse sig milj\u00f8et, s\u00e5ledes det er s\u00e6rligt opm\u00e6rksom og sensitiv i forhold til stemninger i hjemmet. Det er en overlevelsesmekanisme, hvori barnet fors\u00f8ger at forudsige og beskytte sig selv mod kritik eller vrede. N\u00e5r barnet oplever kr\u00e6nkelserne gentagende gange, vil det p\u00e5virke barnets selvoplevelse og selvv\u00e6rd. Den narcissistiske for\u00e6lders skr\u00f8belige selvv\u00e6rd er \u00e5rsagen til, at andre familiemedlemmers selvv\u00e6rd nedbrydes. Det er ikke unormalt, at barnet ofte sammenlignes med andre. Det kan fx v\u00e6re det voksne barn, der fort\u00e6ller om renoveringen af eget hus eller opdragelsen af b\u00f8rneb\u00f8rnene, hvor den selvcentrerede for\u00e6lder fx vil pege p\u00e5 alle andre, der har udf\u00f8rt opgaven p\u00e5 et mere fyldestg\u00f8rende niveau. Der er ingen anerkendelse – kun irettes\u00e6ttelse og kritik. Det kan eksempelvis v\u00e6re en situation, hvor et barn stolt fort\u00e6ller om et 10 tal i en dansk aflevering, men for\u00e6lderen kritiserer resultatet, da barnet ikke skal v\u00e6re tilfreds med andet end karakteren 12. Modsatrettet kan barnet have gjort sig umage og modtaget karakteren 12, men den narcissistiske for\u00e6lder vil efterf\u00f8lgende give udtryk for, at resultatet er baseret p\u00e5 rent held, eller det er for nemt i dag at modtage den karakterbed\u00f8mmelse. Det er fuldst\u00e6ndigt umuligt at tilfredsstille denne type for\u00e6lder, hvor kritikkens anvendeligheden har til form\u00e5l at devaluere egne b\u00f8rn og styrke sit eget grandiose selv. Det er kontinuerlige sm\u00e5 og store spydige bem\u00e6rkninger af neds\u00e6ttende karakteristika. Adf\u00e6rden har betydelige konsekvenser for barnet, idet barnet internaliserer en negativ selvforst\u00e5else og en f\u00f8lelse af utilstr\u00e6kkelighed. Barnet kan jagte anerkendelse hele livet, s\u00e6tte urealistiske krav og forventninger til sig selv, hvilket er funderet i den manglende anerkendelse, forst\u00e5else og kontinuerlig kritik og nedg\u00f8relse fra for\u00e6ldrene.<\/p>\n\n\n\n

Der kan sagtens v\u00e6re en splittelse mellem s\u00f8skendes oplevelse af de narcissistiske dynamikker. Den narcissistiske for\u00e6lder udv\u00e6lger hyppigt et yndlingsbarn<\/strong>. Det udvalgte barns personlighedstr\u00e6k minder enten om den narcissistiske for\u00e6lder, eller barnet har kvaliteter, som for\u00e6lderen selv er tiltrukket af. Modsat kan \u00e5rsagen v\u00e6re, at barnet overhovedet ikke stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved for\u00e6lderens adf\u00e6rd, men tilpasser sig forventningerne og ikke er konflikts\u00f8gende. S\u00f8nnen – datteren kan give adgang til den savnede opm\u00e6rksomhed, samt det bidrager til illusionen og forestillingen om at v\u00e6re den fejlfrie og perfekte for\u00e6lder. Forskelsbehandlingen kan v\u00e6re opm\u00e6rksomhed, ros og anerkendelse<\/strong>. Det foretrukne barn modtager m\u00e5ske flere penge, oplevelsesture eller gaver sammenlignet med familiens andre b\u00f8rn<\/strong>. Adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene for\u00e5rsager, at andre familiemedlemmer er i den modtagende ende for den kr\u00e6nkende adf\u00e6rd. Det vil sige, at det foretrukne barns s\u00f8skende p\u00e5tager sig rollen som familiens sorte f\u00e5r \/ syndebuk. Det udvalgte barn kan sj\u00e6ldent g\u00f8re noget forkert, mens familiens sorte f\u00e5r er endestationen for narcissistens vrede, nedg\u00f8relse, ydmygelse og kritik. Andre gange kan barnet falde i rollen som det ignorerede barn, der ikke modtager s\u00e6rligt opm\u00e6rksomhed fra den narcissistiske for\u00e6lder. <\/strong>En pointe er dog, at rollerne kan \u00e6ndre sig, idet ingen er fredet for de dysfunktionelle familiedynamikker. Det er naturligt, at det foretrukne barn formentlig ikke vil anerkende for\u00e6lderens psykiske misbrug, da barnet er blevet idealiseret eller levet livet p\u00e5 en piedestal. Derimod er det andet barns selvv\u00e6rd nedbrudt. Den narcissistiske for\u00e6lder er sv\u00e6r at g\u00f8re tilfreds<\/strong>, hvor selvv\u00e6rdet er medtaget af flere \u00e5rs kr\u00e6nkelser<\/strong> eller efter tilsides\u00e6ttelsen af egne behov. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den s\u00f8n eller datter, som er observante og har gennemskuet den uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd i den narcissistiske familie, vil ofte blive bebrejdet for at v\u00e6re \u00e5rsagen til den psykiske vold, hvis de udtrykker bekymring om dysfunktionaliteten i familien. Konkret betyder det, at det er selvforskyldt, barnet var udsat for den psykiske vold.<\/strong> Flere familiemedlemmer vil ikke itales\u00e6tte problematikken, da adf\u00e6rden er normaliseret i familiesystemet. Skylden er hos barnet, da det \u00e5benbart inviterede til kritik, ydmygelse og nedg\u00f8relsen. Det yngre eller voksne barn anklages for at v\u00e6re for sensitivt, fintf\u00f8lende, eller han\/hun overreagerer p\u00e5 adf\u00e6rdsdynamikkerne. Det sidestilles med svaghed, hvis individet ikke kan h\u00e5ndtere interaktionerne i familien og den fysiske \/ psykiske vold. Alternativt vil for\u00e6lderen pege p\u00e5 begivenheder, hvor barnets opf\u00f8relse var forkert, s\u00e5ledes skylden peger i retning af noget andet, hvori det kan relateres til barnet og aflede opm\u00e6rksomheden fra den uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd.<\/strong> Det flytter fokus v\u00e6k fra det narcissistiske familiesystem. Det kan ligeledes observeres hos voksne b\u00f8rn af narcissistiske for\u00e6ldre. En selvcentreret person tager ikke ansvar for sine handlinger, medmindre vedkommende opfylder et behov ved at p\u00e5tage sig skylden. Det familiemedlem som itales\u00e6tter adf\u00e6rden, risikerer udst\u00f8delse fra familien. Den selvfokuserede for\u00e6lder er ofte god til at manipulere og overbevise resten af familien om, hvem problemet er.<\/p>\n\n\n\n

\u201cDet selvcentrerede individ kan spille s\u00f8skende og andre familiemedlemmer ud mod hinanden\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For\u00e6lderens anvendelse af manipulation, er funderet i et \u00f8nske om at f\u00e5 egne behov opfyldt.<\/strong> Barnet er ikke undtaget for\u00e6lderens manipulation, hvor fremprovokeringen af f\u00f8lelser som skyld og skam,<\/strong> g\u00f8r barnet lettere at kontrollere. Personen kan fx bebrejde barnet for at v\u00e6re selvcentreret, n\u00e5r barnet vil lege med kammeraterne fremfor at v\u00e6re hjemme hos far\/mor. Barnet efterlades med en skyldf\u00f8lelse over, at for\u00e6lderen er alene hjemme. Det kan fx v\u00e6re at verbalisere \u201d Du t\u00e6nker aldrig p\u00e5 mig. Jeg har ofret alt for dig. Du er som din far, han forlod mig med dig\u201d<\/strong>. Det kan eksempelvis v\u00e6re signaleringen gennem kropssproget, hvor han\/hun fremst\u00e5r trist, gr\u00e6der eller p\u00e5 anden m\u00e5de skaber skyldf\u00f8lelse, samt en ansvarsf\u00f8lelse for for\u00e6lderens helbredsm\u00e6ssige tilstand<\/strong>. Desuden uds\u00e6ttes barnet for devalueringer, hvor barnet efterlades med et indtryk af ikke at v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig, og v\u00e6rd at elske. Det er eksempelvis hentydninger til barnet er lavt begavet, frast\u00f8dende, besv\u00e6rlig eller \u00e5rsagen til alle problemer. Barnet modtager kommentar eller signaleringen gennem for\u00e6lderens kropssprog, at barnet ikke er tilstr\u00e6kkeligt.<\/strong> Det isolerede og udsatte barn oplever ofte kontinuerlige trusler om b\u00e5l og brand. Det kan eksempelvis v\u00e6re, at man modtager trusler om at blive gjort arvel\u00f8s. Det er kendetegnet ved en autorit\u00e6re opdragelsesstil, hvor b\u00f8rnene er underlagt en skarp kontrol med undertrykkelse af behov, straf baseret opdragelse, irettes\u00e6ttelser eller afstraffelse med vold. N\u00e5r for\u00e6ldrene er for strenge i opdragelsen, kan det forst\u00e6rke den uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd, hvor barnet p\u00e5 sigt mister respekten for for\u00e6ldrene.<\/p>\n\n\n\n

Der er en forh\u00f8jet risiko for, at b\u00f8rn af narcissistiske for\u00e6ldre finder en partner med lignende tr\u00e6k. Familiens adf\u00e6rdsm\u00f8nstre er genkendelige, hvor den selvoptaget adf\u00e6rd og kr\u00e6nkelserne er normaliseret p\u00e5 baggrund af opv\u00e6kstbetingelserne<\/strong>. N\u00e5r barnet har skulle please for\u00e6lderens behov, kan barnet som voksen finde en partner, hvor de samme adf\u00e6rdsdynamikker er i spil. Det vil sige, at den voksne tilsides\u00e6tter egne behov for at behage sin partner, idet barnet kun blev anerkendt eller fik behovene opfyldt, n\u00e5r det tilpassede sig for\u00e6ldrenes forventninger<\/strong>. Milj\u00f8et og genetiske dispositioner kan v\u00e6re rammes\u00e6ttende for, om de narcissistiske tr\u00e6k videref\u00f8res til barnet.<\/p>\n\n\n\n

“Den anden for\u00e6lder \/ partneren underst\u00f8tter i flere tilf\u00e6lde narcissistens adf\u00e6rd eller den psykiske vold – hvor de udviser en manglende beskyttelse af barnet mod konsekvenserne af adf\u00e6rden.”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En afsluttende bem\u00e6rkning kan v\u00e6re, at alle for\u00e6ldre laver fejl, hvori de dummer sig op til flere gange i livet. <\/strong>Den autorit\u00e6re opdragelsesstil kan v\u00e6re et produkt fra egen opv\u00e6kst, hvor individet ikke har l\u00e6rt fra sine for\u00e6ldre, hvordan man er rummelig i relation til andres f\u00f8lelser og behov, herunder opdrager sine b\u00f8rn. De oplevelser, som hvert menneske har med i sin rygs\u00e6k, kan f\u00f8lge \u00e9n resten livet. Selvindsigt kan hj\u00e6lpe individet mod skabelsen af personlige forandringer. Sygdomstilstande eller belastninger kan neds\u00e6tte for\u00e6lderevnen, hvilket fx resultere i en kortere lunte, et lavt selvv\u00e6rd, et manglende overskud eller en manglende mental tilstedev\u00e6relsen med b\u00f8rnene i nuet. Den n\u00e6ste s\u00e6tning skal invitere til refleksion: “Jeg tog ikke skade af mine for\u00e6ldre slog, ignorerede og nedgjorde mig\u201d. <\/strong>Med udgangspunkt i s\u00e6tningen, beviser det postulat, at du pr\u00e6cist fik p\u00e5draget en skade, hvis man accepterer adf\u00e6rden. Omsorgssvigt korrelerer fx med en for\u00f8get forekomst af udviklingen af psykiske udfordringer, en nedsat empati, misbrug af rusmidler, kriminalitet, tidligere d\u00f8d samt videref\u00f8relsen af for\u00e6ldrestilen til den n\u00e6ste generation.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Alle mennesker er forskellige, selv n\u00e5r\u00a0man\u00a0scorer h\u00f8jt p\u00e5 narcissistiske tr\u00e6k. Derfor vil de nedenst\u00e5ende adf\u00e6rdsdynamikker kunne observeres hos nogle mennesker, men ikke hos andre. Det vil altid v\u00e6re en udfordring at generalisere adf\u00e6rden til alle, idet der ikke findes en standard manual for narcissistisk adf\u00e6rd. De beskrevne adf\u00e6rdsm\u00f8nstre skal hovedsageligt fortolkes i lyset af, at…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-1878","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1878"}],"version-history":[{"count":152,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4310,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1878\/revisions\/4310"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}