Kognitiv adf\u00e6rdsterapi (KAT) tager hovedsageligt udgangspunkt i dine tanker. Du vil gennem psykoedukation blive introduceret for, hvordan dine tanker kan p\u00e5virke dit stemningsleje, probleml\u00f8sningsstrategier og livet generelt.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal sammen identificere de mindre adaptive antagelser \/ overbevisninger, som du har om verden. Det betyder ikke, at du er forkert, men nogle tankem\u00f8nstre kan skabe mistrivsel. N\u00e5r du eksempelvis har en tanke om, at \u201djeg er ikke god nok\u201d, skal vi udfordre tanken, teste validiteten, samt foretage en sondering af, hvorvidt den kan udskiftes med mere hensigtsm\u00e6ssige tanker om dig selv.<\/p>\n\n\n\n
KAT anvender adf\u00e6rdsaktivering og eksponering som en del af behandlingen. Et s\u00e6rligt kendetegn for angst, er, at man fors\u00f8ger at kontrollere fysisk ubehag ved at undg\u00e5 eller anvende sikkerhedsadf\u00e6rd i bestemte situationer, som fremkalder tanker eller fysiske symptomer p\u00e5 angst. Du vil uds\u00e6ttes for gradueret eksponering, hvor du gradvist konfronterer de situationer, der fremprovokerer din angst.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Kognitive forvr\u00e6ngninger eller fejlfortolkninger er tanker, der farver din virkelighed. Det er tankem\u00f8nstre, hvori du ser verden i et s\u00e6rligt perspektiv. Kognitive forvr\u00e6ngninger kommer til udtryk ved, at du bl.a. overvurderer sandsynligheden for noget negativt vil ske. Du kan eksempelvis have en overbevisning om, at du besvimer, n\u00e5r du handler ind i et supermarked. Du kan ogs\u00e5 overvurdere konsekvenserne, hvor du fx kan have en overbevisning om, at klassekammeraterne vil se dig med andre \u00f8jne, hvis du virker nerv\u00f8s under et opl\u00e6g foran klassen. Sort\/hvid t\u00e6nkning er tankem\u00f8nstre, som er pr\u00e6get af en enten – eller tankegang. \u201dHvis jeg dumper til eksamen, s\u00e5 har jeg ikke evnerne til at gennemf\u00f8re en uddannelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Den kognitive diamant advokerer for sammenh\u00e6ngen mellem tanker, f\u00f8lelser, kropslige fornemmelser og adf\u00e6rd. De fire kategorier p\u00e5virker gensidigt hinanden. Denne interaktion kan skabe fundamentet for mistrivsel. Det er i overensstemmelse med f\u00f8rn\u00e6vnte eksempel, hvor et opl\u00e6g i klassen kan medf\u00f8re ubehag, hvis man frygter andre kan fornemme ens nerv\u00f8sitet og usikkerhed. Det er en tanke, som efterf\u00f8lgende manifesterer sig med f\u00f8lelser af frygt og angst, idet situationen fremkalder en tilstand af ubehag. Denne kombination kan komme til udtryk i form af kropslige fornemmelser, idet individet overv\u00e6ldes i tidsrummet op til freml\u00e6ggelsen. Kropslige fornemmelser kan blandt andet v\u00e6re hjertebanken, \u00e5nden\u00f8d, svimmelhed, svedtendens, trykken for brystet, sortnen for \u00f8jnene, kvalme eller muskelsp\u00e6ndinger. Den skr\u00e6mmende oplevelse med en kropslig reaktion og tanker om en manglende kontrol kan resultere i, at man \u00e6ndrer adf\u00e6rd, s\u00e5ledes man bevidst frav\u00e6lger og undg\u00e5r lignende situationer i fremtiden. Undg\u00e5elsesadf\u00e6rden forst\u00e6rker dynamikkerne, s\u00e5 en freml\u00e6ggelse foran klassen fremadrettet er forbundet med katastrofetanker, f\u00f8lelser af ubehag og en m\u00e6rkbar kropslig reaktion. Det er et klassisk eksempel p\u00e5 angst. <\/p>\n\n\n\n
Et element i behandlingen er hjemmearbejde, hvor du gennemf\u00f8rer \u00f8velser mellem sessionerne. Hjemmearbejdet vil dr\u00f8ftes til den n\u00e6ste session.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kognitiv adf\u00e6rdsterapi (KAT) tager hovedsageligt udgangspunkt i dine tanker. Du vil gennem psykoedukation blive introduceret for, hvordan dine tanker kan p\u00e5virke dit stemningsleje, probleml\u00f8sningsstrategier og livet generelt. Vi skal sammen identificere de mindre adaptive antagelser \/ overbevisninger, som du har om verden. Det betyder ikke, at du er forkert, men nogle tankem\u00f8nstre kan skabe mistrivsel….<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-379","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=379"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1504,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/379\/revisions\/1504"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=379"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}