{"id":146,"date":"2023-06-03T10:12:10","date_gmt":"2023-06-03T10:12:10","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/?p=146"},"modified":"2026-02-14T10:27:35","modified_gmt":"2026-02-14T10:27:35","slug":"lavt-selvvaerd","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/2023\/06\/03\/lavt-selvvaerd\/","title":{"rendered":"Lavt selvv\u00e6rd"},"content":{"rendered":"\n

Vi har alle et behov for anerkendelse, k\u00e6rlighed og accept (Ca. 2,5 normalsider). De behov kan man fors\u00f8ge at f\u00e5 opfyldt i sine relationer, men grundl\u00e6ggende skal f\u00f8lelsen komme indefra \u00e9n selv. Det handler om at v\u00e6re tilfreds med sin egen personlighed og egenskaber, samt udvise en accept og medf\u00f8lelse for egne fejl og begr\u00e6nsninger. Det enkelte individ har et behov for at f\u00f8le sig v\u00e6rdifuld som menneske<\/strong>. Vi mennesker har ikke et medf\u00f8dt lavt selvv\u00e6rd, og der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til, det enkelte menneske oplever manglende selvk\u00e6rlighed. Et lavt selvv\u00e6rd kan have r\u00f8dder i individets barndom, hvor for h\u00f8je krav, manglende anerkendelse eller en kontinuerlig kritik fra omgivelserne, kan v\u00e6re rammes\u00e6ttende for konstruktionen af en negativ selvforst\u00e5else. Det kan eksempelvis v\u00e6re sv\u00e6rt at honorere kravene fra skolen eller for\u00e6ldrene, hvilket forplanter sig i overbevisningerne om eget v\u00e6rd. Andre \u00e5rsager kan v\u00e6re mobning eller f\u00f8lelsen af at v\u00e6re anderledes og ikke passe ind i f\u00e6llesskabet. Livsbegivenheder kan ogs\u00e5 ant\u00e6nde et lavt selvv\u00e6rd. N\u00e5r man uds\u00e6ttes for kriser, traumer eller st\u00e6rke belastninger kan det ryste ens selvopfattelse. P\u00e5 trods af, at man har et relativt stabilt selvv\u00e6rd, s\u00e5 konfronteres man med egne s\u00e5rbarheder, n\u00e5r livet yder en betragtelig modstand. Det kan v\u00e6re for\u00e5rsaget af enkeltst\u00e5ende begivenheder eller flere belastninger, hvilket kan involvere en skilsmisse, arbejdsl\u00f8shed, sygdom eller en uds\u00e6ttelse for gentagende nedg\u00f8relse og psykisk vold. De n\u00e6vnte \u00e5rsager kan forplante sig i individets selvbevidsthed. <\/p>\n\n\n\n

Lavt selvv\u00e6rd observeres hyppigt i forbindelse med psykopatologi, hvilket er psykiske lidelser. Det kan v\u00e6re en udfordring at skelne mellem, hvorvidt det lave selvv\u00e6rd var forudg\u00e5ende, eller om det er resultatet af de psykiske udfordringer. Begge \u00e5rsager er dog plausible. Vi mennesker er flokdyr, hvilket g\u00f8r, at vi ofte sammenligner og spejler os i hinanden. Det er dog problematisk, n\u00e5r det enkelte menneske f\u00e5r en overbevisning om, at alle andre lever et mindre kompliceret og fyldestg\u00f8rende liv end \u00e9n selv. De grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser af ikke at v\u00e6re god nok, har betydelige konsekvenser for personen med et lavt selvv\u00e6rd. Individet er s\u00e6rligt s\u00e5rbart, n\u00e5r det kommer til kritik fra andre, selvkritik, perfektionisme, usikkerhed, jalousi i parforholdet, pleaser adf\u00e6rd, samt en manglende evne til at sige fra. Det kan for\u00e5rsage, at man oftere f\u00e5r overskredet sine personlige gr\u00e6nser, idet man ikke form\u00e5r at sige fra over for omgivelserne. Det modsatte kan observeres, n\u00e5r man er s\u00e6rligt usikker p\u00e5 sig selv, og derfor har et st\u00f8rre behov for anerkendelse og bekr\u00e6ftelse fra andre. Det kan medf\u00f8re, at man m\u00e5ske selv overskrider andres gr\u00e6nser eller klynger sig for meget til familie og venner, idet man har et iboende behov for andre skal regulere og bekr\u00e6fte ens v\u00e6rd. Det h\u00e6nger sammen med den lave selvk\u00e6rlighed, manglende tro p\u00e5 eget v\u00e6rd og f\u00f8lelser af skyld og skam. <\/p>\n\n\n\n

Den manglende selvk\u00e6rlighed h\u00e6mmer individet fra at kaste sig ud i nye projekter eller udfordringer. Det kan eksempelvis v\u00e6re nye oplevelser, uddannelse eller jobmuligheder. Det manglende selvv\u00e6rd kan manifestere sig gennem udtryksformer rettet mod omgivelserne. Det kan v\u00e6re man reagerer ekstra voldsomt p\u00e5 kritik eller sk\u00e6lder mere ud p\u00e5 andre. N\u00e5r ens selvbillede er negativt, s\u00e5 er man ekstra opm\u00e6rksom p\u00e5 cues fra omgivelserne, som bekr\u00e6fter de antagelser, man i forvejen har om sig selv. Der er en vekselvirkning mellem de tanker, individet har, og den m\u00e5de individet tolker informationer fra milj\u00f8et. Denne proces forst\u00e6rker de negative tanker om egen v\u00e6rdi, da man hele tiden bekr\u00e6ftes i, at man ikke er god nok. Derved bliver den manglende tro p\u00e5 sig selv en selvopfyldende profeti. Et lavt selvv\u00e6rd er ikke selvforskyldt, men det neds\u00e6tter livskvaliteten, og de muligheder livet har at tilbyde. Det kan v\u00e6re rigtig sv\u00e6rt at acceptere, hvis man har et lavt selvv\u00e6rd, da det konfronterer \u00e9n med selvets s\u00e5rbarheder.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at skelne mellem selvv\u00e6rd og selvtillid<\/strong>. Selvv\u00e6rd<\/strong> defineres som, hvordan man oplever sit eget v\u00e6rd som menneske. Det er f\u00f8lelsen af at v\u00e6re v\u00e6rdifuld og accepteret, som den man er. Selvtillid<\/strong> er modsatrettet tilliden til sig selv og egne evner, hvilket fx kan v\u00e6re pr\u00e6stationer og personlige egenskaber. Det betyder, at det er lettere at \u00e6ndre p\u00e5 sin selvtillid, idet man altid kan udvikle sine kompetencer og udfordre sin komfortzone. Derved er selvtillid baseret p\u00e5 noget, som du kan forandre. Du kan v\u00e6re kompetent i et specifikt omr\u00e5de, hvori du f\u00f8ler forh\u00f8jet selvsikkerhed, men opleve voldsomt usikkerhed i andre dom\u00e6ner.<\/p>\n\n\n\n

Imposter-f\u00e6nomenet<\/strong> (imposter syndromet) henviser til, at individet hyppigt tvivler p\u00e5 sine egne evner. Det er p\u00e5 trods af, at vedkommende fx er veluddannet eller i besiddelse af signifikant viden og erfaring inden for et felt. Der er en iboende frygt for, som navnet indikerer, at personen bliver afsl\u00f8ret i v\u00e6rende en \u201dsvindler\u201d. Individet er bange for, at andre gennemskuer, at de hverken er kompetente samt intelligente. Din succes er funderet i tilf\u00e6ldigheder eller rent held, hvor du formentlig har f\u00f8lelsen af, at du ikke fortjener eller har snydt sig til egen succes. F\u00e6nomenet har betydelig udbredelse, idet unders\u00f8gelser peger p\u00e5, at 40-45 % af de studerende lider under komplekset. Den gruppe af mennesker, som k\u00e6mper med f\u00f8lelsen af utilstr\u00e6kkelighed, de bliver kollegialt ofte vurderet kompetente fagligt og socialt.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke unormalt at tvivle p\u00e5 sig selv, hvilket de fleste dog ikke vil give udtryk for. N\u00e5r vi er sociale, s\u00e5 pr\u00e6senteres vores omgivelser ofte for en facade, som p\u00e5 overfladen kan fremst\u00e5 selvsikkert, mens usikkerhederne er latent kamufleret. Det enkelte individ kan under alle omst\u00e6ndigheder ikke mestre ethvert kompetencefelt. Den naturlige usikkerhed kan v\u00e6re en drivkraft til at motivere, pr\u00e6stere eller forberede sig ekstra, hvis usikkerheden skal elimineres eller kontrolleres en anelse<\/strong>. De fleste mennesker har et behov for at v\u00e6re vellidte og kompetente, hvad enten det er besk\u00e6ftigelse, uddannelse, familielivet eller i de sociale relationer. Det er en naturlig del og et grundvilk\u00e5r for den menneskelige eksistens. Det enkelte individ hos menneskearten vil gerne accepteres og inkluderes i det sociale f\u00e6llesskab<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har alle et behov for anerkendelse, k\u00e6rlighed og accept (Ca. 2,5 normalsider). De behov kan man fors\u00f8ge at f\u00e5 opfyldt i sine relationer, men grundl\u00e6ggende skal f\u00f8lelsen komme indefra \u00e9n selv. Det handler om at v\u00e6re tilfreds med sin egen personlighed og egenskaber, samt udvise en accept og medf\u00f8lelse for egne fejl og begr\u00e6nsninger….<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1834,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-146","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/146","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=146"}],"version-history":[{"count":45,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/146\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4095,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/146\/revisions\/4095"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1834"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=146"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=146"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=146"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}