Det korte opl\u00e6g (ca. 6,5 normalsider) peger p\u00e5 konkrete emner, som kan mindske bekymringstendensen, \u00e6ngstligheden og forh\u00f8je livskvaliteten. De nedenst\u00e5ende punkter illustrerer fokusomr\u00e5der, der kan give anledning til belastning, depressive tanker og f\u00f8lelser. <\/p>\n\n\n\n
At leve, er at give slip p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n
Den indre kritiker <\/strong><\/p>\n\n\n\n Den indre kritiker er en indre stemme, som fort\u00e6ller dig, hvad du skal eller burde g\u00f8re. Stemmen er hovedsageligt funderet i barndommen \u2013 dit indre barns stemme. Din indre kritiker sk\u00e6lder ofte ud, n\u00e5r du tr\u00e6der ved siden af. Den kan v\u00e6re baseret p\u00e5 en manglende anerkendelse, hyppig kritik, frav\u00e6rende for\u00e6ldre, men den beh\u00f8ver ikke kun have afs\u00e6t i interaktionen med omsorgsgiverne. Mobning eller f\u00f8lelsen af ikke at passe ind, kan skabe d\u00e5rlige erfaringer, som kan s\u00e6tte sig til en h\u00e5rd og d\u00f8mmende indre kritiker. Den indre kritiker kan v\u00e6re h\u00e5rd i tonelejet, hvori den kan sige\u201d du burde kunne arbejde 40 timer om ugen, tage til b\u00f8rnenes fritidsaktiviteter og dyrke motion hver dag\u201d, \u201ddu er ikke god nok\u201d, \u201cdu m\u00e5 ikke lave fejl\u201d, \u201cdu er ikke v\u00e6rd at elske\u201d, \u201cdu skal kunne det hele, det kan alle andre\u201d \u201cnu sagde du igen noget dumt\u201d<\/em>. Nogle mennesker bruger en enorm m\u00e6ngde ressourcer p\u00e5 bare at passe ind i f\u00e6llesskabet, s\u00e5 de i perioder overv\u00e6ldes og ender i en sygemelding. Det er heller ikke alle mennesker, som passer ind i samfundets kasser og forventninger. De har ofte haft en f\u00f8lelse af at v\u00e6re anderledes eller forkerte. Derudeover kan de have f\u00e5et skylden for flere omst\u00e6ndigheder i de tidlige \u00e5r af barndommen. Selvv\u00e6rdet kan p\u00e5virke din indre kritiker, jo mere balanceret og realistisk syn p\u00e5 sig selv, jo mindre selvkritisk og d\u00f8mmende. <\/p>\n\n\n\n Bekymringerne <\/strong><\/p>\n\n\n\n Du beh\u00f8ver ikke at inviterer og udfolde alle dine bekymringer, i takt med de opst\u00e5r. Dine tanker kan metaforisk anskues v\u00e6rende som en telefon, den vil altid ringe. Det er muligt at tr\u00e6ne, hvor ofte og l\u00e6nge, du besvarer opkaldene. Alternativt er tankerne som en radio, hvori man selv kan skifte kanal, hvis du fx vil flytte fokus fra bestemte tankem\u00f8nstre, hvilket kunne v\u00e6re angst for sygdomme. Det er ikke en realistiske forventning, at bekymringerne kan forsvinde, eller hovedet skal v\u00e6re tomt under en meditations\u00f8velse. Det handler om, hvordan man forholder sig til tankerne og koncentrerer sig om nuet, i stedet for at lade sig rive med tankernes indhold hele tiden. Det er fx automatiske tanker om utilstr\u00e6kkelighed. Nogle teknikker er bekymringsudskydelse, hvor man indarbejder et tidsrum p\u00e5 dagen, hvor man giver den gas med bekymringerne. Det kan v\u00e6re i tidsintervallet 15 min til 60 min. Man vil opleve, at de bekymringer, der var om formiddagen, ikke n\u00f8dvendigvis er presserende under bekymringstiden senere p\u00e5 dagen. Andre har gavn af at skrive tankerne ned, hvis flere presser sig p\u00e5. En visualiserings\u00f8velse kan v\u00e6re at forestille sig, at tankerne er som blade p\u00e5 overfladen af en b\u00e6k. Bladende bev\u00e6ger roligt forbi, uden de foldes ud, men en konstatering af, der kan v\u00e6re en tanke om fx utilstr\u00e6kkelighed, vrede over f\u00f8lelsen af at v\u00e6re uretf\u00e6rdigt behandlet. Det handler om, hvordan man grundl\u00e6ggende forholder sig til sine tanker. N\u00e6rv\u00e6r og mere til stede i nuet, har en gavnlig effekt p\u00e5 dit velbefindende. Det kan tr\u00e6nes under daglige aktiviteter, n\u00e5r man g\u00e5r en tur, l\u00e6gger t\u00f8j sammen eller sidder p\u00e5 en b\u00e6nk ude i haven. <\/p>\n\n\n\n Der vil v\u00e6re livsbegivenheder, hvori bekymringer kan v\u00e6re en udfordring at minimere. Eksempelvis egen sygdom, b\u00f8rns mistrivsel eller \u00f8konomiske problemer. Det er naturligt, at alle bekymringer ikke kan nulstilles eller slukkes for, men man kan v\u00e6lge at fokusere p\u00e5 dem, der kan l\u00f8ses, og man har indflydelse p\u00e5. Det giver en f\u00f8lelse af handlekraft og autonomi til h\u00e5ndteringen af livets udfordringer. Det kan illustreres gennem kontrolcirklen eller bekymringstr\u00e6et. <\/p>\n\n\n\n Mennesket elsker at v\u00e6re i kontrol med tilv\u00e6relsen, da usikkerhed er forbundet med ubehag. Fokusere p\u00e5 det, som du har kontrol eller indflydelse p\u00e5. Det vi ikke kan kontrollere har en tendens til at vokse sig stort, idet usikkerheden giver anledning til bekymringer. At undertrykke eller flygte fra sv\u00e6re tanker og f\u00f8lelser, det kan p\u00e5 sigt forst\u00e6rke deres tilstedev\u00e6relse. Det betyder ikke, at de skal v\u00e6re til stede hele tiden, men give slip og plads til, at de er en del af dig og din tilv\u00e6relse i perioder. <\/p>\n\n\n\n Du kan ikke \u00e6ndre fortiden, selvom den desv\u00e6rre kan forts\u00e6tte med at definere og skabe problemer i dit liv. Der kan v\u00e6re livsbegivenheder eller omst\u00e6ndigheder, som kan have haft traumatisk indvirkning p\u00e5 \u00e9ns selvforst\u00e5else og plads i tilv\u00e6relsen. Ofte h\u00e6nger mennesket fast i tanker om fortiden, hvilket kan v\u00e6re svigt, tillidsbrud og f\u00f8lelser af uretf\u00e6rdighed, men fortiden kan ikke \u00e6ndres. Menneskearten er ligeledes gode til ofte at t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden, hvilket efterlader lidt plads til tilstedev\u00e6relsen i nuet, som b\u00f8rn har en unik evne til. <\/p>\n\n\n\n Perfektionisme \u2013 s\u00e6tte urealistiske eller rigide krav og forventninger til sig selv <\/strong><\/p>\n\n\n\n At have h\u00f8je krav og forventninger til sig selv, kan v\u00e6re en styrke, men de kan ogs\u00e5 blive ufleksible og rigide krav, som kan h\u00e6mme eller belaste dig gennem livet. H\u00f8je krav og forventninger skaber fundamentet for belastning, is\u00e6r n\u00e5r arbejdsbyrden er h\u00f8j, eller andet kr\u00e6ver dine ressourcer. Du kan v\u00e6re bange for at fejle, og kan hurtigt komme til at vende det hele indad, n\u00e5r tingene ikke lykkedes. Det er, n\u00e5r du ikke f\u00f8ler at kunne honorere kravene, og tingene ikke forl\u00f8ber efter hensigten. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi belastes, skal \u00e5rsagen oftest findes i indre og ydre belastninger. De ydre er rammerne omkring os, hvilket kan v\u00e6re d\u00e5rlig ledelse, arbejdsbyrden, kollegiale udfordringer, manglende sparring etc. De indre belastninger, er dine tanker om, hvorvidt du har ressourcerne til at im\u00f8dekomme kravene. N\u00e5r du f\u00f8ler, at du ikke er i kontrol, kan det ant\u00e6nde tanker\u00e6kker som: \u201dJeg er ikke god nok\u201d, \u201dde andre er bedre end mig\u201d, \u201dhvis jeg fejler, er jeg intet v\u00e6rd\u201d og \u201cde gennemskuer snart, at jeg ikke er kompetent nok\u201d.<\/em> Den negative selvsnak skaber fundamentet for en nedadg\u00e5ende spiral, hvor for\u00f8get nerv\u00f8sitet medf\u00f8rer flere fejl, hvor man bekr\u00e6ftes i ikke at v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig. <\/p>\n\n\n\n Det perfekte findes ikke, da det andre viser udadtil, er en facade. Det betyder ikke, at man kan v\u00e6re specielt god og kompetent til nogle dom\u00e6ner i livet, mens det sejler p\u00e5 andre parametre. Det er ikke unormalt, at de mennesker, som manglede ros og anerkendelse i barndommen, de er ofte perfektionistiske i voksenlivet. Desuden kan de have observeret deres for\u00e6ldre v\u00e6re enormt selvkritiske, hvor de satte h\u00f8je krav til sig selv. Andre gange kan erfaringer i skolen eller i samspil med aldersvarende b\u00f8rn og unge, have haft indvirkning p\u00e5 selvv\u00e6rdet og udviklingen af forventninger til sig selv.<\/p>\n\n\n\n Hvad t\u00e6nker andre om<\/strong>…..<\/p>\n\n\n\n V\u00e6r dit autentiske selv. Det vil sige, den person du er, og ikke den udgave dine for\u00e6ldre, samfundet eller andre \u00f8nsker, du skal v\u00e6re. Mennesker har en tendens til at tilpasse sig gruppen, i frygt for at blive udst\u00f8dt fra f\u00e6llesskabet. Derfor tilpasser man hyppigt sine v\u00e6rdier og holdninger ud fra flertallet (et f\u00e5r i flokken), men er din adf\u00e6rd ikke skadelig for andre, er det vel ikke et problem at ro b\u00e5den mod str\u00f8mmen. Konformitet er ikke altid vejen frem, n\u00e5r du har et iboende \u00f8nske om at v\u00e6re dig selv. De fleste mennesker vil i l\u00f8bet af livet, anvende flere ressourcer p\u00e5 at t\u00e6nke over, hvordan andre opfatter dem. Det er s\u00e6rligt udtalt i ungdoms\u00e5rene, idet man gerne vil accepteres og inkluderes i gruppen \u2013 mennesket er flokdyr. Livet vil v\u00e6re lettere, hvis man konstant ikke jagter andres accept eller anerkendelse. <\/p>\n\n\n\n At g\u00f8re alle tilfredse <\/strong><\/p>\n\n\n\n Nogle mennesker er mere fokuseret p\u00e5 andres behov frem for sine egne. Fra et positivt perspektiv kan det v\u00e6re givende og bidrage til for\u00f8get velbefindene. Det kan v\u00e6re en styrke, men adf\u00e6rden kan samtidig have den modsatte effekt. N\u00e5r man har en leveregel, hvor det er vigtigt at g\u00f8re alle andre tilfredse, forh\u00f8jes risikoen for overskridelsen af de personlige gr\u00e6nser og tilsides\u00e6ttelsen af egne \u00f8nsker. Det kan v\u00e6re en udfordring at sige fra og m\u00e6rke egne gr\u00e6nser og behov, hvis man er bange for konsekvensen ved en afvisning eller udst\u00f8delse. Et barn kan have l\u00e6rt, at den eneste mulighed for at modtage ros og anerkendelse, var ved at im\u00f8dekomme andres behov f\u00f8rst,. Adf\u00e6rden kan tangere til \u201cen pleasende adf\u00e6rd\u201d, hvori barnet tilgodeser for\u00e6lderens behov ved tilpasning til deres forvetninger. Alternativt kan observation af omsorgsgiverens adf\u00e6rd videref\u00f8res, hvilket kan v\u00e6re funderet i et lavt selvv\u00e6rd. Levereglen medf\u00f8rer, at andre kan udnytte adf\u00e6rden. Den nedsatte prioritering af sig selv kan medf\u00f8re belastning, hvis andres behov altid har f\u00f8rsteprioritet, n\u00e5r man selv er i krise eller under belastning. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kunne v\u00e6re, hvorvidt ros og anerkendelse kan modtages p\u00e5 andre m\u00e5der? er det muligt at tilfredsstille alle? vil du skuffe andre, blive afvist og eksluderet, hvis du periodisk prioriterer dig selv ? svaret er oftest nej. <\/p>\n\n\n\n Frygten for at lave fejl <\/strong><\/p>\n\n\n\n Forvent ikke at kunne det hele fra starten og v\u00e6re ikke bange for at fejle. En l\u00e6ringsproces involverer fejl, selv eksperter laver fejl eller sjuskefejl. Fejl er et h\u00e5rdt ord, det burde v\u00e6re, n\u00e5r tingene ikke bliver efter hensigten, eller det skal \u00e6ndres. Det er okay, at man ikke lykkedes med alt i livet, der skal flere fors\u00f8g til, modsat, at individet \u00e6ndrer retning undervejs. Ingen bliver en succes i et omr\u00e5de uden at lave fejl – alts\u00e5, hvor det ikke forl\u00f8ber efter hensigten. Alt i livet er l\u00e6ring – men l\u00e6ringen har ikke n\u00f8dvendigvis en dybere mening bag sig, p\u00e5 trods af menneskearten er meningss\u00f8gende dyr. <\/p>\n\n\n\n Den evige jagt p\u00e5 lykke og positivitet <\/strong><\/p>\n\n\n\n Livet involverer ikke kun lykke. Livet er rammes\u00e6ttende for smerte og lidelse. For flere mennesker er livet generelt forbundet med udtalt lidelse. Det er fordi, livet er fuldt af modgang og fortvivlelse. Modgang kan v\u00e6re selvforskyldt, men hyppigt er pr\u00f8velserne uden for \u00e9ns kontrol. Derfor giver det ikke mening at forvente, at opskriften p\u00e5 livet skal v\u00e6re positivitet og medgang, hvori modgang ikke er en naturlig del af livet. Der er flere mennesker, som gemmer deres smerte bag en smilende facade udadtil, modsat andre som kommunikere det direkte ud.<\/p>\n\n\n\n Undg\u00e5elsen af at forf\u00f8lge personlige m\u00e5l <\/strong><\/p>\n\n\n\n Alle mennesker, hvori de har succes med deres passion, er startet fra bunden. Det fortr\u00e6nger flere, i situationer de sammenligner sig med andre. Vedholdenhed og t\u00e5lmodighed er pr\u00e6diktorer for at n\u00e5 i m\u00e5l med sine dr\u00f8mme eller projekter. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re l\u00e6ngerevarende m\u00e5l, men noget, der skaber mening hos den enkelte person. M\u00e5l kan v\u00e6re store eller sm\u00e5, det kan v\u00e6re at rejse, gennemf\u00f8re en uddannelse, l\u00e6se en bog, g\u00e5 10 km eller at male. M\u00e5let kan adskilles i delm\u00e5l, s\u00e5ledes det er nemmere at indfri og bevare motivationen undervejs. M\u00e5l er vigtige i livet, noget der arbejdes hen imod. Opmuntrende bem\u00e6rkninger og andres tiltro til \u00e9n, kan for\u00f8ge tiltroen til egne evner, s\u00e5ledes m\u00e5let p\u00e5 sigt indfries. Det er ikke unormalt at tvivle p\u00e5 sig selv under vejs, opleve usikkerhed eller miste motivationen. Forskellen er, at p\u00e5trods af modstand, nederlag, negative tanker og udfordrende perioder, forts\u00e6tter man.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke alle, der deler andres gl\u00e6de, hvis de har succes med noget eller fors\u00f8ger at skabe forandringer i livet. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re i en ond mening, men fordi vedkommende forandrer sig som menneske, vil nogle individer blive konfronteret med dybereliggende f\u00f8lelser af utilstr\u00e6kkelighed, og tanker om, at de ikke selv fik taget skridtet mod indfrielsen af iboende m\u00e5l og dr\u00f8mme. I forl\u00e6ngelse, tilh\u00f8rer individet ikke l\u00e6ngere den kategori eller rolle, andre f\u00f8rhen har puttet vedkommende i. Derfor vil nogle snakke andres succes ned, udvise udtalt pessimisme i relation til problemstillinger, som undervejs kan g\u00e5 galt. Det kan v\u00e6re mindre negative og h\u00e5nlige bem\u00e6rkninger, samt de virker uintresseret, hvis samtalen er centreret omkring opn\u00e5elsen af dr\u00f8mme. Lad aldrig din indre kritiker eller andre tale dig ned. Opvejningen burde fokusere p\u00e5 konsekvensen ved at fejle, kontra aldrig at have taget chancen i livet. N\u00e5r man tager en chance, indeb\u00e6rer valget altid en risiko for at fejle, men du fortryder ikke handlingen, hvis m\u00e5let realiseres.<\/p>\n\n\n\n Dysfunktionalitet og dr\u00e6nende relationer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Familierelationer og kan v\u00e6re dr\u00e6nende. Alle mennesker vokser ikke op i en familie fyldt med k\u00e6rlighed og accept. Anerkendelsen og k\u00e6rligheden er ikke betingelsesl\u00f8s. Det er okay at give slip, hvis interaktionen, smerten og traumerne er for store, eller de har medf\u00f8rt psykologisk lidelse. N\u00e5r en for\u00e6lder er oppe i alderen, og fx er kontrollerende, manipulerende eller kaster om sig med kritik, s\u00e5 skal man nok ikke forvente de store adf\u00e6rdsforandringer fremadrettet. Det er altid dit eget valg, hvorvidt man vil begr\u00e6nse interaktionen, medmindre man ikke tager deres adf\u00e6rd personligt. Det kan v\u00e6re en udfordring for flere, at relationer kan v\u00e6re s\u00e5 dysfunktionelle, n\u00e5r man selv er opvokset i en relativ velfungerende og st\u00f8ttende familie. Nogle relationer kan v\u00e6re ekstemt konfliktfulde og dr\u00e6nende. I normale og velfungerende familier underst\u00f8tter familiemedlemmerne hinandens udvikling, og skaber et solidt trygt fundament, hvor man sammen kan modst\u00e5 livets kriser. Det er oftest ikke tilf\u00e6ldet i den dysfunktionelle familie.<\/p>\n\n\n\n Kontrol af f\u00f8lelser og sorg <\/strong><\/p>\n\n\n\n F\u00f8lelser er en naturlig del af den menneskelige eksistens. Det er blamdt andet gl\u00e6de, tristhed, frygt, vrede, overraskelse og f\u00f8lelser af afsky.\u00a0Kroppen og sindet p\u00e5virker gensidigt hinanden. Det betyder, at er man under psykisk belastning vil kroppen udvise symptomer, kropslige reaktioner. F\u00f8lelser er naturlige, hvilket inkluderer vrede og frustration, hvor vreden typisk er en sekund\u00e6r f\u00f8lelse, som kamuflerer den prim\u00e6r f\u00f8lelse at v\u00e6re trist og ked af det, endvidere oplevelsen af at v\u00e6re blevet uretf\u00e6rdigt behandlet. Vi vil helst ikke v\u00e6re i f\u00f8lelser forbundet med ubehag, derfor anvender vi forskellige strategier til undg\u00e5elsen af disse. Det er ofte n\u00f8dvendigt at konfrontere f\u00f8lelserne for at f\u00e5 bearbejdet og komme videre fra f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt sv\u00e6re oplevelser i vores liv. Flere udtrykker bekymringer for at blive overmandet og miste kontrollen i processen, hvis de ikke l\u00e6ngere bruger forsvar og undg\u00e5elsesstrategierne. <\/p>\n\n\n\n Sorgreaktioner er naturlige, og det er okay at m\u00e6rke smerten. Det kan fx v\u00e6re i forbindelse med tab af funktionsniveau, kroniske sygdomme, identitetstab eller efter et samlivsbrud. Sorgen kan v\u00e6re funderet i, n\u00e5r man mister \u00e9n betydningsfulde relation. Det er en proces og tager tid. Sorgen har ingen alder, og den kan f\u00f8lge \u00e9n resten af livet. H\u00f8jtider og m\u00e6rkedage vil altid aflede savn og l\u00e6ngsel. Savnet bliver ikke mindre af, at den afd\u00f8de er gammel p\u00e5 tidspunktet for sin d\u00f8d. Desv\u00e6rre f\u00f8ler flere, at det ikke skal itales\u00e6ttes, og det var forventligt med alderen i betragtning. Det er tabet af et tilknytningsb\u00e5nd, et livsvidne, hvor et kapitel af de efterladtes livshistorie oph\u00f8rer. Sorg er forbundet med l\u00e6ngsel efter et essentielt tilknytningsb\u00e5nd, hvilket fx kan v\u00e6re et tilknytningsb\u00e5nd til en for\u00e6lder eller en partner. Relationer kan v\u00e6re en udfordring, og tabet kan v\u00e6re forbundet med ambivalente f\u00f8lelser, hvor nogle mennesker oplever en f\u00f8lelse af lettelse. Det er fremtr\u00e6dende, n\u00e5r relationen var forbundet med modsatrettede f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n Ford\u00f8mmelse af andre<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ford\u00f8mmelsen af andre mennesker, minoriteter, kulturelle eller religi\u00f8se v\u00e6rdier er hyppigt funderet i, at nedg\u00f8relsen skal booste vores selvv\u00e6rd og selvopfattelse. N\u00e5r man snakker andres holdninger, v\u00e6rdier eller udseende ned, l\u00f8ftes man selv op. Den menneskelige eksistens er fyldt med uretf\u00e6rdighed og modgang, og tro derfor ikke, at du kender til andres pr\u00f8velser i livet. Modgang kan \u00f8ge vores rummelighed, n\u00e5r det kommer til andre menneskers udfordringer og forestillingsverden. Modgang kan skabe et mere realistisk syn p\u00e5 os selv som menneske. Det involverer accept og indsigt i vores s\u00e5rbarheder og begr\u00e6nsninger. Desv\u00e6rre kan modgang kn\u00e6kke individet, hvilket er afh\u00e6ngigt af intensiteten af belastningen, og hvor ofte modstanden v\u00e6lter mennesket. Det er vigtigt, at personen f\u00f8ler en smule kontrol over sin tilv\u00e6relse, end tilv\u00e6relsen er baseret p\u00e5 tilf\u00e6ldigheder og frav\u00e6r af indflydelse og kontrol. Vores livserfaringer er ikke ens, herunder vores opv\u00e6kstbetingelserne. Det kan have indvirkning p\u00e5 vores opfattelse af verden, v\u00e6rdier og forventninger til den enkelte eller andre. Din forestillingsverden “f\u00f8les” fortrinsvist mest rigtig, men det betyder ikke, at andre har samme udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n At \u00e6ndre andre mennesker <\/strong>– du er kun ansvarlig for egen adf\u00e6rd, og dine reaktioner p\u00e5 andres adf\u00e6rd<\/strong>. <\/em> <\/p>\n\n\n\n \u201cDu skal v\u00e6re mod andre, som du \u00f8nsker, at de skal v\u00e6re mod dig\u201d. Grundl\u00e6ggende er individet kun ansvarlig for sin egen adf\u00e6rd, eller hvordan vedkommende reagerer p\u00e5 andres adf\u00e6rd. Du kan ikke anvende andres adf\u00e6rd til ansvarsfral\u00e6ggelse, og hvordan du v\u00e6lger at reagerer. Selvf\u00f8lgelig findes der mennesker, som udnytter andre, lyver og manipulerer i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 egne behov opfyldt. Adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene er ikke k\u00f8nsbestemte, og \u00e9n personens ydre afsl\u00f8rer ikke deres hensigter. Det er mennesker, du aldrig vil kunne overbevise om, at det de g\u00f8r, det er forkert. Oplevelsen af uretf\u00e6rdighed, svigt og tillidsbrud kan v\u00e6re gennemtr\u00e6ngende. Du kan v\u00e6lge at distancere sig fra usunde relationer, da livet kan v\u00e6re for kort til livslange konflikter, gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd og en manglende ro i sindet. Modsat kan man ikke forvente, at andre skal v\u00e6re som \u00e9n selv. Det kan have afs\u00e6t i \u00e9ns eget behov for kontrol – slip den. Alle mennesker er et produkt af betingelser, som de langt hen ad vejen ikke har kunnet kontrollere, hvad enten det er genetiske dispositioner og p\u00e5virkninger fra milj\u00f8et. Det betyder, at der findes ikke \u00e9n genuin m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5 – s\u00e5 l\u00e6nge adf\u00e6rden ikke er skadelig for individet selv eller andre<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n En grundl\u00e6ggende taknemmelighed for livet, burde v\u00e6re genstandsfeltet for livstilfredshed. Dine tankeprocesser, bekymringer og ruminationer er medskabende i fundamentet for, hvorvidt du er i trivsel eller ej. Det er ikke en umulig opgave at neds\u00e6tte og udfordre den indre selvkritik, perfektionismen, kontrol af f\u00f8lelser og sorg, men det kr\u00e6ver en indsats, da det er forbundet med ubehag at konfrontere og udfordre tidligere anvendte strategier og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre. At leve, er at give slip p\u00e5 at v\u00e6re en person, du eventuelt ikke er, eller ikke \u00f8nsker at v\u00e6re, og balancere realistiske forventninger til dig selv og andre relationer i dit liv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det korte opl\u00e6g (ca. 6,5 normalsider) peger p\u00e5 konkrete emner, som kan mindske bekymringstendensen, \u00e6ngstligheden og forh\u00f8je livskvaliteten. De nedenst\u00e5ende punkter illustrerer fokusomr\u00e5der, der kan give anledning til belastning, depressive tanker og f\u00f8lelser. At leve, er at give slip p\u00e5: Den indre kritiker Den indre kritiker er en indre stemme, som fort\u00e6ller dig, hvad du…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2328,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2318","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2318","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2318"}],"version-history":[{"count":172,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2318\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4059,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2318\/revisions\/4059"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2328"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}