Alle mennesker anvender manipulation i st\u00f8rre eller i mindre grad. Men hvordan defineres manipulation? (ca. 10 normalsider). Manipulation er en m\u00e5de, hvori man fors\u00f8ger at p\u00e5virke andre menneskers tankegang og handlem\u00e5de, s\u00e5ledes de underst\u00f8tter opfyldelsen af manipulatorens behov. Man benytter ofte manipulation, hvis man ikke kan f\u00e5 et specielt behov opfyldt, n\u00e5r man sp\u00f8rger direkte og med \u00e5benhed om form\u00e5let. De forskellige teknikker foreg\u00e5r oftest i det skjulte, hvilket kan v\u00e6re en udfordring at gennemskue. Nogle mennesker har l\u00e6rt fra en tidlig alder, at deres behov kunne tilfredsstilles, n\u00e5r de anvendte strategier til at influere andres tankegang. Adf\u00e6rden kan v\u00e6re et produkt gennem observation og imitation af for\u00e6ldrenes adf\u00e6rd, hvis adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene er normaliseret i familiesystemet. Alle mennesker har till\u00e6rt sig manipulationsstrategier i barndommen, men nogle individer anvender strategierne i en helt anden skala end gennemsnittet. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e6lgere fors\u00f8ger at manipulere eventuelle kunder til at k\u00f8be deres produkt. Den samme adf\u00e6rd er g\u00e6ldende i politik, hvori et politisk budskab fors\u00f8ges solgt, enten gennem fremh\u00e6velsen af personsager, kritik af andres overbevisninger eller v\u00e6rdier. Det er p\u00e5virkningen af v\u00e6lgerne i en specifik retning. <\/p>\n\n\n\n
De nedst\u00e5ende manipulationsstrategier har et stort overlap, hvilket konkret betyder, at de hyppigt anvendes sammen. Den ene udelukker alts\u00e5 ikke den anden, og manipulation kan involvere flere strategier i brug samtidigt. <\/p>\n\n\n\n
Strategier til manipulation:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ros og anerkendelse<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Man kan komme langt med ros og anerkendelse. De fleste mennesker nyder at modtage komplimenter i et eller andet omfang. Derfor kan ros og anerkendelse benyttes til lettere at f\u00e5 sine behov opfyldt. Den adf\u00e6rd forekommer oftest i b\u00f8rneopdragelsen, da ros kan forst\u00e6rke den adf\u00e6rd, for\u00e6ldrene gerne vil have. Det kan eksempelvis v\u00e6re rosende ord for at rydde op p\u00e5 v\u00e6relset, at v\u00e6re s\u00f8d eller bet\u00e6nksom i relation til andre. Manipulation i hverdagen kan v\u00e6re at give sin partner rosende ord, n\u00e5r de fx laver mad, involverer sig i b\u00f8rneomsorgen eller klipper h\u00e6k. Det \u00f8ger nemlig sandsynligheden for at adf\u00e6rden gentages. Et andet eksempel er, at ros og interesse i andre personers liv, eller fx anerkendelse af individets kompetencer, kan g\u00f8re det lettere at bede om en tjeneste eller hj\u00e6lp til noget efterf\u00f8lgende. Konkret betyder det, at ros, anerkendelse og komplimenter kan motivere modparten i den retning, man \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Reciprok altruisme er et begreb funderet i menneskets prosociale adf\u00e6rd, hvori der er en forventning om gensidighed, n\u00e5r vi g\u00f8r andre en tjeneste og hj\u00e6lper dem. Reglen involverer, at nu hj\u00e6lper jeg dig, s\u00e5 kan det v\u00e6re p\u00e5 et andet tidspunkt, at jeg har behov for st\u00f8tte eller opbakning p\u00e5 et eller andet niveau. Alts\u00e5, der er en forventning om en fremtidig geng\u00e6ldelse for den tilbudte hj\u00e6lp. <\/p>\n\n\n\n Penge og gaver<\/strong> <\/p>\n\n\n\n En anden m\u00e5de at manipulere omgivelserne, er ved anvendelsen af penge og gaver. Det er nemmere at f\u00e5 andre til at lystre, hvis du anvender materialisme til at influere deres adf\u00e6rd. Det er ganske naturligt, at det kan benyttes til at gl\u00e6de andre, hvilket skaber fundamentet for positive f\u00f8lelser hos den givende. Den form for adf\u00e6rd er jo ikke for egen vindings skyld. Adf\u00e6rden kan alligevel udnyttes til at skubbe individet i en bestemt retning. Det kan v\u00e6re i parforholdet, hvor en p\u00e6n indpakket gave kan aflede for\u00f8get intimitet, og skabelsen af muligheden for indfrielsen af noget andet, vedkommende f\u00f8ler et behov for. Det kan v\u00e6re at kompensere for en d\u00e5rlig samvittighed overfor sin partner og b\u00f8rn. Andre eksempler er, at penge og gaver anvendes til, at modtagerne f\u00e5r et afh\u00e6ngighedsforhold af str\u00f8mmen, hvilket skaber fundamentet for kontrol. Modtagerne af gaverne kan have en f\u00f8lelse af at st\u00e5 i g\u00e6ld til afsenderen. Modsatrettet lukkes gavestr\u00f8mmen, hvis modtagerne ikke adlyder eller indretter sig efter giveren, s\u00e5ledes det bliver et afpresningsmiddel. Opsummerende, ved at over\u00f8se andre med matrialisme eller kontanter, er de lettere at kontrollere. <\/p>\n\n\n\n Modsat kan det v\u00e6re at k\u00f8be b\u00f8rnene efter et samlivsbrud, hvor man m\u00e5ske k\u00f8ber en hund, hvis b\u00f8rnene udtrykker et for\u00f8get behov til at se den anden for\u00e6lder. En lille hundehvalp eller en computer er en god m\u00e5de at manipulere med b\u00f8rnene, s\u00e5ledes de kommer p\u00e5 andre tanker. Som tidligere n\u00e6vnt, g\u00f8r b\u00f8rnene afh\u00e6ngige af en vis levestandard. <\/p>\n\n\n\n Prikke til f\u00f8lelser af skyld og skam<\/strong> <\/p>\n\n\n\n En vellykket metode at manipulere sine t\u00e6tte relationer p\u00e5, er gennem fremkaldelsen af f\u00f8lelser som skyld eller skam. Strategien er effektiv i forhold til \u00e9ns partner eller egne b\u00f8rn. Det kan involvere verbale formuleringer, som taler til den d\u00e5rlige samvittighed. \u201cNu sidder jeg alene juleaften\u201d, \u201cDer er aldrig nogen, som t\u00e6nker p\u00e5 mig\u201d, \u201cAlt det jeg har ofret for dig, selvom jeg ikke \u00f8nskede at blive for\u00e6lder\u201d, \u201cDu er ligeglad med mig\u201d,<\/em> eller fx suicidale trusler \u201cM\u00e5ske er det ville v\u00e6re bedre, hvis jeg ikke var her mere\u201d <\/em>, “Jeg har ikke andre end dig”<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Komparative bem\u00e6rkninger er, n\u00e5r en for\u00e6lder fx sammenligner sit barn med andre. \u201cHvis du bare var som J\u00f8rgen, han er bet\u00e6nksom og rigtig s\u00f8d\u201d, \u201cFik du kun 4 i din dansk aflevering. Idas mor sagde, at hun fik 12, hvor er hun bare dygtig\u201d\u201d Det ville v\u00e6re nemmere, hvis du var som dine s\u00f8stre\u201d <\/em>. Devaluerende og nedg\u00f8rende bem\u00e6rkninger: \u201cDu siger altid noget dumt\u201d, \u201c Det er du ikke dygtig nok til\u201d, \u201cDet er din skyld, at jeg ikke udlevede mit fulde potentiale\u201d, \u201c Du t\u00e6nker altid kun p\u00e5 dig selv\u201d<\/em>. Det kan v\u00e6re manden\/ kvinden i parforholdet, som aldrig nogensinde er tilfreds med partnerens indsats, og derved prikker til skyldf\u00f8lelsen \u201cDu gjorde det og det, eller du gjorde intet\u201d <\/em>.<\/p>\n\n\n\n At lyve og holde p\u00e5 hemmeligheder<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelser peger p\u00e5, at menneskearten lyver op flere gange dagligt. Det kan v\u00e6re mindre \u201chvide l\u00f8gne\u201d, hvori man fors\u00f8ger at beskytte sig selv eller andre. Adf\u00e6rden kan v\u00e6re baseret p\u00e5, at vi ikke \u00f8nsker at s\u00e5re andre, eller minimere vores egne fejl og begr\u00e6nsninger, samt flytte fokus v\u00e6k fra vores mindre hensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd. Det kan eksemplificeres med sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201cG\u00e5r det godt?”, hvor man v\u00e6lger at sige ja, selvom livet opleves som overv\u00e6ldende, m\u00e5ske med en dybereliggende f\u00f8lelse af tristhed. Mennesket kan have en tendens til fx at tale egne evner, pr\u00e6stationer eller kompetencer op. Alts\u00e5 overdrivelser, hvor vedkommendes kvaliteter f\u00e5r et ekstra lag. \u00c5rsagerne kan v\u00e6re flere, men det er ofte ikke i en ond hensigt. Det er alts\u00e5 ikke unormalt at undlade nogle informationer, i et fors\u00f8g p\u00e5 at afsk\u00e6rme andres f\u00f8lelsesliv. <\/p>\n\n\n\n At lyve kan v\u00e6re en bevidst eller ubevidst handling. Nogle mennesker har kognitive udfordringer, en nedsat tidsfornemmelse eller hukommelse, hvilket medf\u00f8rer, at de lyder til, de lyver. De kan v\u00e6re udfordret p\u00e5 fx tidshorisont, hvor det de siger og g\u00f8r, det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, eller i en rigtig kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Eksempelvis kan individet formidle en fort\u00e6lling om, at vedkommende fx l\u00e6ngerevarende har dyrket sport, l\u00e6st flere b\u00f8ger, eller malet olie malerier, selvom adf\u00e6rden kun har foreg\u00e5et en uges tid af deres liv, men adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene kommunikeres ud, som v\u00e6rende tilstede i flere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n L\u00f8gne er manipulation, fordi l\u00f8gne kan p\u00e5virke andre menneskers virkelighedsopfattelse. L\u00f8gne kan have til form\u00e5l at forvr\u00e6nge virkeligheden og s\u00e6tte andre i et ekstremt d\u00e5rligt lys. Det er fx falske anklager og beskyldninger. Der kan skelnes mellem overdrivelser og modsatrettet underdrivelser. Usande historier kan anvendes til at s\u00e6tte sig selv i offerrollen, helten i fort\u00e6llingen, eller i et generelt fors\u00f8g p\u00e5 ansvarsfral\u00e6ggelse. Det er naturligt, at nogle mennesker tror p\u00e5 deres egne fort\u00e6llinger, p\u00e5 trods af, at deres handlinger og ord ikke er i overensstemmelse med hinanden. Kort opsummerende – er ord og handling i overensstemmelse med hinanden? \u00e6ndrer vedkommende fort\u00e6lling, afh\u00e6ngigt af, hvordan de fremst\u00e5r bedst i situationen?<\/p>\n\n\n\n Hemmeligheder kan v\u00e6re negative, da de hyppigt involverer andre mennesker er inkluderet i muligg\u00f8relsen. Det kan eksempeltvist v\u00e6re b\u00f8rn, som skal holde p\u00e5 hemmeligheder for andre familiemedlemmer, eller hemmelighederne fx skal beskytte uhensigtsm\u00e6ssig og s\u00e5rende adf\u00e6rd i familien. Hemmelighederne kan v\u00e6re noget, som barnet skal holde t\u00e6t for sin for\u00e6lder, b\u00e5de i parforholdet og efter et samlivsbrud <\/p>\n\n\n\n S\u00e6tningerne \u201cHar du h\u00f8rt at..?<\/em>\u201d, eller \u201cDu m\u00e5 ikke sige det til andre<\/em>\u201d inviterer jo til, at det skal fort\u00e6lles videre. Denne vigtige information m\u00e5 ikke formidles videre i andres p\u00e5h\u00f8r, men hemmelighederne luftes m\u00e5ske i tilstedev\u00e6relsen af en speciel type individer. Der, hvor erfaringen har vist, at de generelt ikke kan holde p\u00e5 hemmeligheder, og informationer sandsynligvis kommer for andres \u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n Andre gange kan vedkommende drage nytte af, at andre involveres i et hemmelighedskr\u00e6mmeri, idet hemmeligheden frigives p\u00e5 et konkret tidspunkt, s\u00e5ledes den anvendes til fremprovokeringen af en reaktion fra person, som er m\u00e5lrettet adf\u00e6rden. Det uddybes nedenfor i rubrikken fremprovokering af en f\u00f8lelsesm\u00e6ssigreaktion. <\/p>\n\n\n\n Offerrollen<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Alle mennesker kan p\u00e5tage sig offerrollen i l\u00f8bet af deres liv. Det er vigtigt at understrege, at man kan v\u00e6re et offer for andres valg og handlinger, sygdom, ulykker samt andre ukontrollerbare omst\u00e6ndigheder, da livet jo ikke altid er retf\u00e6rdigt. Offerollen er et adf\u00e6rdsm\u00f8nster, der anvendes til at manipulere mennesker og omgivelserne. Det betyder, at n\u00e5r individet bevidst indtager rollen, sker der en ansvarsfral\u00e6ggelse for egne uhensigtsm\u00e6ssige valg og handlinger, og det inviterer til, at egne behov lettere opfyldes. Offermentaliteten er en strategi til at influere andres tankegang og handlinger.<\/p>\n\n\n\n Adf\u00e6rdsdynamikkerne indbyder til medlidenhed og sympati, n\u00e5r andre ser den uretf\u00e6rdige behandling personen har v\u00e6ret ude for. Det er ikke unormalt, at man kan have en periode med for\u00f8get selvmedlidenhed, men nogle individer lever en tilv\u00e6relse i offerrollen, idet adf\u00e6rden er en m\u00e5de at manipulere andre til at im\u00f8dekomme nogle behov. B\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn er letp\u00e5virkelige, hvis for\u00e6ldre eller bedstefor\u00e6ldre indtager offerrollen.<\/p>\n\n\n\n Offerrollen kan involvere, at adf\u00e6rden fremprovokerer tanker om medlidenhed og omsorg rettet mod vedkommendes situation. Det kan v\u00e6re \u00f8konomisk, eller p\u00e5virkning mod \u201cde personer\u201d, som har forurettet manipulatoren. Personen er et offer for andres adf\u00e6rd, hvilket kan v\u00e6re partneren, ekspartneren, egne b\u00f8rn, familiemedlemmer, kollegaer eller ansatte i danske sundhedssystemet. Gr\u00e5d og bedr\u00f8vet ansigtsmimik er en strategi, der er rammes\u00e6ttende for sympati fra andre. Det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udtryk stikker ofte ikke dybt, men dynamikken kan influere andres reaktion og st\u00f8tte p\u00e5 adf\u00e6rden. Det er helt normalt at ville hj\u00e6lpe en n\u00f8dlidende, men det er bare ikke altid, at det individ, som udgiver sig for at v\u00e6re et offer, er det. <\/p>\n\n\n\n Gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd og en fremprovokering af en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig reaktion<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Manipulation er, n\u00e5r mennesker anklager andre for at reagere, p\u00e5 den gr\u00e6nseoverskridende og provokerende adf\u00e6rd, de uds\u00e6tter vedekommende for. Den adf\u00e6rdsm\u00e6ssige respons er funderet i en kontinuerlig respektl\u00f8shed og overskridelse af individets personlige gr\u00e6nser. Mennesker med m\u00f8rke personlighedstr\u00e6k har en tendens til at trykke kontinuerligt p\u00e5 andres knapper, i et h\u00e5b om at fremkalde en emotionel respons. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig, at nogle mennesker bevidst fors\u00f8ger at fremprovokere reaktioner fra andre. Behovet er baseret p\u00e5, at det kan skabe nydelse eller en f\u00f8lelse af kontrol hos den person, der fremprovokerer en emotionel reaktion. I forl\u00e6ngelse, fremst\u00e5r individet i et mindre fordelagtigt lys, hvis han\/hun reagerer uhensigtsm\u00e6ssigt, n\u00e5r de har f\u00e5et nok af gr\u00e6nseoverskridende og provokerende aff\u00e6rd. Manipulatoren anvender reaktionen til at indtage offerrollen, den uskyldige personlighed, som intet g\u00f8r forkert. <\/p>\n\n\n\n Triangulering <\/strong> <\/p>\n\n\n\n Triangulering er en adf\u00e6rdsdynamik, hvor manipulatoren involverer andre i konflikter, og derved spiller mennesker ud mod hinanden. Det kan eksempelvis v\u00e6re en for\u00e6lder, som ikke kan kontrollere et voksent barn, men v\u00e6lger at indblande s\u00f8skende og eventuelt den anden for\u00e6lder i uoverensstemmelserne. Adf\u00e6rden har afs\u00e6t i offerrollen, hvori andre involveres til at pege p\u00e5 adf\u00e6rd eller fejl iboende i barnet, s\u00e5ledes for\u00e6ldren pr\u00e6senteres v\u00e6rende den uskyldige og forudrettede. Modsatrettet kan iscenes\u00e6ttelsen af konflikterne fremkalde en f\u00f8lelse af nydelse, n\u00e5r for\u00e6lderen observerer eskaleringen af b\u00f8rnenes konflikt. Individet anvender triangulering som en form for dukkef\u00f8ring, idet mennesker dirigeres rundt i manegen, s\u00e5ledes dukkef\u00f8reren opn\u00e5r kontrol i situationen. Anvendeligheden af triangulering er at involvere andre til ekskludering og som ammunition mod en anden. Det kan v\u00e6re ved at involvere familiemedlemmer, for\u00e6ldre, s\u00f8skende, k\u00e6rester, b\u00f8rn, for\u00e6ldre i b\u00f8rnenes skole eller fritidsaktiviteter, fagpersonale og kollegaer i konflikterne. Manipulatoren kan i v\u00e6rste tilf\u00e6lde overbevise hele familien og lokalsamfundet mod vedkommende.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re ekspartneren, som fors\u00f8ger at opdrage p\u00e5 barnet, hvori der s\u00e6ttes alderssvarende krav og forventninger, men modparten aktivt fors\u00f8ger af farve, endvidere at holde det i forestillingen om, at krav og forventninger er et overgreb p\u00e5 barnet. B\u00f8rnene kan blive bedt om at lyve og holde p\u00e5 hemmeligheder for den modsatte part, hvorefter hemmelighederne kommer til overfladen i et fors\u00f8g p\u00e5 at fremkalde en reaktion. Desuden kan f\u00e6lles b\u00f8rn anvendes som et afpresningsmiddel, til behovsopfyldelse. <\/p>\n\n\n\n Manipulationsstrategien har til form\u00e5l at skabe kontrol over personen. Det er fort\u00e6llingen om, at manipulatoren er et offer. Mennesker involveres til enten at itales\u00e6tte og konfrontere vedkommende, stakling by proxy, fremprovokering en reaktion, ekskludering og isolering af individet fra f\u00e6llesskabet, samt fra gruppen personen har et tilh\u00f8rsforhold til.<\/p>\n\n\n\n Sladder og sm\u00e6dekampagner<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Sladder har en socialiseringsfunktion, hvor omtale ikke n\u00f8dvendigvis er negativt eller ukonstruktivt. Der kan v\u00e6re situationer, hvor sladder og opstart af rygter har et mere negativt m\u00e5l for \u00f8je. <\/p>\n\n\n\n Grundl\u00e6ggende kan aggression inddeles i to kategorier – direkte og indirekte aggression. Den direkte er den \u00e5benlyse og fx konfrontatorisk verbal eller fysisk aggression, hvor indirekte aggression er spredningen af rygter, delingen af andres hemmeligheder, samt et fors\u00f8g p\u00e5 ekskludering eller isolation af sine modstandere fra deres sociale tilh\u00f8rsforhold. <\/p>\n\n\n\n For en manipulator kan sladder v\u00e6re en m\u00e5de at p\u00e5virke andres syn p\u00e5 \u00e9n udvalgt person, familie, organisation eller en minoritet. Det er p\u00e5 trods af, at informationen er baseret p\u00e5 halve sandheder eller opbygget p\u00e5 direkte l\u00f8gne. Nogle personlighedstyper er overdreven aktive i behovet for spredning af ondsindet sladder. Det har karakter af et personlig hetz eller kampagne, hvori form\u00e5let er skabelse af konflikt samt isolation af modparten. Det er personer, som ikke n\u00f8dvendigvis kender personen, men aktivt deltager i forf\u00f8lgelsen eller i udst\u00f8delsen af m\u00e5let for adf\u00e6rden. <\/p>\n\n\n\n Form\u00e5let med en sm\u00e6dekampagne er at skade \u00e9n andens omd\u00f8mme. Kampagnen er oftest ensidigt, best\u00e5ende af en mangelfuld information, hvor fokusomr\u00e5det er centreret p\u00e5 fort\u00e6llingen om, afsenderen indtager offerrollen. Et andet form\u00e5l er undermineringen af st\u00f8tte fra omgivelserne. <\/p>\n\n\n\n Den engageret afsender af negativ sladder og sm\u00e6dekampagner, er hyppigt personer, som mangler indhold eller oplever utilfredshed i tilv\u00e6relsen, hvor de formentligt selv scorer h\u00f8jt p\u00e5 de mere m\u00f8rke personlighedstr\u00e6k, idet de trives i drama og konflikter. Modsatrettet kan misundelse v\u00e6re en bagvedliggende \u00e5rsag til, at nogle mennesker tager initiativ til at \u00f8del\u00e6gge \u00e9n persons omd\u00f8mme. Alle mennesker har ikke en veludviklet kritisk sans, eller de tror som udgangspunkt p\u00e5 det bedste i andre mennesker, hvilket er \u00e5rsagen til, det er lettere p\u00e5virke andres overbevisninger i \u00e9n \u00f8nskede retning – alle kan falde for manipulation.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Ignorering<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Mennesket er et socialt dyr, hvilket er \u00e5rsagen til, at en afvisning er en voldsom oplevelse. Ignorering og social eksklusion er forbundet med for\u00f8get psykisk smerte. N\u00e5r man afvises eller ignoreres, kan det give anledning til fortvivlelse. Det afviste individ kan f\u00f8le en mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelse, hvori de p\u00e5tager sig ansvaret for, at andre ikke \u00f8nsker deres selskab. \u201cEr det min skyld?\u201d, \u201cSkulle jeg have handlet anderledes?\u201d<\/em>. Ignorering kaldes ofte for \u201csilent treatment\u201d .<\/p>\n\n\n\n Nogle individer tr\u00e6kker sig fra andre, enten for at beskytte sig selv fra negativitet, andres s\u00e5rende adf\u00e6rd, modsat de eksempelvis selv oplever mistrivsel. I andre tilf\u00e6lde, er form\u00e5let at distancere sig fra dr\u00e6nende, traumatiske og skadelige relationer. <\/p>\n\n\n\n Adf\u00e6rden kan kategoriseres som psykisk vold. Der er b\u00f8rn, hvori en straf er l\u00e6ngerevarende ignorering. Adf\u00e6rdsdynamikkerne kan observeres i et parforhold eller efter en skilsmisse, da ignoreringen skal presse personen til at rette ind, og give det, som personen har behov for. Det er, n\u00e5r eksklusionen og smerteoplevelsen er for markant. Bevidst ignorering er en form for manipulation. <\/p>\n\n\n\n Trusler \/ nedg\u00f8relse \/ anklager<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Trusler om b\u00e5l og brand kan v\u00e6re en strategi til at manipulere andre til tavshed, samt at de indretter sig efter forholdene. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man g\u00f8r brug af trusler, nedg\u00f8relse og anklager, kan det bl.a. ske ganske f\u00e5 gange. \u201cHvis du ikke g\u00f8r det, jeg beder dig om, s\u00e5 forlader jeg dig<\/em>\u201d er en enkeltst\u00e5ende reprimande. I den modsatte ende af skalaen, er strategierne ofte anvendt. Den kontinuerlige benyttelse af trusler, nedg\u00f8relse og anklager skaber fundamentet for et minefelt, hvori omgivelserne skal \u201cg\u00e5 p\u00e5 \u00e6ggeskaller\u201d. Det betyder, at andre kommer i en tilstand af alarmberedskab, s\u00e5ledes de undg\u00e5r at ant\u00e6nde manipulatorens temperament. <\/p>\n\n\n\n Gentagende nedg\u00f8relse af sin partner eller b\u00f8rn, kan skr\u00e6lle lagene af deres selvv\u00e6rd, s\u00e5 de selv tror p\u00e5, at de ikke er noget v\u00e6rd. Et menneske som ikke kender sit v\u00e6rd – er lettere at kontrollere. <\/p>\n\n\n\n Gaslighting<\/strong> <\/p>\n\n\n\n For manipulatoren betyder anvendelsen af Gaslighting, at vedkommende ben\u00e6gter eller minimerer en andens oplevelse af noget, som er sket. Strategien skal s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved personens virkelighedsopfattelse, s\u00e5 der s\u00e5s tvivl med egen hukommelse, d\u00f8mmekraft og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige oplevelser. Det er ting, manipulatoren adf\u00e6rdsm\u00e6ssigt har verbaliseret eller gjort, som ben\u00e6gtes, selvom han\/ hun er klar over, at de lyver. Det forvr\u00e6nger fuldst\u00e6ndig andres virkelighedsopfattelse, hvis han\/hun ben\u00e6gter eller negligerer at h\u00e6ndelser er sket. Det er forn\u00e6gtelse af virkelighed. Forestil dig, at manipulatoren anvender fraser som: \u201cDet har jeg aldrig sagt\u201d, \u201cDet er aldrig sket\u201d, \u201cDet var ikke s\u00e5 galt, du har altid v\u00e6ret f\u00f8lsom og sensitiv\u201d,\u201d Det er noget, som du forestiller dig\u201d, \u201c Du er ikke et offer, andre har det v\u00e6rre end dig\u201d. <\/em>Gaslighting kan anvendes til at minimere andres oplevelse, n\u00e5r det, de er oplever, er psykisk vold. Det kan v\u00e6re for\u00e6lderen, der sl\u00e5r sit barn, men ben\u00e6gter h\u00e6ndelsen er sket, n\u00e5r barnet senere konfronterer for\u00e6lderen med handlingen.<\/p>\n\n\n\n Manipulatoren vil undvige alt skyld, og undg\u00e5 at p\u00e5tage sig ansvaret for deres adf\u00e6rd. Derfor kan klare beviser ikke hj\u00e6lpe. Det eksemplificeres i et parforhold, hvor en mand har skrevet flere SMS med en anden kvinde. P\u00e5 trods af h\u00e5ndgribelige beviser, vil han stadig ben\u00e6gte handlingen. Han kan finde p\u00e5 en undvigelsesman\u00f8vre ved at teste partnerens forestillingsverden. Det er ved at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5l ved den. \u201c Det er din virkelighed, det har jeg aldrig skrevet\u201d, \u201cHvordan kunne du kigge i min telefon?\u201d. \u201cHvorfor er du altid efter mig?\u201d, \u201cDu er virkelige sk\u00f8r”. <\/em>De stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l ved ofrets mentale oplevelse, og gentager den forvr\u00e6ngede fremstilling af virkeligheden igen og igen. N\u00e5r personen bliver konfronteret med adf\u00e6rden, anvendes DARVO. F\u00f8rst 1) ben\u00e6gtelse af adf\u00e6rden (Deny), 2) derefter modangreb (attack), 3) indtagelsen af offerrollen (reverse victim and offender). <\/p>\n\n\n\n Skifte af skyld<\/strong> <\/p>\n\n\n\n En manipulationsstrategi kan v\u00e6re skifte af skyld. N\u00e5r nogle individer konfronteres af andre med deres uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd, blandt andet hvis adf\u00e6rden er oplevet v\u00e6rende gr\u00e6nseoverskridende, s\u00e5 i stedet for at reflektere over itales\u00e6ttelsen og p\u00e5tage sig ansvaret, vil vedkommende pege p\u00e5 den andens fejl, s\u00e5ledes skylden derved sendes retur til modparten. Det er lidt i overensstemmelse med offerrollen, hvori individet fors\u00f8ger at ansvarsfral\u00e6gge sig egen adf\u00e6rd, eller deres bidrag til opretholdelsen af en eventuel konflikt. \u201cDu gjorde det, s\u00e5 retf\u00e6rdigg\u00f8r det min adf\u00e6rd\u201d. Retf\u00e6rdigg\u00f8relse kan kronologisk v\u00e6re funderet i en l\u00f8gn. Strategien handler grundl\u00e6ggende om at flytte opm\u00e6rksomheden v\u00e6k fra egen adf\u00e6rd og centrere fokus til modparten. Skifte af skyld er ansvarsfral\u00e6ggelse. <\/p>\n\n\n\n Flirtende og seksualiseret adf\u00e6rd<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Flirtende og seksualiseret adf\u00e6rd kan v\u00e6re et manipulationsredskab. Strategien er oftest forbeholdt kvinder, men det er en teknik til indfrielsen af et behov. Det kan v\u00e6re af materialistisk karakter, eller i forbindelse med en konflikt, hvor kvinden blandt andet kan spille m\u00e6nd ud mod hinanden. M\u00e6nd er fra naturens side programmeret til at ville investere ressourcer i det modsatte k\u00f8n, hvilket i nogle tilf\u00e6lde kan misbruges. Modsatrettet kan m\u00e6nd anvende ressourcer til at f\u00e5 deres behov opfyldt.<\/p>\n\n\n\n Kontrol<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Generelt er behovet for kontrol, en m\u00e5de at fjerne oplevelsen af ubehag, individet f\u00f8ler, n\u00e5r man ikke er i styringen med tilv\u00e6relsen. Andre mennesker er vokset op i et kaotisk milj\u00f8, hvor for\u00e6ldrene har v\u00e6ret s\u00e6rdeles kontrollerende helt ned p\u00e5 et mikroniveau og ved selv de mindste omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n Dybest set er kontrol noget man kan opn\u00e5 gennem manipulation af sine omgivelser. Manipulation anvendes til at kontrollere omverden og andre menneskers adf\u00e6rd – deres tankegang og handem\u00f8nstre. Behovet for kontrol kan opst\u00e5, n\u00e5r personen har et indre kaos, eller hvis det inviterer til behovstilfredsstillelse. <\/p>\n\n\n\n Kontrol kan komme til udtryk i parforholdet, hvor den ene part er dominerende og vil bestemme n\u00e6ste alt. Andre gange ud\u00f8ves kontrol over b\u00f8rn eller b\u00f8rneb\u00f8rnene, hvori fx voksne b\u00f8rn fortsat i 40\u00b4erne og 50\u00b4erne skal have for\u00e6lderens accept og godkendelse. For\u00e6lderens behov for kontrol kan skubbe relationer fra sig, hvilket er \u00e5rsagen til forskellige manipulationsstrategier kan komme i spil. Det er som n\u00e6vnt blandt andet penge eller offerollen. En m\u00e5de at bevare kontrollen, er ved at v\u00e6re overinvolveret, s\u00e5ledes barnet eller partneren ikke kan st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Det er umuligt at udvikle autonomi. <\/p>\n\n\n\n Afrunding p\u00e5 emnet manipulation<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Alle mennesker anvender manipulation i ny og n\u00e6, men nogle former er direkte skadelige for omgivelserne. De omtalte strategier er en fordel at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvis du ikke vil udnyttes til indfrielsen af andres behov. Det kan v\u00e6re en udfordring at gennemskue, men ikke umuligt, selvom det kr\u00e6ver en vis grad af kritisk t\u00e6nkning, n\u00e5r adf\u00e6rdsdynamikkerne er i relationerne t\u00e6t p\u00e5 – de fleste udviser tillid og tiltro til de n\u00e6rmeste og t\u00e6tteste relationer i \u00e9ns liv. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alle mennesker anvender manipulation i st\u00f8rre eller i mindre grad. Men hvordan defineres manipulation? (ca. 10 normalsider). Manipulation er en m\u00e5de, hvori man fors\u00f8ger at p\u00e5virke andre menneskers tankegang og handlem\u00e5de, s\u00e5ledes de underst\u00f8tter opfyldelsen af manipulatorens behov. Man benytter ofte manipulation, hvis man ikke kan f\u00e5 et specielt behov opfyldt, n\u00e5r man sp\u00f8rger direkte…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2592,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"templates\/post-full-width.php","format":"standard","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2593","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2593"}],"version-history":[{"count":144,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4298,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2593\/revisions\/4298"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2592"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2593"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2593"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n