Alle mennesker kender til f\u00f8lelsen af vrede. F\u00f8lelsen er ubehagelig at v\u00e6re i, da du kan handle i affekt og sige noget, du efterf\u00f8lgende fortryder (ca. 4 normalsider).<\/p>\n\n\n\n
I en nutidig kontekst kan man tale om en feminisering af v\u00e6rdier og holdninger i familielivet, uddannelsessystemet og i de p\u00e6dagogiske retningslinjer. Det kan diskuteres, hvorvidt vrede kan rummes i de mere bl\u00f8de og feminine forventninger til eksempelvis drenge og m\u00e6nd. Vredesudtrykket kan v\u00e6re sv\u00e6rt at h\u00e5ndtere, og selvom f\u00f8lelsen ikke er forbudt, er rummeligheden m\u00e5ske ikke s\u00e5 stor, som den er i andre dele af verden. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8lelsen vrede er en af de f\u00f8lelser, som erfares specielt intenst. Den kan medf\u00f8re aggression af verbal eller fysisk karakter. De kropslige reaktioner p\u00e5 vrede er aktiveringen af det sympatiske nervesystem og adrenalin og noradrenalin (kamp-flugt aktivering). Processen involverer fx pulsen stiger, en for\u00f8get vejrtr\u00e6kningsfrekvens, muskelsp\u00e6ndinger, hjertebanken, varme, og eksempelvis en sammenpresset k\u00e6be eller h\u00e5ndflader. Organismen er klar til at handle hurtigt og instinktivt, men menneskets liv er jo ikke altid i fare, s\u00e5 hvorfor reagere hurtigt og handlingsorienteret?<\/p>\n\n\n\n
For at forst\u00e5 vreden, m\u00e5 man unders\u00f8ge \u00e5rsagen til, at den overhovedet opleves. For hvad d\u00e6kker den bagvedliggende f\u00f8lelse af vrede egentlig over? <\/p>\n\n\n\n
Som n\u00e6vnt i ovenst\u00e5ende \u00e5rsager, kan vrede v\u00e6re baseret p\u00e5 fx tristhed og oplevelsen af uretf\u00e6rdig behandling. Et adf\u00e6rdseksperiment kunne v\u00e6re at stoppe op, n\u00e5r man f\u00f8ler vreden kommer snigende, og f\u00f8le efter, hvor f\u00f8lelsen faktisk opleves i kroppen. Det er ikke unormalt, at det sidder i den \u00f8vre del af maven eller i brystet, som en knugende fornemmelse. En kropslig fornemmelse, der ligeledes opleves, n\u00e5r man er ked af det. Det er ofte tilf\u00e6ldet, at tristhed kan manifestere sig som vrede i et fors\u00f8g p\u00e5 at beskytte sig selv, en forsvarsmekanisme mod at m\u00e6rke ubehaget – alts\u00e5 undg\u00e5else. Tristheden kanaliseres ud som frustration rettet mod omgivelserne. <\/p>\n\n\n\n
Vredens konsekvenser <\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e5r kroppen og sindet er i en tilstand af vrede, kan man reagere impulsivt og i affekt. Det vil sige, at man kan sige s\u00e5rende ting, virke truende og dominerende, kaste og sparke til genstande og i v\u00e6rste tilf\u00e6lde handle fysisk voldelig. <\/p>\n\n\n\n Vrede kan blive selvforst\u00e6rkende, da andre mennesker p\u00e5 sigt vil tr\u00e6kke sig fra \u00e9n. Personen, som er udadreagerende kan f\u00f8le sig misforst\u00e5et og afvist, hvilket kan forst\u00e6rke de i forvejen sv\u00e6re tanker og f\u00f8lelser. Gr\u00e5d og tristhed inviterer mere til sympati og omsorg fra omgivelserne, selvom vrede ofte er funderet i samme prim\u00e6re f\u00f8lelse – nemlig tristhed. <\/p>\n\n\n\n Vrede kan s\u00e6tte sig som en bitterhed, som desv\u00e6rre kan have langvarende konsekvenser for personen, der har oplevelsen af dette. Bitterheden og vedvarende vrede udspringer tit af tanker om at v\u00e6re blevet uretf\u00e6rdigt behandlet af andre mennesker. En oplevelse, der er sv\u00e6r at sammenflette i ens verdensbillede, hvis fx verden f\u00f8r var et retf\u00e6rdigt sted. Tilstanden har nogenlunde tilsvarende konsekvenser som langvarig belastning, fordi nervesystemet aktiveres, n\u00e5r man er vred. Du kan fx f\u00e5 en tanke om et familiemedlem, hvori svigt og tillidsbrud var udtalt, en “virkelig” genoplevelse afspilles i \u00e9ns sind – bare tanken er nok til at aktivere, at kroppen antager den befinder sig i situationen.<\/p>\n\n\n\n De mindre hensigtsm\u00e6ssige reaktionsm\u00f8nstre p\u00e5 vrede er fysisk aggression. Det er okay at v\u00e6re voldsparat, hvis man er i fare, da vrede har en adaptiv funktion, og menneskeheden formentlig ikke havde udviklet sig i nuv\u00e6rende retning, hvis ikke man var i stand til at nedk\u00e6mpe fjender eller andre trusler. Adf\u00e6rden bliver uhensigtsm\u00e6ssige, n\u00e5r det g\u00e5r udover familiemedlemmer eller tilf\u00e6ldige mennesker. <\/p>\n\n\n\n Mennesker, som reagerer uhensigstm\u00e6ssigt har ofte en tendens til at have skyldf\u00f8lelse efterf\u00f8lgende. Det er et sundhedstegn, da de reelt fortryder handlingen. Andre kan gentage adf\u00e6rden kontinuerligt, idet de ikke har udviklet n\u00f8dvendige strategier til emotionsregulering. <\/p>\n\n\n\n \u00c5rsagerne til, hvorfor vredesudtrykket er forskelligt<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vredesudtrykket kan v\u00e6re et produkt af sociall\u00e6ring. I nogle familier kommunikerer man h\u00f8jlydt (r\u00e5b eller kontinuerlige sk\u00e6ldud) eller aggressivt. I forl\u00e6ngelse kan vrede kan have et kulturelt udtryk, da det f\u00f8lelsesm\u00e6ssigeudtryk er mere legitimt at udvise i andre lande, hvor i Danmark skal f\u00f8lelsen n\u00e6rmest gemmes v\u00e6k, og det hurtigt kan sidestilles som et \u201covergreb\u201d, hvis individet reagerer vredesladen. Der er naturligvis udadreagerende adf\u00e6rd, som er direkte skadeligt for omgivelserne, hvilket absolut ikke er acceptabel. Det afh\u00e6nger samtidig af om adf\u00e6rden er enkeltst\u00e5ende og f\u00e5 episoder, eller om adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene foreg\u00e5r kontinuerligt og j\u00e6vnligt.<\/p>\n\n\n\n I nogle familier kan omsorgsgiverne ikke rumme b\u00f8rns f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktion. Det kan v\u00e6re funderet i et manglende overskud, egen mistrivsel, belastninger i familielivet eller arbejdslivet. Andre gange har man ikke selv l\u00e6rt at h\u00e5ndere sine f\u00f8lelser under opv\u00e6ksten. For\u00e6ldre skal kunne rumme b\u00f8rns f\u00f8lelser, s\u00e5ledes for\u00e6lderen selv forholder sig i en tilstand af low arousal, og derved deeskalere situationen og i skabelsen af ro. For\u00e6lderen skal fx ikke selv k\u00f8rer op og tage barnets adf\u00e6rd personligt. Det inviterer til en negativ spiral, hvor barnet enten f\u00f8ler sig forkert, n\u00e5r det udtrykker sine f\u00f8lelser og behov, samt oplever skam forbundet med reaktionen. Modsat kan barnet og for\u00e6lderen eskalere vreden, hvis begge involverede bliver vrede p\u00e5 hinanden. Det kan v\u00e6re nok, at barnet kan m\u00e6rke for\u00e6lderens frustration, toneleje og kropssproget bliver konfronterende. <\/p>\n\n\n\n Det medf\u00f8dte temperament. Alle mennesker kommer til verden med en diversitet af personligheder og temperamenter. Konkret betyder det, at der er forholdvis stor forskel p\u00e5, hvor hurtigt individet overstimuleres og overv\u00e6ldes af forventninger, krav og sociale stimuli. For en gruppe af mennesker er det forbundet med en overv\u00e6ldende fornemmelse at skulle tilpasse sig de ydre omskiftlige rammer. Nye situationer kan skabe ubehag, hvilket kan fremkalde en kraftig reaktion i form af vredesudbrud og udadreagerende adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Fejlvurdering af andres vrede<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er ikke unormalt, at n\u00e5r \u00e9n person bliver gal og afreagerer uhensigtsm\u00e6ssigt, s\u00e5 bliver han\/ hun bed\u00f8mt ud fra reaktionen, men ikke med afs\u00e6t i de omst\u00e6ndigheder, som ledte op til udbruddet. \u00c5rsagerne kan v\u00e6re mange, men hvis reaktionen er funderet i, at man fors\u00f8ger at sige fra og har f\u00e5et nok, kan andres vurdering af situationen v\u00e6re problematisk. De bed\u00f8mmer kun adf\u00e6rden og ikke \u00e5rsagen til den kom til udtryk. <\/p>\n\n\n\n Milj\u00f8et kan forst\u00e6rke oplevelsen af vrede og udadreagerende adf\u00e6rd<\/strong><\/p>\n\n\n\n Omgivelserne kan forst\u00e6rke oplevelsen af vrede. Det observeres hyppigt hos udadreagerende b\u00f8rn og unge. Flere b\u00f8rn fors\u00f8ger deres bedste for at opn\u00e5 accept og anerkendelse fra omsorgsgiverne, aldersvarende venner og voksne i n\u00e6rmilj\u00f8et. Det kan v\u00e6re frustrerende for han \/ hun, hvis de fors\u00f8ger at g\u00f8re alt, for at leve op til kravene og forventningerne, men alligevel bliver m\u00f8dt med sk\u00e6ldud og irettes\u00e6ttelser. At det de g\u00f8r, ikke er godt nok. M\u00f8der man et barn med frustration, afmagt og sk\u00e6ldud, s\u00e5 kan det hos nogle individer forst\u00e6rke den uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd. I skolen kan barnets vrede opleves som iboende hos han \/ hun, og barnet kan hurtigt ende i en rolle, hvor der er en forventning om, at der vil ske en konflikt, n\u00e5r barnet er involveret. Andre b\u00f8rn kan give det udadreagerende barn skylden for alle konflikter, selv n\u00e5r barnet ikke er \u00e5rsagen til konflikten. Derudover kan for\u00e6ldre til de andre b\u00f8rn omtale barnet negativt, hvilket forplanter sig hos b\u00f8rnene i samspillet med det udsatte barn. Det kan medf\u00f8re, at de tr\u00e6kker sig fra interaktionen, hvor barnet bliver mere isoleret. De n\u00e6vnte ovenst\u00e5ende eksempler, kan fastholde barnet i den udadreagerende rolle og anvendte handlingsm\u00f8nstre. <\/p>\n\n\n\n Opsummerende <\/strong><\/p>\n\n\n\n Vrede er ofte baseret p\u00e5 oplevelsen af at v\u00e6re blevet uretf\u00e6rdigt behandlet, hvor vrede kan v\u00e6re en sekund\u00e6r f\u00f8lelse til den prim\u00e6r f\u00f8lelse af tristhed. Endvidere belastnings – og depressive tilstande kan p\u00e5virke stemningslejet. F\u00f8lelsen kan v\u00e6re nyttig og produktiv, da det g\u00f8r organismen handlekraftig og klar til kamp. Modsatrettet kan vrede v\u00e6re maladaptiv, hvor vedkommende ser r\u00f8dt og handler uhensigtsm\u00e6ssigt ud mod omgivelserne. Det er dog et sundhedstegn, hvis individet anger og efterf\u00f8lgende k\u00e6mper med skyldf\u00f8lelse. Desuden kan vredens anvendelighed v\u00e6re at dominere andre og opn\u00e5 social status. Det kan v\u00e6re god indsigt at finde de triggere, som et hvert menneske har. Det betyder, at nogle handlinger kan ant\u00e6nde vreden p\u00e5 et mere intensivt niveau, idet tidligere erfaringer forst\u00e6rker f\u00f8lelsen, hvis du fx f\u00f8r er blevet svigtet og v\u00e6ret udsat for et tillidsbrud af f\u00f8lelsesm\u00e6ssig karakter. I forl\u00e6ngelse kan et lavt blodsukker for\u00e5rsage, at man nemmere bliver frustreret og kort luntet. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alle mennesker kender til f\u00f8lelsen af vrede. F\u00f8lelsen er ubehagelig at v\u00e6re i, da du kan handle i affekt og sige noget, du efterf\u00f8lgende fortryder (ca. 4 normalsider). I en nutidig kontekst kan man tale om en feminisering af v\u00e6rdier og holdninger i familielivet, uddannelsessystemet og i de p\u00e6dagogiske retningslinjer. Det kan diskuteres, hvorvidt vrede…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2797,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2796","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2796"}],"version-history":[{"count":87,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4089,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2796\/revisions\/4089"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2797"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2796"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2796"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}