Det f\u00f8lgende tema vil blive unders\u00f8gt og udfoldet gradvist under nedenst\u00e5ende overskrifter: <\/p>\n\n\n\n
Evolution\u00e6re medf\u00f8dte adf\u00e6rdsdynamikker <\/strong><\/p>\n\n\n\n Etologien er en retning, der besk\u00e6ftiger sig med dyrs adf\u00e6rd. John Bowlby var inspireret af Konrad Lorenz forskning med studier af fugle, hvilket indikerede, at bl.a. \u00e6llinger ikke n\u00f8dvendigvis er afh\u00e6ngige af moderens mad for udviklingen af \u00e9t tilknytningsb\u00e5nd. Lorenz konkretiserede begrebet imprinting, hvor observationer viste, at fugle har en sensitiv periode, hvori de danner tilknytning til \u00e9t tilknytningsobjekt, som er til r\u00e5dighed, efter \u00e6gget er udkl\u00e6kket. If\u00f8lge Bowlby er denne sensitive periode g\u00e6ldende for menneskearten, s\u00e5ledes at sp\u00e6db\u00f8rn er genetisk disponeret og programmeret til at forme et tilknytningsb\u00e5nd til omsorgsgiveren, grundet adf\u00e6rden \u00f8ger barnets chancer for overlevelse. Barnet beskyttes mod eventuelle farer og sikres opfyldelsen af emotionelle og andre basale behov, s\u00e5 barnet med tiden selv kan videref\u00f8re generne til den n\u00e6ste generation. Bowlby brugte formuleringen `monotropic<\/em>`, der beskriver barnets tendens til at konstruere en unik tilknytning til \u00e9n bestemt person – alts\u00e5 et hierarkisk tilknytningssystem, hvori barnet udvikler tilknytning til andre mennesker. Det udgangspunkt er senere \u00e6ndret, da der er evidens for, at b\u00f8rn kan have en solid og tryg\u00a0tilknytning til flere omsorgsgivere.<\/p>\n\n\n\n Tilknytning<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201d Attachment behavior is any form of behavior that results in a person attaining or maintaining proximity to some other clearly identified individual who is conceived as better able to cope with the world\u201d <\/em>(Bowlby, 1988:26). <\/p>\n\n\n\n Det betyder, at forst\u00e5elsen af tilknytningsadf\u00e6rd er, at barnet opholder sig n\u00e6rt \u00e9n omsorgsgiver, som er i en bedre position til at mestre omgivelserne og sikre overlevelse. Desuden konkretiseres n\u00e6rhedss\u00f8gende adf\u00e6rd, <\/em>hvilket er et centralt begreb i det tilknytningsteoretiske perspektiv, da sm\u00e5b\u00f8rn altid vil f\u00f8lge omsorgsgiveren. Adf\u00e6rdens form\u00e5l er, at barnet naturligt vil kunne observere omsorgsgiverens tilg\u00e6ngelighed, stemningsleje og tegn eventuelle trusler. Modsat kan barnet signalere til for\u00e6lderen i situationer, hvori d\u00e9t oplever utryghed og \u00e6ngstlighed. Bowlby antager, at b\u00f8rn f\u00f8des med en universel form for tilknytningsadf\u00e6rd. Et adf\u00e6rdssystem, som operationaliseres gennem n\u00e6rhedss\u00f8gende adf\u00e6rd, og omsorgsgiveren bliver den trygge base for barnets udforskningen af det omgivende milj\u00f8. <\/p>\n\n\n\n \u201d All of us, from cradle to the grave, are happiest when life is organized as a series of excursions, long or short, from the secure base provided by our attachment figures.\u201d <\/em>(Bowlby, 1988:62)<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Bowlby, er tilknytningsrelationer essentielle i udforskningen af omgivelserne, og individet er afh\u00e6ngig af den tryghed, som det emotionelle b\u00e5nd skaber ved at indg\u00e5 i relation til andre mennesker. Omsorgsgiveren fungerer som en sikkerhavn, hvorfra barnet udforsker verden. Den trygge base anvendes i utrygge situationer, hvor barnet vil s\u00f8ge omsorgsgiveren for bl.a. tr\u00f8st og reguleringen af \u00e6ngstelige og negative f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstande. Desuden at hente omsorgsgiverens assistance til h\u00e5ndteringen af de udfordringer, barnet konfronteres med. Separationsprotest<\/em> og separationsangst<\/em> er en anden indikator p\u00e5 tilknytningsb\u00e5ndet. Ved adskillelses fra omsorgsgiveren, vil barnet udvise en adf\u00e6rdsm\u00e6ssig reaktion enten ved gr\u00e5d, skrig, spark eller slag. Adf\u00e6rden er specifik til stede i situationer, hvori omsorgsgiveren efterlader, og hvor barnet tror, d\u00e9t vil blive forladt. Barnet vil ved separationsprotest signalere til omsorgspersonen, at det er stresset eller s\u00e5rbart, derved undg\u00e5s den fremtidige adskillelse, s\u00e5ledes barnet kan f\u00f8le sig tryg.<\/p>\n\n\n\n Udviklingen af tilknytningsb\u00e5ndet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bowlby (1997) mener, at udviklingen af tilknytningsb\u00e5ndet sker i fire faser. Den f\u00f8rste fase er i perioden, hvor barnet er 0-12 uger gammelt, og anden fase er i perioden 3-6 m\u00e5neder. I de to f\u00f8rste faser diskriminerer barnet ikke mellem individer, hvilket betyder barnet ikke foretr\u00e6kker \u00e9n bestemt person. Den tredje fase <\/em>vurderes v\u00e6rende fasen, hvori barnet foretr\u00e6kker omsorgsgiveren og udviser separationsangst og separationsprotest. Omsorgsgiveren fungerer som en tryg base, og barnet udviser signaler og motorisk adf\u00e6rd, der har til form\u00e5l at holde omsorgsgiveren i n\u00e6rheden. Fasen vurderes at v\u00e6re fra barnet er 6-7 m\u00e5neder – 2 \u00e5r. Den fjerde fase <\/em>er fra alderen 2 \u00e5r og frem, hvor barnet bliver klar over, at omsorgsgiveren ikke forsvinder eller forlader barnet permanent, hvis omsorgsgiveren ikke er tilg\u00e6ngelig. I denne periode udvikles barnet lingvistisk og udvikler en forst\u00e5else for, at omsorgsgiveren har forskellige m\u00e5l og motiver end barnet selv. Faserne i udviklingen af tilknytningsb\u00e5ndet beskriver kun, hvorledes tilknytningen i barnets f\u00f8rste leve\u00e5r udvikles mellem barnet og \u00e9n bestemt person, og s\u00e5ledes ikke udviklingen af tilknytningsb\u00e5ndet i andre relationer (Bowlby, 1997). <\/p>\n\n\n\n Definition af den “prim\u00e6re” omsorgsperson <\/strong><\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Bowlby (1988;1997), har barnet en tendens til at skabe et emotionelt b\u00e5nd til den prim\u00e6re omsorgsperson. <\/p>\n\n\n\n \u201calmost every child habitually prefers one person, usually his mother-figure, to whom to go to when distressed but that, in her absence, he will make do with someone else preferably someone he knows well.\u201d (Bowlby, 1988:28)<\/em>. <\/p>\n\n\n\n Det er essentielt at pointere, at Bowlby (1988) ikke mente \u00e9t specielt k\u00f8n, selvom forfatteren oftest benytter formuleringer der omhandler tilknytningen mellem mor og barn. <\/p>\n\n\n\n \u201d .. looking after babies and young children is no job for a single person. If the job is to be well done and the child\u00b4s principal caregiver is not to be too exhausted, the caregiver herself (or himself) needs a great deal of assistance.\u201d<\/em> (Bowlby,1988:2).<\/p>\n\n\n\n Bowlby (1988) konkretiserer derved, at for\u00e6ldreskab ikke er defineret kun ved en prim\u00e6re omsorgsperson, det er en opgave for\u00e6ldrene l\u00f8fter i f\u00e6llesskab, idet dette skaber de bedste udviklingsbetingelser for barnet. En pointe er definitionen af den prim\u00e6re omsorgsgiver, der er baseret ud fra de fire udviklingsfaser af tilknytningsb\u00e5ndet, hvori tredje fase omkring 6-7 m\u00e5neders alderen er udtryk for skabelsen af b\u00e5ndet. Her udviser barnets separationsprotest, separationsangst og n\u00e6rhedss\u00f8gen adf\u00e6rd. Det betyder, at d\u00e9t individ der bliver barnets prim\u00e6re omsorgsperson, banalt set defineres ud fra det individ der er i stand til at opfylde barnets behov og tage mest vare p\u00e5 barnet inden 6-7 m\u00e5neders alderen (Bowlby, 1997). <\/p>\n\n\n\n Indre arbejdsmodeller og tilknytningsstile <\/strong><\/p>\n\n\n\n Indre arbejdsmodeller konstrueres i dyaden mellem barnet og omsorgsgiveren, og arbejdsmodellerne skaber fundamentet for barnets fremtidige forventninger i sin socialisering med for\u00e6lderen eller i barnets andre relationer. De indre arbejdsmodeller, hvori barnet har udviklet en tryg tilknytning, er resulteret af, at omsorgsgiveren har responderet sensitivt og positivt p\u00e5 barnets signaler, og barnet har derved f\u00f8lt sig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt reguleret, elsket og set. Det utrygge tilknyttede barn vil modsat udvikle indre arbejdsmodeller, hvori verden anskues v\u00e6rende et utrygt og uforudsigeligt sted. Barnet kan udvikle en negativ selvopfattelse, hvori d\u00e9t fx ikke f\u00f8ler sig v\u00e6rdigt til at modtage k\u00e6rlighed. Bowlby peger p\u00e5, at indre arbejdsmodeller former barnets selvopfattelse, adf\u00e6rdsm\u00f8nstre og forventninger, hvilket p\u00e5 sigt internaliseres og opererer p\u00e5 et ubevidst niveau. De indre arbejdsmodeller udvikles her prim\u00e6rt i interaktionen med omsorgsgiveren. Omsorgsgiveren har derved stor positiv eller negativ indflydelse p\u00e5 barnets psykologiske udvikling.<\/p>\n\n\n\n Tilknytningsstile kan inddeles i to kategorier: tryg tilknytning og utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning kan kategoriseres i yderligere tre subtyper: undg\u00e5ende, ambivalent og desorganiseret tilknytning. Mary Ainsworth studerede mor-barn interaktioner i barnets f\u00f8rste leve\u00e5r. Det empiriske grundlag, if\u00f8lge denne tradition, fokuserede p\u00e5 moderens sensitivitet ift. barnets signaler, samt det generelle isammenspil mellem for\u00e6lder og barn, der indikerede, at trygt tilknyttede b\u00f8rn havde sensitive m\u00f8dre, og utrygt tilknyttede b\u00f8rn havde mindre sensitive m\u00f8dre (Bretherton, 1992; Bretherton, 2010). Ainsworth eksperimenterede med Strange Situation<\/em>, der unders\u00f8gte barnets reaktion i forbindelse med separation fra omsorgsperson, og barnets reaktion i forhold til genforening mellem de to. Dette dannede grundlaget for tryg tilknytning, utryg tilknytning og subtyperne: \u00e6ngstelig\/undg\u00e5ende og \u00e6ngstelig\/ambivalent tilknytning (Bretherton, 1992). Den desorganiserede tilknytningsstil er en videreudvikling af Ainsworth teoretiske fundament, og konstrueret ud fra unders\u00f8gelser af Main og Solomon (Main & Soloman, 1990). Forskning peger p\u00e5, at 60 % af befolkningen har en tryg tilknytning, og de resterende 40 % har en utryg tilknytningsstil.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Hypotesen om Belongingness<\/em> – behovet for \u00e9t tilh\u00f8rsforhold <\/strong><\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge belongingness hypotesen er genstandsfeltet individets motivation for at indg\u00e5 i sociale relationer og i vedligeholdelse af disse interpersonelle b\u00e5nd. Individet har i dette perspektiv et grundl\u00e6ggende behov for tilh\u00f8rsforhold til andre mennesker – et behov, som individet er styret mod at opfylde. Det er et grundvilk\u00e5r, alle mennesker f\u00f8des med, og denne drivkraft resulterer i individets motivation ift. at skabe og opretholde disse relationer. Behovet for tilh\u00f8rsforhold sidestilles med det fysiologiske behov for mad, hvilket tyder p\u00e5, at forfatterne mener, det er essentielt for individets overlevelse (Baumeister & Leary, 1995).<\/p>\n\n\n\n Kriterier i behovet for tilh\u00f8rsforhold <\/p>\n\n\n\n Baumeister og Leary (1995) mener, at behovet for tilh\u00f8rsforhold skal opfylde to essentielle kriterier for at opleves tilfredsstillende. Den f\u00f8rste er, at individet har behov for kontinuerlig kontakt med den person, man er relateret til. Denne relation skal helst v\u00e6re positiv funderet, opleves behagelig og uden for mange konflikter. Det andet aspekt er, at individet skal opleve f\u00f8lelsen af et interpersonelt b\u00e5nd, hvori man emotionelt interesser sig for hinanden og dette opleves stabilt i et temporalt perspektiv. Opfyldes kriterierne vil individet opleve relationen som tilfredsstillende. Individet vil have f\u00f8lelsen af at v\u00e6re noget for nogen, at andre bekymrer sig om \u00e9n og har positive f\u00f8lelser ift. individet. En relevant pointe er, at mangler et af kriterierne, f.eks. enten ved manglende st\u00f8tte, pr\u00e6get af konflikter eller den kontinuerlige kontakt, vil dette ikke tilfredsstille behovet for tilh\u00f8rsforhold. Med udggangspunkt i hypotesens forst\u00e5elsesramme er behovet for at indg\u00e5 i betydningsfulde relationer element\u00e6r for menneskers trivsel. Positive emotioner og livstilfredshed er st\u00e6rkt forbundet med t\u00e6tte og meningsfulde relationer, hvori frav\u00e6ret eller ustabile relationer kan p\u00e5virke individets mentale og fysiske helbred. Det, forfatterne pointerer, er, at emotioner, adf\u00e6rd og trivsel er st\u00e6rkt forbundet med behovet for tilh\u00f8rsforhold. Forfatterne beskriver ikke andre variabler som kan p\u00e5virke individets trivsel (Beumeister & Leary, 1995). <\/p>\n\n\n\n Et biologisk funderet behov som alle kan opfylde <\/p>\n\n\n\n Hypotesen vurderes at v\u00e6re evolution\u00e6rt funderet, idet tilh\u00f8rsforhold skaber bedre overlevelseschancer for individet. For voksne er tilh\u00f8rsforhold essentiel for, at de kan videref\u00f8re deres gener. M\u00f8dre og f\u00e6dre kan i f\u00e6llesskab sikre barnet bedre opv\u00e6kstbetingelser, hvilket \u00f8ger chancerne for barnets overlevelse (Beumeister & Leary, 1995; Cox & Leary, 2008).\u201cIt remains plausible (but unproven) that the need to belong is a part of the human biological inheritance.\u201d<\/em> (Baumeister & Leary, 1995:518). Baumeister og Leary (1995) advokerer s\u00e5ledes for, at individets motivation for at indg\u00e5 i tilh\u00f8rsforhold er en universal medf\u00f8dt komponent, som de fremh\u00e6ver, at de mangler evidens for. <\/p>\n\n\n\n \u201cWe propose that the need to belong can, in principle, be directed toward any other human being, and the loss of relationship with one person can to some extent be replaced by any other\u201d<\/em> (Baumeister & Leary , 1995: 500). <\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge hypotesen defineres behovet for tilh\u00f8rsforhold ikke ved specifikke personer. Det er funderet ud fra m\u00e6tning og substitution. Individet vil ved tilfredsstillelse af behovet for social relation v\u00e6re m\u00e6ttet og opleve en sv\u00e6kket motivation mod nye relationer. Substitution forklares ved, at et socialt b\u00e5nd kan erstattes med et nyt socialt b\u00e5nd, dette i situationer, hvori det f\u00f8rste b\u00e5nd forsvinder eller ikke l\u00e6ngere opfylder kriterier i behovet for tilh\u00f8rsforhold (Baumeister & Leary, 1995). Der er individuelle forskelle i behovet for tilh\u00f8rsforhold, idet individer varierer i behovet for minimum kontakt f\u00f8r behovet opleves tilfredsstillende. Dette betyder, at individet udviser m\u00e5lkorrigeret adf\u00e6rd og er st\u00e6rkt motiveret mod at ops\u00f8ge nye sociale relationer, indtil minimumsbehovet er d\u00e6kket. N\u00e5r forfatterne mener, at tilh\u00f8rsforhold ikke determineres af bestemte individer, er det principielt underordnet, hvem der udfylder behovet for tilh\u00f8rsforhold, bare de udfylder de kriterier, der er n\u00f8dvendige for den enkeltes behovstilfredsstillelse (Baumeister & Leary, 1995). <\/p>\n\n\n\n Tilknytning og parforhold<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Tilknytning og mistrivsel<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Tilknytning og skilmisse – definitionen af barnets bedste<\/strong><\/p>\n\n\n\n “Barnets bedste” bliver ofte et diffust og ideologisk begreb, da det er sv\u00e6rt at definere og generalisere til alle b\u00f8rns situationer. En vurderingen, som hyppigt er subjektiv – baseret p\u00e5 for\u00e6ldrenes egne \u00f8nsker, \u00e6ngstelighed og f\u00f8lelesesm\u00e6ssige behov. Barnet eller den unge har i flere tilf\u00e6lde ikke selv indflydelse p\u00e5, hvad der er bedst for dem selv, idet for\u00e6ldre eller andre intervenerer og giver deres forst\u00e5else og vurdering af begrebet. Det bedste for barnet har ikke altid v\u00e6ret p\u00e5 tale, idet fokuseringen p\u00e5 b\u00f8rns rettigheder er relativt nyt. Det blev lovgivet i serviceloven, at b\u00f8rnene skulle beskyttes og sikres rettigheder (Egelund, 2003). I for\u00e6ldreansvarsloven fra 2007, st\u00e5r der bl.a., at f\u00e6lles for\u00e6ldremyndighed er udgangspunktet, barnet skal sikres trivsel, og barnet har ret til relation til begge sine for\u00e6ldre. Det vil sige, at d\u00e9t har ret til samv\u00e6r hos samv\u00e6rsfor\u00e6lderen, og for\u00e6ldrene skal sikre, at denne kontakt vedligeholdes (Retsinformation, 2021). Det er naturligt, at jo oftere man er sammen, jo st\u00f8rre sandsynlighed for, at tilknytningen bliver kraftigt forankret. Det kr\u00e6ver dog, at barnet og for\u00e6lderen har tid til at udvikle tilknytningsb\u00e5ndet. Det betyder, at jo st\u00e6rkere b\u00e5ndet er, \u00f8ger involveringen og for\u00e6ldreinvesteringen i b\u00f8rneomsorgen. If\u00f8lge belongingness hypotesen, vil samv\u00e6r hver anden weekend ikke kunne opfylde behovet for et tilh\u00f8rsforhold. Samv\u00e6ret kan v\u00e6re forbundet med sv\u00e6re tanker og f\u00f8lelser, hvis for\u00e6lderen ikke er involveret i barnets hverdag og liv generelt. Afslutningsvist, er mennesker forskellige og hver enkelt situation er unik, hvilket g\u00f8r det umuligt at generalisere til alle individer. Der findes kompetente for\u00e6ldre og mindre kompetente for\u00e6ldre af hvert k\u00f8n. Tilknytningensb\u00e5ndet kan v\u00e6re st\u00e6rkere til moren i de f\u00f8rste \u00e5r af barnets liv, p\u00e5 grund af amningen og mor traditionelt har v\u00e6ret hovedansvarlig for b\u00f8rneomsorgen. Mor og far bidrager begge positivt til barnets udvikling, hvorvidt det er emotionelt, udviklingen af kompetencer, selvst\u00e6ndighed og frig\u00f8relse fra for\u00e6ldrene.<\/p>\n\n\n\n Opsummerende pointer<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Anvendt litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n Baumeister, R. F., &\u202fLeary, M. R. (1995). The need to belong: Desire for interpersonal attachment as a fundamental human motivation. Psychological Bulletin<\/em><\/a>, 117<\/em>(3), <\/strong>497-529.https:\/\/doi.org\/10.1037\/0033-2909.117.3.497<\/a> <\/p>\n\n\n\n Bowlby, J. (1988). A Secure Base<\/em>. Basic Books. <\/p>\n\n\n\n Bowlby, J. (1997). Attachment and loss – Volume 1: Attachment. <\/em>PIMLICO.<\/p>\n\n\n\n Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth. A century of development psychology, 28<\/em>(5), 759-775.\u202fhttps:\/\/DOI.org\/10.1037\/0012-1649.28.5.759<\/a> <\/p>\n\n\n\n Bretherton, I. (2010). Fathers in attachment theory and research: A review. Early Child Development and care, 180<\/em>(1-2), 9-23.\u202fhttps:\/\/DOI.org\/10.1080\/03004430903414661<\/a> <\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n
\n