{"id":985,"date":"2023-08-27T12:02:18","date_gmt":"2023-08-27T12:02:18","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/?p=985"},"modified":"2026-05-12T08:24:04","modified_gmt":"2026-05-12T08:24:04","slug":"foer-du-doemmer-andre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/2023\/08\/27\/foer-du-doemmer-andre\/","title":{"rendered":"F\u00f8r du d\u00f8mmer andre"},"content":{"rendered":"\n

F\u00f8r du d\u00f8mmer andre\u2026 bedes du overveje dette ( ca. 9 normalsider ). Der kan publiceres flere b\u00f8ger om, hvorfor menneskearten agerer, som den g\u00f8r. Det er med udgangspunkt i vores ford\u00f8mmelse eller manglende forst\u00e5else for andre mennesker. Jeg har derfor udvalgt nogle centrale begreber, som jeg vurderer, er relevante til forklaringen af de bagvedliggende \u00e5rsager til, hvorfor din d\u00f8mmekraft kan v\u00e6re malplaceret, n\u00e5r du vurderer, at du er mere<\/strong> \u201dfabulous\u201d<\/em> komparativt med alle andre<\/strong>. Det er dine overlegne v\u00e6rdis\u00e6t, evner, pr\u00e6stationer, religi\u00f8se baggrund eller intuitive d\u00f8mmekraft. Flere mennesker har en overbevisning om, at deres v\u00e6rdis\u00e6t, hvad enten det er famili\u00e6re, moralske eller kulturelle v\u00e6rdier, er den eneste universelle m\u00e5de at anskue og leve livet p\u00e5. Det enkelte individ kan tro, de har patent p\u00e5 virkeligheden, hvilket er opskriften p\u00e5 det fyldestg\u00f8rende liv og de genuine s\u00e6t v\u00e6rdier, som alle andre burde tilstr\u00e6be.<\/p>\n\n\n\n

“Har du ikke erfaringer med det, betyder det ikke, at det ikke eksisterer”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi d\u00f8mmer andre, kan det v\u00e6re funderet i, at vi \u00f8nsker at fremstille os selv i et fordelagtigt lys<\/strong>. En strategi kan v\u00e6re verbal devaluering<\/strong>, s\u00e5ledes vi skaber f\u00f8lelsen af at v\u00e6re bedre komparativt med dem, vi uds\u00e6tter for nedg\u00f8relsen. Det er s\u00e6rligt udbredt inden for gruppedynamikker, idet vi ofte favoriserer medlemmer fra den gruppe, som vi selv er inkluderet i. Det kan f.eks. v\u00e6re fodboldklubben, hvor den klub individet st\u00f8tter, de har egenskaber og dispositioner, som klubbens modstandere og tilh\u00e6ngere ikke har. Det vil sige, at medlemmerne af den gruppe, hvori vi har et tilh\u00f8rsforhold, de har fantastiske kvaliteter og menneskelige egenskaber, hvor medlemmerne fra andre grupper har negative karaktertr\u00e6k. Konformitet er individets tendens til at p\u00e5tage sig gruppens normer og v\u00e6rdier, hvori individet enten har eller \u00f8nsker et tilh\u00f8rsforhold til. Individet tilpasser sig gruppen, hvilket kan v\u00e6re en overlevelsesm\u00e6ssig fordel, samt individet undg\u00e5r fremadrettet social eksklusion. Vi kan snakke andres kulturelle v\u00e6rdier ned, hvis afstanden til vores egne v\u00e6rdier er for stor. Menneskearten kan anvende dehumanisering af grupper eller individer<\/strong>, hvilket vil sige, at de umenneskeligg\u00f8res, s\u00e5ledes det er socialt accepteret at behandle de udsatte d\u00e5rligt. Det kan hyppigt observeres i konflikter mellem forskellige grupperinger og i v\u00e6bnet konflikter, hvor fjenden ikke anses v\u00e6rende et ligev\u00e6rdigt menneske. De kan dr\u00e6bes eller mishandles uden nogen form for anger. <\/p>\n\n\n\n

Vi vurderer uoverensstemmelser eller individer baseret p\u00e5 en begr\u00e6nset information<\/strong>, hvilket ofte ikke er d\u00e6kkende for en korrekt konklusion eller bed\u00f8mmelse. Vores d\u00f8mmekraft kan v\u00e6re farvet p\u00e5 baggrund af det milj\u00f8, som vi er vokset op i, samt de erfaringer vi l\u00f8bende har erhvervet. <\/strong>Det komplicerer fuldst\u00e6ndigt en objektiv vurdering, hvis vi p\u00e5 forh\u00e5nd er biased i en bestemt retning. <\/strong>En bias er en h\u00e6ldning mod en bestemt holdning eller et synspunkt. En nedsat grad af empati eller mentaliseringsevne kan v\u00e6re udslagsgivende for, at individet ikke kan \u201ds\u00e6tte sig i andres sted\u201d. Det kan<\/strong> medf\u00f8re, at de udviser en manglende indlevelse og rummelighed for andre menneskers forestillingsverden<\/strong>. Med udgangspunkt i empati, vil mennesker med nedsat empati og mentaliseringsevne formentligt have en tendens til at d\u00f8mme andre h\u00e5rdt, idet det er en udfordring at forst\u00e5, hvorfor mennesket agerer, som det g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Forskning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Alt forskning indenfor psykologien er baseret p\u00e5 tendenser, hvilket konkret betyder, at der er en forh\u00f8jet observerbar forekomst af den unders\u00f8gte variabel, hvis en anden specifik variabel er til stede. Det kan eksemplificeres ved, n\u00e5r du fx sparker til en stol, og den v\u00e6lter, s\u00e5 er der tale om kausalitet (\u00e5rsag-virkningsforhold). Sparket f\u00e5r naturligt stolen til at v\u00e6lte. Dette tankes\u00e6t er ikke g\u00e6ldende, n\u00e5r vi forholder os til menneskets psyke og adf\u00e6rd. Der kan v\u00e6re en bredvifte af bagvedliggende \u00e5rsagsforklaringer til, mennesket agerer, som de g\u00f8r.  Ingen forskning kan fuldst\u00e6ndig generaliseres til alle individer, men det giver en deskriptiv forst\u00e5else af tendenser hos menneskearten. Det vil sige, hvis en variabel (fx omsorgssvigt) er til stede, \u00f8ges sandsynligheden for et bestemt udfald (fx en diagnose).<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Diagnoser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til psykopatologiske lidelser, er det ikke alle mennesker, som udviser forst\u00e5else og rummelighed for andre menneskers udfordringer og adf\u00e6rd. Form\u00e5let er ikke at diskutere, hvorvidt der diagnosticeres for mange, eller om diagnoser er vejen frem. Diagnoser kan v\u00e6re stigmatiserende<\/strong> afh\u00e6ngigt af individets udfordringer, men vurderingen er oftest baseret p\u00e5 uvidenhed<\/strong>. En diagnose er ikke selvforskyldt, det er hyppigt et produkt af biologiske dispositioner og deres interaktion med milj\u00f8et. Det er en deskriptiv m\u00e5de at kategorisere forskellige adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, som en diversitet af mennesker udviser<\/strong>. Adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene kan v\u00e6re mindre adaptive og for\u00f8ge oplevelsen af mistrivsel. Diagnoserne (kategorisering af adf\u00e6rdsm\u00f8nstre) kan dele symptomer – kriterier, men det kliniske syndrom adskiller sig fra hinanden. Diagnoser varierer hyppigt p\u00e5 et spektrum eller kontinuum, idet adf\u00e6rden manifesterer i en forskelligartethed af kombinationer, da de enkelte mennesker heldigvis er forskellige. En diagnose er en sproglig kategorisering af en adf\u00e6rd, hvilket ofte er uden for normen, og som kan skabe mistrivsel hos individet. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Menneskets begr\u00e6nsede kognition<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Menneskearten kan v\u00e6re ekstrem h\u00e5rd, n\u00e5r det kommer til bed\u00f8mmelsen af andre artsf\u00e6ller. Vi er p\u00e5 flere omr\u00e5der kognitivt begr\u00e6nsede, hvori man kan observere flere faldgruber og fejlslutninger. Den nye indsigt kan forh\u00e5bentlig skabe forst\u00e5else, omfavnelse og sympati for ethvert menneskes forskelligartethed. <\/p>\n\n\n\n

Meningss\u00f8gende dyr<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi er ultra sociale dyr, men vi er st\u00e6rkt begr\u00e6nset i vores kognition, n\u00e5r vi laver vurderinger, tr\u00e6ffer valg eller fortolker p\u00e5 andres personlighed og adf\u00e6rd. Vores hjerne har et iboende behov for at skabe mening med alt omkring os. Menneskearten er meningss\u00f8gende dyr,<\/strong> hvilket konkret betyder, at vi konstant fors\u00f8ger at skabe mening med vores egen eller andres adf\u00e6rd, det omgivende milj\u00f8 eller vores oplevede begivenheder – simpelthen alt, hvad vi foretager os. Hvorfor skete det? Hvorfor handlede han s\u00e5dan? Det gjorde han, fordi\u2026 . Menneskets meningss\u00f8gende adf\u00e6rd har til form\u00e5l at fortolke, skabe mening eller forudsige, hvad vi fx kan forvente af andre fremadrettet. Det er funderet i et behov for forudsigelig og tryghed. Desuden at skabe mening med egne livserfaringer, hvor modgang eller andre livsbegivenheder p\u00e5l\u00e6gges betydning i vores egen livsfort\u00e6lling \/ livsnarrativ. <\/p>\n\n\n\n

Bias og heuristikker<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vores tendens til kognitive bias<\/strong> forekommer oftest ubevidst. Der er en diversitet af bias. Et eksempel er bekr\u00e6ftelsesbias<\/strong>, hvilket betyder, at vi hyppigt finder ting eller argumenter, der underst\u00f8tter de holdninger, som vi har i forvejen. Det vil sige, at vi hurtigt forkaster andres argumenter eller bevisf\u00f8relse, n\u00e5r vores overbevisninger og forestillinger udfordres. Vi har en tendens til at s\u00f8ge evidens, der underst\u00f8tter vores forudg\u00e5ende antagelser, hvilket fastholder os i en position af uvidenhed. Self-serving bias<\/strong> er defineret ved, at vi har en tilb\u00f8jelighed til at os selv i et bedre lys, hvilket fx kan v\u00e6re, at vores succes er funderet i interne faktorer, hvilket er vores gode pr\u00e6station, kompetencer eller evner. Vores fiaskoer er modsat baseret p\u00e5 eksterne faktorer, hvilket er ydre omst\u00e6ndigheder eller mennesker, som er \u00e5rsagen til, at vores pr\u00e6station ikke forl\u00f8b som forventet.<\/p>\n\n\n\n

Heuristikker er mentale genveje eller tommelfingerregler<\/strong>, hvor man hurtigt foretager en bed\u00f8mmelse. Det kan fx v\u00e6re en repr\u00e6sentativitetsheuristik<\/strong>, hvilket er baseret p\u00e5, hvorvidt personen eller adf\u00e6rden repr\u00e6senterer en given prototype i en kategori. Kategorisering er en form for heuristik, idet kategorier ikke inviterer til, at du anvender et for\u00f8get forbrug af kognitive ressourcer. Det vil blive uddybet under kategorisering. En tilg\u00e6ngelighedsheuristik<\/strong> er ofte en hurtig vurdering baseret p\u00e5 tidligere erfaringer, samt de tilg\u00e6ngelige informationer, der er til r\u00e5dighed p\u00e5 vurderingstidspunktet. Udfordringen med heuristikker er, at vi kan foretage en forkert vurdering og bed\u00f8mmelse, idet vi ikke inkluderer alle informationerne i en konklusion, hvis ikke alle informationerne er til stede.<\/p>\n\n\n\n

Just world (en retf\u00e6rdig verden) hypotesen peger p\u00e5, at menneskearten generelt har en overbevisning om, at verden er indrettet retf\u00e6rdigt. Det kan sammenlignes med begrebet karma. Det er naturligt, hvis individet behandler andre d\u00e5rligt, for\u00f8ges sandsynligheden for modstand. Hypotesen peger i retning af, at de fleste mennesker tror, at gode ting sker for gode mennesker. Modsatrettet er d\u00e5rlige livsomst\u00e6ndigheder eller modgang selvforskyldte. Det er funderet i uhensigtsm\u00e6ssige valg og beslutninger. Tankegangen er en bias. Verden er ikke n\u00f8dvendigvis retf\u00e6rdig, idet uskyldige mennesker straffes, og andre slipper afsted med deres d\u00e5rlige adf\u00e6rd. Verden er ikke altid et retf\u00e6rdigt sted.<\/p>\n\n\n\n

Kategorisering, stereotypier og fordomme<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En m\u00e5de at skabe mening er kategorisering, stereotypier og fordomme<\/strong>. N\u00e5r menneskearten kategoriserer adf\u00e6rd, objekter, alt i vores omgivende milj\u00f8, s\u00e5 er form\u00e5let, at verden eller andre individers adf\u00e6rd skal v\u00e6re nemmere at forudsige. Desuden undg\u00e5r du at anvende kognitive ressourcer p\u00e5, at foretage en vurdering af hvert enkelte menneske. Vi s\u00e6tter alt i kategorier, hvilket fx kan v\u00e6re mand\/kvinde, hvid\/sort, tyk\/tynd, h\u00f8jtuddannede\/ lavtuddannede og intelligent\/ uintelligent. Kategoriseringen giver anledning til stereotypier, hvori personlige dispositioner og adf\u00e6rdm\u00f8nstre generaliseres til alle individer tilh\u00f8rende den samme kategori. Det betyder, at der er en begr\u00e6nset forst\u00e5else for individuelle variationer hos individer i den enkelte kategori. Den enkelte kategori har ens personlighed, egenskaber og attributioner. Det giver anledning til dannelsen af stereotypier, hvilket fx kan v\u00e6re i kategorierne buschauff\u00f8rer, advokater eller psykologer. I hver kategori tildeles de enkelte individer identiske karaktertr\u00e6k. Det kan v\u00e6re, hvordan man forventer en psykolog er, hvilket skaber fundamentet for fordomme. Fordomme kan v\u00e6re, at alle psykologer er neurotiske, m\u00e6rkelige, hvor de altid analyserer andre menneskers adf\u00e6rd. Advokater er arrogante, samt de udviser narcissistiske eller psykopatiske tr\u00e6k. Modsat havde buschauff\u00f8rer ikke kompetencerne til andet, og de er formentligt overv\u00e6gtige. Fordomme er ofte baseret p\u00e5 uvidenhed<\/strong>. Det er muligt, at der kan v\u00e6re en for\u00f8get forekomst af forskellige tr\u00e6k og dispositioner i den enkelte kategori, hvilket dog ikke er fyldestg\u00f8rende nok til en generalisering af hele gruppen. De fleste konflikter har afs\u00e6t i fordomme, hvori modparten deskriptivt p\u00e5l\u00e6gges identiske karaktertr\u00e6k, hvilket kommer til udtryk i krig og forf\u00f8lgelsen af minoritetsgrupper verden over. <\/p>\n\n\n\n

Social eksklusion – sladder og aggression<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Social eksklusion<\/strong> er ofte et produkt af fordomme. Det vil sige, at individer, grupper eller minoriteter ekskluderes og marginaliseres p\u00e5 baggrund af antagelser, som ikke n\u00f8dvendigvis har afs\u00e6t i virkeligheden og en korrekt bed\u00f8mmelse. Menneskeheden er sociale dyr, hvilket resulterer i, at en eksklusion og afvisning er forbundet med en udtalt oplevelse af smerte. Sladder<\/strong> har en social funktion, hvor nyheder og informationer udveksles mellem individer, som ikke altid er skadelige, men har en opretholdende socialiseringsfunktion. Der er k\u00f8nsforskelle i anvendelsen af aggression.<\/strong> M\u00e6nd og drenge har en tilb\u00f8jelighed til udvisningen af direkte fysisk aggression, hvor kvinder og piger demonstrerer en h\u00f8jere grad af indirekte aggression. Indirekte aggression er f.eks. spredningen af rygter, delingen af andres hemmeligheder, samt et fors\u00f8g p\u00e5 ekskludering eller isolering af sine modstandere fra sociale tilh\u00f8rsforhold. Noget af \u00e5rsagen kan forklares med afs\u00e6t i biologiske forskelle, men en anden \u00e5rsag kan v\u00e6re k\u00f8nssocialisering, hvor det er socialt accepteret for m\u00e6nd at udvise fysisk (direkte) og kvinderne verbal (indirekte) aggression. Pointen er dog, at hvert k\u00f8n demonstrerer begge former for direkte og indirekte aggression, men det enkelte k\u00f8n har en forh\u00f8jet tilb\u00f8jelighed til fremvisningen af den ene, sammenlignet med det modsatte k\u00f8n. Sladder er rammes\u00e6ttende for, at en persons omd\u00f8mme kan tage vedvarende skade. Det er p\u00e5 trods af, at afsenderen kan have en personlig hensigt med at starte kampagnen. <\/p>\n\n\n\n

Social l\u00e6ring<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi mennesker er ofte et produkt af vores milj\u00f8. Vores adf\u00e6rdsrepertoire er funderet i social l\u00e6ring<\/strong> og imitation af andre artsf\u00e6ller. Det kan v\u00e6re vores for\u00e6ldre, vennekreds, kultur eller religi\u00f8se overbevisninger. Derfor er vi relativt begr\u00e6nsede, idet vi ikke selv bestemmer, hvilken familie eller del af verden, som vi er opvokset i. Modsatrettet har det kraftig indvirkning p\u00e5 vores opfattelse og syn p\u00e5 verden.<\/p>\n\n\n\n

Attribuering <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Menneskearten er speciel, n\u00e5r vi skal fors\u00f8ge at vurdere og bed\u00f8mme egen eller andres adf\u00e6rd<\/strong>. Det korrekte faglige term er attribuering<\/strong>. Fundamental attributionsfejl<\/strong> defineres som, at mennesket er tilb\u00f8jeligt til at finde forklaringen p\u00e5 andre menneskers adf\u00e6rd i deres personlighed. Det er ikke ydre forhold, der p\u00e5virker individets adf\u00e6rd. I vurderingen af egne adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, er det oftest udefrakommende omst\u00e6ndigheder, som er forklaringen bag vores mislykkede valg og handlinger, hvilket er s\u00e6rligt udtalt, n\u00e5r det ikke forl\u00f8ber som forventet. Med udgangspunkt i et eksempel, kan det v\u00e6re en eksamenssituation, hvor du modtager karakterbed\u00f8mmelsen 02. Resultatet er m\u00e5ske ikke tilfredsstillende i lyset af din indsats, og du havde formentlig forventet en anden bed\u00f8mmelse. I et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe mening med situationen, er det helt naturligt at fors\u00f8ge og finde forklaringer til \u00e5rsagen bag bed\u00f8mmelsen. \u00c5rsagen er ofte funderet i situationelle forklaringer, n\u00e5r vi skal videreformidle, hvorfor vi fik karakteren 02. Det kunne v\u00e6re emnet, som du trak, hvilket gjorde udfaldet. Det kan v\u00e6re censoren var d\u00e5rlig og ikke kunne lide dig personligt. Du var ikke udhvilet den dag, eller du havde et sk\u00e6nderi med k\u00e6resten, hvilket p\u00e5virkede din koncentrationsevne. Det er muligt, at din eksamensforberedelse ikke var fyldestg\u00f8rende. Konklusionen er, at \u00e5rsagen til karakteren 02 ikke er iboende i din personlighed eller for\u00e5rsaget af manglende kompetencer, men det er et resultat af udefrakommende begivenheder eller en manglende forberedelse. Modsatrettet er et 12 tal et produkt af dine iboende personlige evner. Det underholdende er, at vi ofte ikke udviser lignende forst\u00e5else for andres bed\u00f8mmelse p\u00e5 02. Der er en forh\u00f8jet sandsynligheden for, at du vurderer, at et andet individs karakter er for\u00e5rsaget af deres personlige dispositioner. Karakteren 02 afspejler formentligt manglende kompetencer. Modsat kan karakteren 12 v\u00e6re funderet i rent held, n\u00e5r andre modtager den. Grundl\u00e6ggende er vi mere rummelige og forst\u00e5ende i bed\u00f8mmelsen af os selv, hvilket er baseret p\u00e5 beskyttelsen af selvet<\/strong>. En afsluttende pointe er dog, at nogle individer er ekstremt selvkritiske, hvilket p\u00e5virker vurderingen af egen pr\u00e6station. Det vil sige, at individet selv konkluderer, at karakteren 12 er baseret p\u00e5 held, hvor bed\u00f8mmelsen 02 grundl\u00e6ggende er for\u00e5rsaget af manglende dygtighed.<\/p>\n\n\n\n

Vores hjerne og sprog<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vores hjerne er designet til at genkende strukturer og m\u00f8nstre<\/strong>, n\u00e5r vi bev\u00e6ger os gennem milj\u00f8et. Denne genkendelighed er gennemgribende, hvilket er \u00e5rsagen til, at du fx kan observere skyerne p\u00e5 himlen, hvor du har en f\u00f8lelse af, at disse kan tage form af noget genkendeligt. Du kan fx betragte en tr\u00e6stamme, hvor din hjerne fort\u00e6ller dig, at stammen kan ligne en menneskekrop eller noget andet, du tidligere har set. Vores hukommelse er baseret p\u00e5 en rekonstruktion af en oplevede begivenhed.<\/strong> Det er ikke en korrekt gengivelse af virkeligheden. Erindringen f\u00e5r samtidig et kufferttag af en f\u00f8lelse,<\/strong> som er rammes\u00e6ttende for konsolideringen i vores hukommelsesspor. Vi husker bedre episoder, der er forbundet med st\u00e6rke negative f\u00f8lelser, s\u00e5ledes lignende episoder inviterer til undg\u00e5else fremadrettet.  <\/p>\n\n\n\n

Menneskeartens sproglige egenskaber \u201dsprogets magt eller magten i sproget\u201d. Du kan sp\u00f8rge dig selv, hvorvidt menneskehedens sprog former eller konstruerer din virkelighed? Det er itales\u00e6ttelsen af virkeligheden, begivenheder, adf\u00e6rd, individer, k\u00f8n etc. Den sproglige kommunikation har en fremtr\u00e6dende indflydelse p\u00e5 vores tankeprocesser, da vores tanker er baseret p\u00e5 udviklingen af sproget, hvilket kommer til udtryk, n\u00e5r du foretager en indre dialog med dig selv. <\/p>\n\n\n\n

Biologiske og evolution\u00e6re mekanismer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Med udgangspunkt i de biologiske<\/strong> og evolution\u00e6re<\/strong> mekanismer<\/strong>, er der umiddelbart konsensus om, at vi ikke kommer til verden i form af en ren tavle \u201dtabula rasa\u201d,<\/strong> men vi har medf\u00f8dte dispositioner (personlighedstr\u00e6k og temperament) samt arts- og adf\u00e6rdsprogrammer. Desuden har vi alle en diversitet af genetisk arvemateriale, som kan have betydning for udviklingen af fysisk og psykisk sygdom.<\/p>\n\n\n\n

Med udgangspunkt i<\/strong> et medf\u00f8dt temperament, kan det kategoriseres i et roligt temperament, slow to warm up og et vanskeligt temperament.<\/strong> Det er naturligt, at har barnet et vanskeligt temperament, hvor barnet hurtigt overstimuleres eller overv\u00e6ldes, s\u00e5 vil barnet oftere opleve flere konflikter med omgivelserne, hvis barnet reagerer hyppigt eller ekstra voldsomt. N\u00e5r barnet har et udpr\u00e6get temperament, taler man om goodness-of-fit, hvor for\u00e6ldrenes forventninger helst skal v\u00e6re tilpasset barnets temperament<\/strong>. B\u00f8rnene skal have forst\u00e5ende og t\u00e5lmodige for\u00e6ldre, hvor de ikke stilles krav, som de ikke kan honorere. Modsatrettet vil et temperamentsfuldt barn v\u00e6re i risikogruppen for, at det ofte vil blive sk\u00e6ldt ud og opleve kritik. Et vanskeligt temperament er en risikofaktor for, at de kan udvikle en psykisklidelse. Et roligt temperament er en beskyttende faktor.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge John Bowlbys tilknytningsteoretisk perspektiv<\/strong>, har barnet et medf\u00f8dt tilknytningssystem, der skal sikre barnets overlevelse og opfyldelsen af barnets basale behov for mad, omsorg og beskyttelse. Barnet er ekstremt s\u00e5rbart i de f\u00f8rste leve\u00e5r. Barnet og omsorgsgiver(ne) udvikler et tilknytningsb\u00e5nd, hvori omsorgsgiveren beskytter og opfylder barnets basale behov. Barnet konstruerer indre arbejdsmodeller i dyaden med for\u00e6ldrene, hvori modellerne skaber fundamentet for barnets fremtidige forventninger til omsorgsgiveren eller i relation til andre. Bowlby antager, at de indre arbejdsmodeller former barnets selvopfattelse, adf\u00e6rd og forventninger, der internaliseres og med tiden opererer p\u00e5 et ubevidst niveau. <\/strong>I overensstemmelse med indre arbejdsmodeller, har tilknytningsstile<\/strong> en udtalt betydning for vores adf\u00e6rd, De kan kategoriseres i to kategorier: tryg tilknytning og utryg tilknytning<\/strong>. Den utrygge tilknytning har yderligere tre subtyper: undg\u00e5ende, ambivalent og desorganiseret tilknytning<\/strong>. Mary Ainsworth studerede mor-barn interaktioner i barnets f\u00f8rste leve\u00e5r. Forskningen var funderet i moderens sensitivitet i relation til barnets signaler, der indikerede, at trygt tilknyttede b\u00f8rn havde en omsorgsgiver, som har responderet sensitivt og positivt p\u00e5 barnets signaler, s\u00e5ledes barnet derved f\u00f8lte sig tryg, elsket og set. Modsat har utrygt tilknyttede b\u00f8rn mindre sensitive m\u00f8dre. Ainsworth unders\u00f8gte barnets reaktion i forbindelse med separation fra omsorgsperson, og barnets reaktion ved genforeningen mellem de to. Dette dannede grundlaget for tryg tilknytning, utryg tilknytning og subtyperne: \u00e6ngstelig\/undg\u00e5ende og \u00e6ngstelig\/ambivalent tilknytning. Den desorganiserede tilknytningsstil er en videreudvikling af Ainsworth teoretiske fundament, hvilket er konstrueret ud fra unders\u00f8gelser af Main og Solomon. Det estimeres, at 40 % af alle mennesker har en utryg tilknytning, hvori de resterende 60 % har en tryg tilknytning. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad er form\u00e5let med dette? Vores tidlige oplevelser har betydelig indvirkning p\u00e5, hvordan vi forholder os relationelt til andre mennesker, hvilket kan v\u00e6re rammes\u00e6ttende og g\u00e6ldende resten af livet. Der observeres hyppigt utrygt tilknytningsm\u00f8nstre ved forskellige diagnoser. Det enkelte menneske har et personligt ansvar for sin egen adf\u00e6rd, men hvordan vores forventninger til andre mennesker formes, det har et barn ingen indflydelse p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Stressorer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi uds\u00e6ttes alle for en forskelligartethed af stressorer, p\u00e5 vores rejse gennem livet. Nogle individer er h\u00e5rdt ramt, mens andre kommer mildere omkring de udfordringer, livet pr\u00e6senterer.<\/strong> Der vil skitseres nogle f\u00e5 stressorer, da listen er lang. En stressor kan v\u00e6re fattigdom. Fattigdom <\/strong>har udtalte konsekvenser for individets muligheder i livet, samt det kan medf\u00f8re en forh\u00f8jet bekymringstendens, som dr\u00e6ner p\u00e5 individets eller familiens mentale ressourcer. For\u00e6ldrenes arbejdsl\u00f8shed<\/strong> er en yderligere belastning, hvori bekymringer medf\u00f8lger. Nogle individer uds\u00e6ttes tidligt for stress og belastning<\/strong>. Det vil sige, at moderen fx kan have haft en f\u00f8dselsdepression<\/strong>, hvor hun ikke har form\u00e5et at respondere og spejle barnet korrekt. For\u00e6ldrene kan v\u00e6re blevet separeret<\/strong>, samt den ene for\u00e6lder kan v\u00e6re frav\u00e6rende i barnets liv<\/strong>. Desuden kan dine for\u00e6ldre have v\u00e6ret ramt af somatiske eller psykopatologiske lidelser. Det kan v\u00e6re kroniske tilstande eller forbig\u00e5ende psykiske udfordringer som belastningstilstande, angst og depression<\/strong>. Du kan have opvokset i en dysfunktionel familie, hvor nedg\u00f8relse, emotionel og fysisk mishandling var inkluderet i opdragelsen<\/strong>. Det kan generelt have v\u00e6ret omsorgssvigt eller vanr\u00f8gt<\/strong>. N\u00e5r du er opvokset med kontrollerende eller overinvolveret for\u00e6ldre, kan det have haft konsekvenser for udviklingen af resiliens og robusthed, samt tiltroen til egne evner og udviklingen af dit selvv\u00e6rd. Du kan have haft alkoholiserede for\u00e6ldre<\/strong>, hvor du har skulle tage vare p\u00e5 dine for\u00e6ldre eller s\u00f8skende, eller du kan have p\u00e5draget en hjerneskade i fosterstadiet. De n\u00e6vnte belastninger er kun en lille br\u00f8kdel af de samlet risikofaktorer, som individet kan uds\u00e6ttes for. Pointen er dog, at selvom de n\u00e6vnte eksempler tager afs\u00e6t i barndommen, kan fx en skilsmisse eller livstruende sygdom i voksenlivet v\u00e6re en belastning. Derimod kan en beskyttende faktor v\u00e6re et socialt st\u00f8ttende netv\u00e6rk, hvad enten det er familie, venner eller f.eks. l\u00e6rere og p\u00e6dagoger.<\/strong> Desuden er troen p\u00e5, at du som individ kan h\u00e5ndtere livets udfordringer en v\u00e6sentlig del til \u00e5rsagen til et positivt udfald.<\/p>\n\n\n\n

Kulturelle betingelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kulturer kan hovedsageligt grupperes i individualistiske eller kollektivistiske orienterede grundsyn<\/strong>. Vesten er pr\u00e6get af den individualistiske tankegang, hvor mennesket er underlagt en forventning om, at de langt hen ad vejen selv har ansvaret for at realisere egne dr\u00f8mme og behov. Det er individet, der er i centrum. Det kollektivistiske samfund er hovedsagligt baseret p\u00e5 f\u00e6llesskabet frem for det enkelte individ. Desuden kan den givne kultur v\u00e6re domineret af religi\u00f8se overbevisninger<\/strong>, hvilket fx kan v\u00e6re funderet i kristendommen, islam, buddhismen eller andre religi\u00f8se trosretninger. Religion har udtalt indvirkning p\u00e5 kulturens traditioner og ritualer,<\/strong> og det er tydeligt i flere danske traditioner som blandt andet konfirmationen og indg\u00e5elsen af \u00e6gteskabet. Det er en klar indikation p\u00e5, at hvert enkelt individ er p\u00e5virket af betingelser, samt i hvilken region, hvor individet er f\u00f8dt og opvokset. Det kommer til at farve vores v\u00e6rdier og menneskesyn. Hver kultur har s\u00e6rpr\u00e6gede normer, v\u00e6rdier og grundsyn p\u00e5 menneskets forventelige adf\u00e6rd.<\/strong> Det betyder, at hver kultur har nogle regler, som individet skal overholde, hvis deres adf\u00e6rd skal v\u00e6re socialt accepteret. Flere kulturer deler ligheder, hvilket blandt andet kan anskues hos de nordiske lande, men der er stadig store kulturelle variationer mellem nationerne. Den forskelligartethed er mere fremtr\u00e6dende, n\u00e5r landenes kulturer er vidt forskellige.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber, at ovenst\u00e5ende har bidraget til nogle reflektioner. Det er en kr\u00e6vende opgave at inkludere nogle af de fremtr\u00e6dende perspektiver, da opl\u00e6gget ikke er l\u00e6ngere. Form\u00e5let har v\u00e6ret at invitere til refleksion og rummelighed for andre mennesker og deres situation. Vi er alle mennesker p\u00e5 godt og ondt, samt vi ofte beg\u00e5r fejl. Vores bed\u00f8mmelse af andre kan v\u00e6re funderet i kognitive fejlslutninger og uvidenhed. Vi er alle et produkt af betingelser, som vi langt hen ad vejen ikke har kunnet kontrollere, hvad enten det er genetiske dispositioner eller p\u00e5virkninger fra milj\u00f8et.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Referenceliste er eksempelvis:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bowlby, J. (1988). A Secure Base. Basic Books. <\/p>\n\n\n\n

Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth. A century of development psychology, 28(5), 759-775<\/p>\n\n\n\n

Crisp, R. J. & Turner, R. N. (2014). Essential Social Psychology: Third Edition. London, England: Sage<\/p>\n\n\n\n

Holmes, J. (2014). John Bowlby and Attachment Theory (2nd Ed). Routledge<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8r du d\u00f8mmer andre\u2026 bedes du overveje dette ( ca. 9 normalsider ). Der kan publiceres flere b\u00f8ger om, hvorfor menneskearten agerer, som den g\u00f8r. Det er med udgangspunkt i vores ford\u00f8mmelse eller manglende forst\u00e5else for andre mennesker. Jeg har derfor udvalgt nogle centrale begreber, som jeg vurderer, er relevante til forklaringen af de bagvedliggende…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1836,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-985","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/985","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=985"}],"version-history":[{"count":178,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/985\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4302,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/985\/revisions\/4302"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1836"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=985"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=985"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--psykologkajhj-mnb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=985"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}