Vi har alle et behov for anerkendelse, kærlighed og accept (Ca. 2,5 normalsider). De behov kan man forsøge at få opfyldt i sine relationer, men grundlæggende skal følelsen komme indefra én selv. Det handler om at være tilfreds med sin egen personlighed og egenskaber, samt udvise en accept og medfølelse for egne fejl og begrænsninger. Det enkelte individ har et behov for at føle sig værdifuld som menneske. Vi mennesker har ikke et medfødt lavt selvværd, og der kan være mange årsager til, det enkelte menneske oplever manglende selvkærlighed. Et lavt selvværd kan have rødder i individets barndom, hvor for høje krav, manglende anerkendelse eller en kontinuerlig kritik fra omgivelserne, kan være rammesættende for konstruktionen af en negativ selvforståelse. Det kan eksempelvis være svært at honorere kravene fra skolen eller forældrene, hvilket forplanter sig i overbevisningerne om eget værd. Andre årsager kan være mobning eller følelsen af at være anderledes og ikke passe ind i fællesskabet. Livsbegivenheder kan også antænde et lavt selvværd. Når man udsættes for kriser, traumer eller stærke belastninger kan det ryste ens selvopfattelse. På trods af, at man har et relativt stabilt selvværd, så konfronteres man med egne sårbarheder, når livet yder en betragtelig modstand. Det kan være forårsaget af enkeltstående begivenheder eller flere belastninger, hvilket kan involvere en skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom eller en udsættelse for gentagende nedgørelse og psykisk vold. De nævnte årsager kan forplante sig i individets selvbevidsthed. Lavt selvværd observeres hyppigt i forbindelse med psykopatologi, hvilket er psykiske lidelser. Det kan være en udfordring at skelne mellem, hvorvidt det lave selvværd var forudgående for en diagnose, eller om det er resultatet af de psykiske udfordringer. Begge årsager er dog plausible. Vi mennesker er flokdyr, hvilket gør, at vi ofte sammenligner og spejler os i hinanden. Det er dog problematisk, når det enkelte menneske får en overbevisning om, at alle andre lever et mindre kompliceret og fyldestgørende liv end én selv. De grundlæggende følelser af ikke at være god nok, har betydelige konsekvenser for personen med et lavt selvværd. Individet er særligt sårbart, når det kommer til kritik fra andre, selvkritik, perfektionisme, usikkerhed, jalousi i parforholdet, pleaser adfærd, samt en manglende evne til at sige fra. Det kan forårsage, at man oftere får overskredet sine personlige grænser, idet man ikke formår at sige fra over for omgivelserne. Det modsatte kan observeres, når man er særligt usikker på sig selv, og derfor har et større behov for anerkendelse og bekræftelse fra andre. Det kan medføre, at man måske selv overskrider andres grænser eller klynger sig for meget til familie og venner, idet man har et iboende behov for andre skal regulere og bekræfte ens værd. Det hænger sammen med den lave selvkærlighed, manglende tro på eget værd og følelser af skyld og skam. Den manglende selvkærlighed hæmmer individet fra at kaste sig ud i nye projekter eller udfordringer. Det kan eksempelvis være nye oplevelser, uddannelse eller jobmuligheder. Det manglende selvværd kan manifestere sig gennem udtryksformer rettet mod omgivelserne. Det kan være man reagerer ekstra voldsomt på kritik eller skælder mere ud. Når ens selvbillede er negativt, så er man ekstra opmærksom på cues fra omgivelserne, som bekræfter de antagelser, man i forvejen har om sig selv. Der er en vekselvirkning mellem de tanker, individet har, og den måde individet tolker informationer fra miljøet. Denne proces forstærker de negative tanker om egen værdi, da man hele tiden bekræftes i, at man ikke er god nok. Derved bliver den manglende tro på sig selv en selvopfyldende profeti. Et lavt selvværd er ikke selvforskyldt, men det nedsætter livskvaliteten, og de muligheder livet har at tilbyde. Det kan være rigtig svært at acceptere, hvis man har et lavt selvværd, da det konfronterer én med selvets sårbarheder.
Det er vigtigt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Selvværd defineres som, hvordan man oplever sit eget værd som menneske. Det er følelsen af at være værdifuld og accepteret, som den man er. Selvtillid er modsatrettet tilliden til sig selv og egne evner, hvilket fx kan være præstationer og personlige egenskaber. Det betyder, at det er lettere at ændre på sin selvtillid, idet man altid kan udvikle sine kompetencer eller forlade sin komfortzone. Derved er selvtillid baseret på noget, som du kan forandre. Du kan være kompetent i et specifikt område, hvori du føler forhøjet selvsikkerhed, men opleve voldsomt usikkerhed i andre domæner.
Imposter-fænomenet (imposter syndromet) henviser til, at individet hyppigt tvivler på sine egne evner. Det er på trods af, at vedkommende fx er veluddannet eller i besiddelse af signifikant viden og erfaring inden for et felt. Der er en iboende frygt for, som navnet indikerer, at personen bliver afsløret i værende en ”svindler”. Individet er bange for, at andre gennemskuer, at de hverken er kompetente eller intelligente. Din succes er funderet i tilfældigheder eller rent held, hvor du formentlig har følelsen af, at du ikke fortjener eller har snydt sig til egen succes. Fænomenet har betydelig udbredelse, idet undersøgelser peger på, at 40-45 % af de studerende lider under komplekset. Den gruppe af mennesker, som kæmper med følelsen af utilstrækkelighed, de bliver kollegialt ofte vurderet kompetente fagligt og socialt.
Det er ikke unormalt at tvivle på sig selv, hvilket de fleste dog ikke vil give udtryk for. Når vi er sociale, så præsenteres vores omgivelser ofte for en facade, som på overfladen kan fremstå selvsikkert, mens usikkerhederne er latent kamufleret. Det enkelte individ kan under alle omstændigheder ikke mestre ethvert kompetencefelt. Den naturlige usikkerhed kan være en drivkraft til at motivere, præstere eller forberede sig ekstra, hvis usikkerheden skal elimineres eller kontrolleres en anelse. De fleste mennesker har et behov for at være vellidte og kompetente, hvad enten det er beskæftigelse, uddannelse, familielivet eller i de sociale relationer. Det er en naturlig del og et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Det enkelte individ hos menneskearten vil gerne accepteres og inkluderes i det sociale fællesskab