Før du dømmer andre… bedes du overveje dette ( ca. 9 normalsider ). Der kan publiceres flere bøger om, hvorfor menneskearten agerer, som den gør. Det er med udgangspunkt i vores fordømmelse eller manglende forståelse for andre mennesker. Jeg har derfor udvalgt nogle centrale begreber, som jeg vurderer, er relevante til forklaringen af de bagvedliggende årsager til, hvorfor din dømmekraft kan være malplaceret, når du vurderer, at du er mere ”fabulous” komparativt med alle andre. Det er dine overlegne værdisæt, evner, præstationer, religiøse baggrund eller intuitive dømmekraft. Flere mennesker har en overbevisning om, at deres værdisæt, hvad enten det er familiære, moralske eller kulturelle værdier, er den eneste universelle måde at anskue og leve livet på. Det enkelte individ kan tro, de har patent på virkeligheden, hvilket er opskriften på det fyldestgørende liv og de genuine sæt værdier, som alle andre burde tilstræbe.
“Har du ikke erfaringer med det, betyder det ikke, at det ikke eksisterer”
Når vi dømmer andre, kan det være funderet i, at vi ønsker at fremstille os selv i et fordelagtigt lys. En strategi kan være verbal devaluering, således vi skaber følelsen af at være bedre komparativt med dem, vi udsætter for nedgørelsen. Det er særligt udbredt inden for gruppedynamikker, idet vi ofte favoriserer medlemmer fra den gruppe, som vi selv er inkluderet i. Det kan f.eks. være fodboldklubben, hvor den klub individet støtter, de har egenskaber og dispositioner, som klubbens modstandere og tilhængere ikke har. Det vil sige, at medlemmerne af den gruppe, hvori vi har et tilhørsforhold, de har fantastiske kvaliteter og menneskelige egenskaber, hvor medlemmerne fra andre grupper har negative karaktertræk. Konformitet er individets tendens til at påtage sig gruppens normer og værdier, hvori individet enten har eller ønsker et tilhørsforhold til. Individet tilpasser sig gruppen, hvilket kan være en overlevelsesmæssig fordel, samt individet undgår fremadrettet social eksklusion. Vi kan snakke andres kulturelle værdier ned, hvis afstanden til vores egne værdier er for stor. Menneskearten kan anvende dehumanisering af grupper eller individer, hvilket vil sige, at de umenneskeliggøres, således det er socialt accepteret at behandle de udsatte dårligt. Det kan hyppigt observeres i konflikter mellem forskellige grupperinger og i væbnet konflikter, hvor fjenden ikke anses værende et ligeværdigt menneske. De kan dræbes eller mishandles uden nogen form for anger.
Vi vurderer uoverensstemmelser eller individer baseret på en begrænset information, hvilket ofte ikke er dækkende for en korrekt konklusion eller bedømmelse. Vores dømmekraft kan være farvet på baggrund af det miljø, som vi er vokset op i, samt de erfaringer vi løbende har erhvervet. Det komplicerer fuldstændigt en objektiv vurdering, hvis vi på forhånd er biased i en bestemt retning. En bias er en hældning mod en bestemt holdning eller et synspunkt. En nedsat grad af empati eller mentaliseringsevne kan være udslagsgivende for, at individet ikke kan ”sætte sig i andres sted”. Det kan medføre, at de udviser en manglende indlevelse og rummelighed for andre menneskers forestillingsverden. Med udgangspunkt i empati, vil mennesker med nedsat empati og mentaliseringsevne formentligt have en tendens til at dømme andre hårdt, idet det er en udfordring at forstå, hvorfor mennesket agerer, som det gør.
Forskning
Alt forskning indenfor psykologien er baseret på tendenser, hvilket konkret betyder, at der er en forhøjet observerbar forekomst af den undersøgte variabel, hvis en anden specifik variabel er til stede. Det kan eksemplificeres ved, når du fx sparker til en stol, og den vælter, så er der tale om kausalitet (årsag-virkningsforhold). Sparket får naturligt stolen til at vælte. Dette tankesæt er ikke gældende, når vi forholder os til menneskets psyke og adfærd. Der kan være en bredvifte af bagvedliggende årsagsforklaringer til, mennesket agerer, som de gør. Ingen forskning kan fuldstændig generaliseres til alle individer, men det giver en deskriptiv forståelse af tendenser hos menneskearten. Det vil sige, hvis en variabel (fx omsorgssvigt) er til stede, øges sandsynligheden for et bestemt udfald (fx en diagnose).
Diagnoser
Når det kommer til psykopatologiske lidelser, er det ikke alle mennesker, som udviser forståelse og rummelighed for andre menneskers udfordringer og adfærd. Formålet er ikke at diskutere, hvorvidt der diagnosticeres for mange, eller om diagnoser er vejen frem. Diagnoser kan være stigmatiserende afhængigt af individets udfordringer, men vurderingen er oftest baseret på uvidenhed. En diagnose er ikke selvforskyldt, det er hyppigt et produkt af biologiske dispositioner og deres interaktion med miljøet. Det er en deskriptiv måde at kategorisere forskellige adfærdsmønstre, som en diversitet af mennesker udviser. Adfærdsmønstrene kan være mindre adaptive og forøge oplevelsen af mistrivsel. Diagnoserne (kategorisering af adfærdsmønstre) kan dele symptomer – kriterier, men det kliniske syndrom adskiller sig fra hinanden. Diagnoser varierer hyppigt på et spektrum eller kontinuum, idet adfærden manifesterer i en forskelligartethed af kombinationer, da de enkelte mennesker heldigvis er forskellige. En diagnose er en sproglig kategorisering af en adfærd, hvilket ofte er uden for normen, og som kan skabe mistrivsel hos individet.
Menneskets begrænsede kognition
Menneskearten kan være ekstrem hård, når det kommer til bedømmelsen af andre artsfæller. Vi er på flere områder kognitivt begrænsede, hvori man kan observere flere faldgruber og fejlslutninger. Den nye indsigt kan forhåbentlig skabe forståelse, omfavnelse og sympati for ethvert menneskes forskelligartethed.
Meningssøgende dyr
Vi er ultra sociale dyr, men vi er stærkt begrænset i vores kognition, når vi laver vurderinger, træffer valg eller fortolker på andres personlighed og adfærd. Vores hjerne har et iboende behov for at skabe mening med alt omkring os. Menneskearten er meningssøgende dyr, hvilket konkret betyder, at vi konstant forsøger at skabe mening med vores egen eller andres adfærd, det omgivende miljø eller vores oplevede begivenheder – simpelthen alt, hvad vi foretager os. Hvorfor skete det? Hvorfor handlede han sådan? Det gjorde han, fordi… . Menneskets meningssøgende adfærd har til formål at fortolke, skabe mening eller forudsige, hvad vi fx kan forvente af andre fremadrettet. Det er funderet i et behov for forudsigelig og tryghed. Desuden at skabe mening med egne livserfaringer, hvor modgang eller andre livsbegivenheder pålægges betydning i vores egen livsfortælling / livsnarrativ.
Bias og heuristikker
Vores tendens til kognitive bias forekommer oftest ubevidst. Der er en diversitet af bias. Et eksempel er bekræftelsesbias, hvilket betyder, at vi hyppigt finder ting eller argumenter, der understøtter de holdninger, som vi har i forvejen. Det vil sige, at vi hurtigt forkaster andres argumenter eller bevisførelse, når vores overbevisninger og forestillinger udfordres. Vi har en tendens til at søge evidens, der understøtter vores forudgående antagelser, hvilket fastholder os i en position af uvidenhed. Self-serving bias er defineret ved, at vi har en tilbøjelighed til, at vores succes er funderet i interne faktorer, hvilket er vores gode præstation, kompetencer eller evner. Vores fiaskoer er modsat baseret på eksterne faktorer, hvilket er ydre omstændigheder eller mennesker, som er årsagen til, at vores præstation ikke forløb som forventet.
Heuristikker er mentale genveje eller tommelfingerregler, hvor man hurtigt foretager en bedømmelse. Det kan fx være en repræsentativitetsheuristik, hvilket er baseret på, hvorvidt personen eller adfærden repræsenterer en given prototype i en kategori. Kategorisering er en form for heuristik, idet kategorier ikke inviterer til, at du anvender et forøget forbrug af kognitive ressourcer. Det vil blive uddybet under kategorisering. En tilgængelighedsheuristik er ofte en hurtig vurdering baseret på tidligere erfaringer, samt de tilgængelige informationer, der er til rådighed på vurderingstidspunktet. Udfordringen med heuristikker er, at vi kan foretage en forkert vurdering og bedømmelse, idet vi ikke inkluderer alle informationerne i en konklusion, hvis ikke alle informationerne er til stede.
Just world (en retfærdig verden) hypotesen peger på, at menneskearten generelt har en overbevisning om, at verden er indrettet retfærdigt. Det kan sammenlignes med begrebet karma. Det er naturligt, hvis individet behandler andre dårligt, forøges sandsynligheden for modstand. Hypotesen peger i retning af, at de fleste mennesker tror, at gode ting sker for gode mennesker. Modsatrettet er dårlige livsomstændigheder eller modgang selvforskyldte. Det er funderet i uhensigtsmæssige valg og beslutninger. Tankegangen er en bias. Verden er ikke nødvendigvis retfærdig, idet uskyldige mennesker straffes, og andre slipper afsted med deres dårlige adfærd. Verden er ikke altid et retfærdigt sted.
Kategorisering, stereotypier og fordomme
En måde at skabe mening er kategorisering, stereotypier og fordomme. Når menneskearten kategoriserer adfærd, objekter, alt i vores omgivende miljø, så er formålet, at verden eller andre individers adfærd skal være nemmere at forudsige. Desuden undgår du at anvende kognitive ressourcer på, at foretage en vurdering af hvert enkelte menneske. Vi sætter alt i kategorier, hvilket fx kan være mand/kvinde, hvid/sort, tyk/tynd, højtuddannede/ lavtuddannede og intelligent/ uintelligent. Kategoriseringen giver anledning til stereotypier, hvori personlige dispositioner og adfærdmønstre generaliseres til alle individer tilhørende den samme kategori. Det betyder, at der er en begrænset forståelse for individuelle variationer hos individer i den enkelte kategori. Den enkelte kategori har ens personlighed, egenskaber og attributioner. Det giver anledning til dannelsen af stereotypier, hvilket fx kan være i kategorierne buschauffører, advokater eller psykologer. I hver kategori tildeles de enkelte individer identiske karaktertræk. Det kan være, hvordan man forventer en psykolog er, hvilket skaber fundamentet for fordomme. Fordomme kan være, at alle psykologer er neurotiske, mærkelige, hvor de altid analyserer andre menneskers adfærd. Advokater er arrogante, samt de udviser narcissistiske eller psykopatiske træk. Modsat havde buschauffører ikke kompetencerne til andet, og de er formentligt overvægtige. Fordomme er ofte baseret på uvidenhed. Det er muligt, at der kan være en forøget forekomst af forskellige træk og dispositioner i den enkelte kategori, hvilket dog ikke er fyldestgørende nok til en generalisering af hele gruppen. De fleste konflikter har afsæt i fordomme, hvori modparten deskriptivt pålægges identiske karaktertræk, hvilket kommer til udtryk i krig og forfølgelsen af minoritetsgrupper verden over.
Social eksklusion – sladder og aggression
Social eksklusion er ofte et produkt af fordomme. Det vil sige, at individer, grupper eller minoriteter ekskluderes og marginaliseres på baggrund af antagelser, som ikke nødvendigvis har afsæt i virkeligheden og en korrekt bedømmelse. Menneskeheden er sociale dyr, hvilket resulterer i, at en eksklusion og afvisning er forbundet med en udtalt oplevelse af smerte. Sladder har en social funktion, hvor nyheder og informationer udveksles mellem individer, som ikke altid er skadelige, men har en opretholdende socialiseringsfunktion. Der er kønsforskelle i anvendelsen af aggression. Mænd og drenge har en tilbøjelighed til udvisningen af direkte fysisk aggression, hvor kvinder og piger demonstrerer en højere grad af indirekte aggression. Indirekte aggression er f.eks. spredningen af rygter, delingen af andres hemmeligheder, samt et forsøg på ekskludering eller isolering af sine modstandere fra sociale tilhørsforhold. Noget af årsagen kan forklares med afsæt i biologiske forskelle, men en anden årsag kan være kønssocialisering, hvor det er socialt accepteret for mænd at udvise fysisk (direkte) og kvinderne verbal (indirekte) aggression. Pointen er dog, at hvert køn demonstrerer begge former for direkte og indirekte aggression, men det enkelte køn har en forhøjet tilbøjelighed til fremvisningen af den ene, sammenlignet med det modsatte køn. Sladder er rammesættende for, at en persons omdømme kan tage vedvarende skade. Det er på trods af, at afsenderen kan have en personlig hensigt med at starte kampagnen.
Social læring
Vi mennesker er ofte et produkt af vores miljø. Vores adfærdsrepertoire er funderet i social læring og imitation af andre artsfæller. Det kan være vores forældre, vennekreds, kultur eller religiøse overbevisninger. Derfor er vi relativt begrænsede, idet vi ikke selv bestemmer, hvilken familie eller del af verden, som vi er opvokset i. Modsatrettet har det kraftig indvirkning på vores opfattelse og syn på verden.
Attribuering
Menneskearten er speciel, når vi skal forsøge at vurdere og bedømme egen eller andres adfærd. Det korrekte faglige term er attribuering. Fundamental attributionsfejl defineres som, at mennesket er tilbøjeligt til at finde forklaringen på andre menneskers adfærd i deres personlighed. Det er ikke ydre forhold, der påvirker individets adfærd. I vurderingen af egne adfærdsmønstre, er det oftest udefrakommende omstændigheder, som er forklaringen bag vores mislykkede valg og handlinger, hvilket er særligt udtalt, når det ikke forløber som forventet. Med udgangspunkt i et eksempel, kan det være en eksamenssituation, hvor du modtager karakterbedømmelsen 02. Resultatet er måske ikke tilfredsstillende i lyset af din indsats, og du havde formentlig forventet en anden bedømmelse. I et forsøg på at skabe mening med situationen, er det helt naturligt at forsøge og finde forklaringer til årsagen bag bedømmelsen. Årsagen er ofte funderet i situationelle forklaringer, når vi skal videreformidle, hvorfor vi fik karakteren 02. Det kunne være emnet, som du trak, hvilket gjorde udfaldet. Det kan være censoren var dårlig og ikke kunne lide dig personligt. Du var ikke udhvilet den dag, eller du havde et skænderi med kæresten, hvilket påvirkede din koncentrationsevne. Det er muligt, at din eksamensforberedelse ikke var fyldestgørende. Konklusionen er, at årsagen til karakteren 02 ikke er iboende i din personlighed eller forårsaget af manglende kompetencer, men det er et resultat af udefrakommende begivenheder eller en manglende forberedelse. Modsatrettet er et 12 tal et produkt af dine iboende personlige evner. Det underholdende er, at vi ofte ikke udviser lignende forståelse for andres bedømmelse på 02. Der er en forhøjet sandsynligheden for, at du vurderer, at et andet individs karakter er forårsaget af deres personlige dispositioner. Karakteren 02 afspejler formentligt manglende kompetencer. Modsat kan karakteren 12 være funderet i rent held, når andre modtager den. Grundlæggende er vi mere rummelige og forstående i bedømmelsen af os selv, hvilket er baseret på beskyttelsen af selvet. En afsluttende pointe er dog, at nogle individer er ekstremt selvkritiske, hvilket påvirker vurderingen af egen præstation. Det vil sige, at individet selv konkluderer, at karakteren 12 er baseret på held, hvor bedømmelsen 02 grundlæggende er forårsaget af manglende dygtighed.
Vores hjerne og sprog
Vores hjerne er designet til at genkende strukturer og mønstre, når vi bevæger os gennem miljøet. Denne genkendelighed er gennemgribende, hvilket er årsagen til, at du fx kan observere skyerne på himlen, hvor du har en følelse af, at disse kan tage form af noget genkendeligt. Du kan fx betragte en træstamme, hvor din hjerne fortæller dig, at stammen kan ligne en menneskekrop eller noget andet, du tidligere har set. Vores hukommelse er baseret på en rekonstruktion af en oplevede begivenhed. Det er ikke en korrekt gengivelse af virkeligheden. Erindringen får samtidig et kufferttag af en følelse, som er rammesættende for konsolideringen i vores hukommelsesspor. Vi husker bedre episoder, der er forbundet med stærke negative følelser, således lignende episoder inviterer til undgåelse fremadrettet.
Menneskeartens sproglige egenskaber ”sprogets magt eller magten i sproget”. Du kan spørge dig selv, hvorvidt menneskehedens sprog former eller konstruerer din virkelighed? Det er italesættelsen af virkeligheden, begivenheder, adfærd, individer, køn etc. Sproget har en fremtrædende indflydelse på vores tankeprocesser, da vores tanker er baseret på udviklingen af sproget, hvilket kommer til udtryk, når du foretager en indre dialog med dig selv. Katastrofetanker og bekymringstendenser ville ikke eksistere, hvis sproget ikke dominerede vores kommunikationsform.
Biologiske og evolutionære mekanismer
Med udgangspunkt i de biologiske og evolutionære mekanismer, er der umiddelbart konsensus om, at vi ikke kommer til verden i form af en ren tavle ”tabula rasa”, men vi har medfødte dispositioner (personlighedstræk og temperament) samt arts- og adfærdsprogrammer. Desuden har vi alle en diversitet af genetisk arvemateriale, som kan have betydning for udviklingen af fysisk og psykisk sygdom.
Med udgangspunkt i et medfødt temperament, kan det kategoriseres i et roligt temperament, slow to warm up og et vanskeligt temperament. Det er naturligt, at har barnet et vanskeligt temperament, hvor barnet hurtigt overstimuleres eller overvældes, så vil barnet oftere opleve flere konflikter med omgivelserne, hvis barnet reagerer hyppigt eller ekstra voldsomt. Når barnet har et udpræget temperament, taler man om goodness-of-fit, hvor forældrenes forventninger helst skal være tilpasset barnets temperament. Børnene skal have forstående og tålmodige forældre, hvor de ikke stilles krav, som de ikke kan honorere. Modsatrettet vil et temperamentsfuldt barn være i risikogruppen for, at det ofte vil blive skældt ud og opleve kritik. Et vanskeligt temperament er en risikofaktor for, at de kan udvikle en psykisklidelse. Et roligt temperament er en beskyttende faktor.
Ifølge John Bowlbys tilknytningsteoretisk perspektiv, har barnet et medfødt tilknytningssystem, der skal sikre barnets overlevelse og opfyldelsen af barnets basale behov for mad, omsorg og beskyttelse. Barnet er ekstremt sårbart i de første leveår. Barnet og omsorgsgiver(ne) udvikler et tilknytningsbånd, hvori omsorgsgiveren beskytter og opfylder barnets basale behov. Barnet konstruerer indre arbejdsmodeller i dyaden med forældrene, hvori modellerne skaber fundamentet for barnets fremtidige forventninger til omsorgsgiveren eller i relation til andre. Bowlby antager, at de indre arbejdsmodeller former barnets selvopfattelse, adfærd og forventninger, der internaliseres og med tiden opererer på et ubevidst niveau. I overensstemmelse med indre arbejdsmodeller, har tilknytningsstile en udtalt betydning for vores adfærd, De kan kategoriseres i to kategorier: tryg tilknytning og utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning har yderligere tre subtyper: undgående, ambivalent og desorganiseret tilknytning. Mary Ainsworth studerede mor-barn interaktioner i barnets første leveår. Forskningen var funderet i moderens sensitivitet i relation til barnets signaler, der indikerede, at trygt tilknyttede børn havde en omsorgsgiver, som har responderet sensitivt og positivt på barnets signaler, således barnet derved følte sig elsket og set. Modsat har utrygt tilknyttede børn mindre sensitive mødre. Ainsworth undersøgte barnets reaktion i forbindelse med separation fra omsorgsperson, og barnets reaktion ved genforeningen mellem de to. Dette dannede grundlaget for tryg tilknytning, utryg tilknytning og subtyperne: ængstelig/undgående og ængstelig/ambivalent tilknytning. Den desorganiserede tilknytningsstil er en videreudvikling af Ainsworth teoretiske fundament, hvilket er konstrueret ud fra undersøgelser af Main og Solomon. Det estimeres, at 40 % af alle mennesker har en utryg tilknytning, hvori de resterende 60 % har en tryg tilknytning. Spørgsmålet er, hvad er formålet med dette? Vores tidlige oplevelser har betydelig indvirkning på, hvordan vi forholder os relationelt til andre mennesker, hvilket kan være rammesættende og gældende resten af livet. Der observeres hyppigt utrygt tilknytningsmønstre ved forskellige diagnoser. Det enkelte menneske har et personligt ansvar for sin egen adfærd, men hvordan vores forventninger til andre mennesker formes, det har et barn ingen indflydelse på.
Stressorer
Vi udsættes alle for en forskelligartethed af stressorer, på vores rejse gennem livet. Nogle individer er hårdt ramt, mens andre kommer mildere omkring de udfordringer, livet præsenterer. Der vil skitseres nogle få stressorer, da listen er lang. En stressor kan være fattigdom. Fattigdom har udtalte konsekvenser for individets muligheder i livet, samt det kan medføre en forhøjet bekymringstendens, som dræner på individets eller familiens mentale ressourcer. Forældrenes arbejdsløshed er en yderligere belastning, hvori bekymringer medfølger. Nogle individer udsættes tidligt for stress og belastning. Det vil sige, at moderen fx kan have haft en fødselsdepression, hvor hun ikke har formået at respondere og spejle barnet korrekt. Forældrene kan være blevet separeret, samt den ene forælder kan være fraværende i barnets liv. Desuden kan dine forældre have været ramt af somatiske eller psykopatologiske lidelser. Det kan være kroniske tilstande eller forbigående psykiske udfordringer som belastningstilstande, angst og depression. Du kan have opvokset i en dysfunktionel familie, hvor nedgørelse, emotionel og fysisk mishandling var inkluderet i opdragelsen. Det kan generelt have været omsorgssvigt eller vanrøgt. Når du er opvokset med kontrollerende eller overinvolveret forældre, kan det have haft konsekvenser for udviklingen af resiliens og robusthed, samt tiltroen til egne evner og udviklingen af dit selvværd. Du kan have haft alkoholiserede forældre, hvor du har skulle tage vare på dine forældre eller søskende, eller du kan have pådraget en hjerneskade i fosterstadiet. De nævnte belastninger er kun en lille brøkdel af de samlet risikofaktorer, som individet kan udsættes for. Pointen er dog, at selvom de nævnte eksempler tager afsæt i barndommen, kan fx en skilsmisse eller livstruende sygdom i voksenlivet være en belastning. Derimod kan en beskyttende faktor være et socialt støttende netværk, hvad enten det er familie, venner eller f.eks. lærere og pædagoger. Desuden er troen på, at du som individ kan håndtere livets udfordringer en væsentlig del til årsagen til et positivt udfald.
Kulturelle betingelser
Kulturer kan hovedsageligt grupperes i individualistiske eller kollektivistiske orienterede grundsyn. Vesten er præget af den individualistiske tankegang, hvor mennesket er underlagt en forventning om, at de langt hen ad vejen selv har ansvaret for at realisere egne drømme og behov. Det er individet, der er i centrum. Det kollektivistiske samfund er hovedsagligt baseret på fællesskabet frem for det enkelte individ. Desuden kan den givne kultur være domineret af religiøse overbevisninger, hvilket fx kan være funderet i kristendommen, islam, buddhismen eller andre religiøse trosretninger. Religion har udtalt indvirkning på kulturens traditioner og ritualer, og det er tydeligt i flere danske traditioner som blandt andet konfirmationen og indgåelsen af ægteskabet. Det er en klar indikation på, at hvert enkelt individ er påvirket af betingelser, samt i hvilken region, hvor individet er født og opvokset. Det kommer til at farve vores værdier og menneskesyn. Hver kultur har særprægede normer, værdier og grundsyn på menneskets forventelige adfærd. Det betyder, at hver kultur har nogle regler, som individet skal overholde, hvis deres adfærd skal være socialt accepteret. Flere kulturer deler ligheder, hvilket blandt andet kan anskues hos de nordiske lande, men der er stadig store kulturelle variationer mellem nationerne. Den forskelligartethed er mere fremtrædende, når landenes kulturer er vidt forskellige.
Afsluttende bemærkninger
Jeg håber, at ovenstående har bidraget til nogle reflektioner. Det er en krævende opgave at inkludere nogle af de fremtrædende perspektiver, da oplægget ikke er længere. Formålet har været at invitere til refleksion og rummelighed for andre mennesker og deres situation. Vi er alle mennesker på godt og ondt, samt vi ofte begår fejl. Vores bedømmelse af andre kan være funderet i kognitive fejlslutninger og uvidenhed. Vi er alle et produkt af betingelser, som vi langt hen ad vejen ikke har kunnet kontrollere, hvad enten det er genetiske dispositioner eller påvirkninger fra miljøet.
Referenceliste er eksempelvis:
Bowlby, J. (1988). A Secure Base. Basic Books.
Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth. A century of development psychology, 28(5), 759-775
Crisp, R. J. & Turner, R. N. (2014). Essential Social Psychology: Third Edition. London, England: Sage
Holmes, J. (2014). John Bowlby and Attachment Theory (2nd Ed). Routledge