Alle mennesker er forskellige, selv når man scorer højt på narcissistiske træk. Derfor vil de nedenstående adfærdsdynamikker kunne observeres hos nogle mennesker, men ikke ved andre. Udfordringen er at generalisere adfærden til alle, idet der ikke findes en standard manual for narcissistisk adfærd. De beskrevne adfærdsmønstre skal hovedsageligt fortolkes i lyset af, at årsagen kan være funderet i en nedsat empati, en selvcentreret tankegang, krav på speciel behandling, udnyttelsen af andre eller udtalte grandiose forestillinger. Altså fx en manglende indsigt i, hvad konsekvenserne af adfærden kan have på andre mennesker i miljøet omkring individet.
Narcissistiske forældre er enten ikke særligt involveret i deres børns liv, eller de er modsatrettet overinvolveret i deres børns liv. Det kan være den narcissistiske far, som antager arbejde, status og finansielle ressourcer er vigtigere end familielivet. Farens fravær kompenseres med penge og materialisme, hvilket naturligvis ikke er det, børnene mangler. Det skal dog pointeres, at en forælder ikke skal klassificeres værende en narcissist, når de arbejder for at forsørge deres familie. En narcissistisk forælder er ekstremt selvoptaget, hvilket betyder, at han/hun tilsidesætter børnene, hvis ros, anerkendelse og basale behov kan opfyldes fra andre kilder. Den narcissistiske forælder kan konkurrere med sine børn, idet de ikke ønsker, at barnet skal overgå deres præstationer. Det kan være mellem far og søn eller mor og datter.
“Børnene kan være kilden til opmærksomhed og sympati“
Den selvcentrede forælder har et stort behov for opmærksomhed, men individet har udfordringer ved at regulere sit eget selvværd. Derfor har narcissisten et afhængighedsforhold til andre mennesker, hvilket kan inkludere børnene, idet de skal opretholde og regulere narcissistens skrøbelige tendenser.
Den skjulte narcissistiske mor(far) kan give sine børn et indtryk af, at det er børnenes opgave at varetage hendes emotionelle behov. Det er ikke unormalt, at der forekommer en omvendt rollefordeling, hvor barnet indtager rollen som den servicerende forælder. Det er barnets opgave at være lyttende og støttende til forælderens problemer, samt barnet skal behovstilfredsstille, forælderens ønsker. Barnet har en grundlæggende følelse af, at de er ansvarlige for forælderens velbefindende. Derved tilsidesættes barnets behov, hvor formålet bliver at tilfredsstille den narcissistiske forælder. Individet er underlagt en forventning om, at det ikke skal svigte sin mor. Det er særligt problematisk, hvis den narcissistiske forælder er alenemor (far). Når barnet er en teenagesøn, skal han formentligt udfylde en form for partnerrolle. Teenagesønnen kan idealiseres og blive sat på en piedestal. Forælderen er ikke interesseret i, at barnet udvikler autonomi, så vedkommende vil modarbejde processen, hvilket kan være dybt skadeligt for barnet. Kontrollen kan fortsætte langt op i voksenlivet, da barnet udfylder et behov. Det skaber grobund for fremtidige konflikter, når det voksne barn finder en partner. Barnet udviser en pleasende og selvudslettende adfærd i et forsøg på at behage forælderen, hvor adfærden kan forplante sig til andre relationer, da barnet modtager ros, anerkendelse og bliver ikke forladt, når det tilsidesætter egne behov.
“Barnet kan ikke være sit autentiske selv”
Kærligheden kan være betinget af, om barnet indretter sig efter forælderens behov. Det vil sige, at barnet modtager opmærksomhed, kærlighed og omsorg, når barnet gør, som forælderen vil have. Modsatrettet ignoreres barnet i en længerevarende periode, hvis han/hun ikke imødekommer forventningerne. Når forælderen er sur på barnet, kan ignoreringen strække sig over flere dage. Forælderen taler ikke til barnet, men signalerer klart utilfredshed med barnets opførelse. Det betyder, at kærligheden er betinget af, at barnet skal gøre, som forælderen har en forventning om. Barnet kan være underlagt forventninger og krav, hvor barnet skal præstere på et højt niveau. Det kan være funderet i, at barnets succes afspejler den narcissistiske forældres ønske om succes. Barnets succes -> forælderens succes.
Den narcissistiske forælder er underlagt andre regler komparativt med de andre familiemedlemmer, hvor han / hun hyppigt overskrider andres grænser. Det er en udfordring for barnet at have et adskilt privatliv fra forælderen, hvilket bliver problematisk, når far/mor er overinvolveret og kontrollerende. En overinvolveret forælder vil gøre børnene fuldstændig dependent af dem.
Når du har en narcissistisk forælder, er udfordringen, at andre mennesker ikke oplever den krænkende adfærd. Det ser relativt fornuftigt ud på overfladen, hvor facaden udadtil nærmest fremstår perfekt. Forælderen vil hyppigt portrætterer sig som selvopofrende i forhold til børnene, eller vedkommende er karismatisk og særligt hjælpsom i forhold til andre. Der er diskrepans mellem din oplevelse, og de kvaliteter andre oplever hos din forælder. Forælderen er måske særligt involveret i den lokale håndboldklub, fodboldklub, spejderklub eller lignende tiltag, hvilket medfører, at du hyppigt får bemærkninger og anerkendelse for din forælders indsats. Den narcissistiske forælder fremstår udadtil som den perfekte forælder, hvor den krænkende adfærd kun kan observeres i hjemmet. Det er kritik, devalueringer og nedværdigende bemærkninger. Den narcissistiske forælder kan nemlig reagere med vredesudbrud, ignorering og forskellige former for passiv aggressiv adfærd. Det moderne udtryk er: “gå på æggeskaller”, idet narcissistens lunefulde humør kan være omskifteligt. Børn kan lære at tilpasse sig miljøet, således det er særligt opmærksom og sensitiv i forhold til stemninger i hjemmet. Det er en overlevelsesmekanisme, hvori barnet forsøger at forudsige og beskytte sig selv mod kritik eller vrede. Når barnet oplever krænkelserne gentagende gange, vil det påvirke barnets selvoplevelse og selvværd. Den narcissistiske forælders skrøbelige selvværd er årsagen til, at andre familiemedlemmers selvværd nedbrydes. Det er ikke unormalt, at barnet ofte sammenlignes med andre. Det kan fx være det voksne barn, der fortæller om renoveringen af eget hus eller opdragelsen af børnebørnene, hvor den selvcentrerede forælder fx vil pege på alle andre, der har udført opgaven på et mere fyldestgørende niveau. Der er ingen anerkendelse – kun irettesættelse og kritik. Det kan eksempelvis være en situation, hvor et barn stolt fortæller om et 10 tal i en dansk aflevering, men forælderen kritiserer resultatet, da barnet ikke skal være tilfreds med andet end karakteren 12. Modsatrettet kan barnet have gjort sig umage og modtaget karakteren 12, men den narcissistiske forælder vil efterfølgende give udtryk for, at resultatet er baseret på rent held, eller det er for nemt i dag at modtage den karakterbedømmelse. Det er fuldstændigt umuligt at tilfredsstille denne type forælder, hvor kritikkens anvendeligheden har til formål at devaluere egne børn og styrke sit eget grandiose selv. Det er kontinuerlige små og store spydige bemærkninger af nedsættende karakteristika. Adfærden har betydelige konsekvenser for barnet, idet barnet internaliserer en negativ selvforståelse og en følelse af utilstrækkelighed. Barnet kan jagte anerkendelse hele livet, sætte urealistiske krav og forventninger til sig selv, hvilket er funderet i den manglende anerkendelse, forståelse og kontinuerlig kritik og nedgørelse fra forældrene.
Der kan sagtens være en splittelse mellem søskendes oplevelse af de narcissistiske dynamikker. Den narcissistiske forælder udvælger hyppigt et yndlingsbarn. Det udvalgte barns personlighedstræk minder enten om den narcissistiske forælder, eller barnet har kvaliteter, som forælderen selv er tiltrukket af. Modsat kan årsagen være, at barnet overhovedet ikke stiller spørgsmålstegn ved forælderens adfærd, men tilpasser sig forventningerne og ikke er konfliktsøgende. Sønnen – datteren kan give adgang til den savnede opmærksomhed, samt det bidrager til illusionen og forestillingen om at være den fejlfrie og perfekte forælder. Forskelsbehandlingen kan være opmærksomhed, ros og anerkendelse. Det foretrukne barn modtager måske flere penge, oplevelsesture eller gaver sammenlignet med familiens andre børn. Adfærdsmønstrene forårsager, at andre familiemedlemmer er i den modtagende ende for den krænkende adfærd. Det vil sige, at det foretrukne barns søskende påtager sig rollen som familiens sorte får / syndebuk. Det udvalgte barn kan sjældent gøre noget forkert, mens familiens sorte får er endestationen for narcissistens vrede, nedgørelse, ydmygelse og kritik. Andre gange kan barnet falde i rollen som det ignorerede barn, der ikke modtager særligt opmærksomhed fra den narcissistiske forælder. En pointe er dog, at rollerne kan ændre sig, idet ingen er fredet for de dysfunktionelle familiedynamikker. Det er naturligt, at det foretrukne barn formentlig ikke vil anerkende forælderens psykiske misbrug, da barnet er blevet idealiseret eller levet livet på en piedestal. Derimod er det andet barns selvværd nedbrudt. Den narcissistiske forælder er svær at gøre tilfreds, hvor selvværdet er medtaget af flere års krænkelser eller efter tilsidesættelsen af egne behov.
Den søn eller datter, som er observante og har gennemskuet den uhensigtsmæssige adfærd i den narcissistiske familie, vil ofte blive bebrejdet for at være årsagen til den psykiske vold, hvis de udtrykker bekymring om dysfunktionaliteten i familien. Konkret betyder det, at det er selvforskyldt, barnet var udsat for den psykiske vold. Flere familiemedlemmer vil ikke italesætte problematikken, da adfærden er normaliseret i familiesystemet. Skylden er hos barnet, da det åbenbart inviterede til kritik, ydmygelse og nedgørelsen. Det yngre eller voksne barn anklages for at være for sensitivt, fintfølende, eller han/hun overreagerer på adfærdsdynamikkerne. Det sidestilles med svaghed, hvis individet ikke kan håndtere interaktionerne i familien og den fysiske / psykiske vold. Alternativt vil forælderen pege på begivenheder, hvor barnets opførelse var forkert, således skylden peger i retning af noget andet, hvori det kan relateres til barnet og aflede opmærksomheden fra den uhensigtsmæssige adfærd. Det flytter fokus væk fra det narcissistiske familiesystem. Det kan ligeledes observeres hos voksne børn af narcissistiske forældre. En selvcentreret person tager ikke ansvar for sine handlinger, medmindre vedkommende opfylder et behov ved at påtage sig skylden. Det familiemedlem som italesætter adfærden, risikerer udstødelse fra familien. Den selvfokuserede forælder er ofte god til at manipulere og overbevise resten af familien om, hvem problemet er.
“Det selvcentrerede individ kan spille søskende og andre familiemedlemmer ud mod hinanden”
Forælderens anvendelse af manipulation, er funderet i et ønske om at få egne behov opfyldt. Barnet er ikke undtaget forælderens manipulation, hvor fremprovokeringen af følelser som skyld og skam, gør barnet lettere at kontrollere. Personen kan fx bebrejde barnet for at være selvcentreret, når barnet vil lege med kammeraterne fremfor at være hjemme hos far/mor. Barnet efterlades med en skyldfølelse over, at forælderen er alene hjemme. Det kan fx være at verbalisere ” Du tænker aldrig på mig. Jeg har ofret alt for dig. Du er som din far, han forlod mig med dig”. Det kan eksempelvis være signaleringen gennem kropssproget, hvor han/hun fremstår trist, græder eller på anden måde skaber skyldfølelse, samt en ansvarsfølelse for forælderens helbredsmæssige tilstand. Desuden udsættes barnet for devalueringer, hvor barnet efterlades med et indtryk af ikke at være tilstrækkelig, og værd at elske. Det er eksempelvis hentydninger til barnet er lavt begavet, frastødende, besværlig eller årsagen til alle problemer. Barnet modtager kommentar eller signaleringen gennem forælderens kropssprog, at barnet ikke er tilstrækkeligt. Det isolerede og udsatte barn oplever ofte kontinuerlige trusler om bål og brand. Det kan eksempelvis være, at man modtager trusler om at blive gjort arveløs. Det er kendetegnet ved en autoritære opdragelsesstil, hvor børnene er underlagt en skarp kontrol med undertrykkelse af behov, straf baseret opdragelse, irettesættelser eller afstraffelse med vold. Når forældrene er for strenge i opdragelsen, kan det forstærke den uhensigtsmæssige adfærd, hvor barnet på sigt mister respekten for forældrene.
Der er en forhøjet risiko for, at børn af narcissistiske forældre finder en partner med lignende træk. Familiens adfærdsmønstre er genkendelige, hvor den selvoptaget adfærd og krænkelserne er normaliseret på baggrund af opvækstbetingelserne. Når barnet har skulle please forælderens behov, kan barnet som voksen finde en partner, hvor de samme adfærdsdynamikker er i spil. Det vil sige, at den voksne tilsidesætter egne behov for at behage sin partner, idet barnet kun blev anerkendt eller fik behovene opfyldt, når det tilpassede sig forældrenes forventninger. Miljøet og genetiske dispositioner kan være rammesættende for, om de narcissistiske træk videreføres til barnet.
“Den anden forælder / partneren understøtter i flere tilfælde narcissistens adfærd eller den psykiske vold – hvor de udviser en manglende beskyttelse af barnet mod konsekvenserne af adfærden.”
En afsluttende bemærkning kan være, at alle forældre laver fejl, hvori de dummer sig op til flere gange i livet. Den autoritære opdragelsesstil kan være et produkt fra egen opvækst, hvor individet ikke har lært fra sine forældre, hvordan man er rummelig i relation til andres følelser og behov, herunder opdrager sine børn. De oplevelser, som hvert menneske har med i sin rygsæk, kan følge én resten livet. Selvindsigt kan hjælpe individet mod skabelsen af personlige forandringer. Sygdomstilstande eller belastninger kan nedsætte forælderevnen, hvilket fx resultere i en kortere lunte, et lavt selvværd, et manglende overskud eller en manglende mental tilstedeværelsen med børnene i nuet. Den næste sætning skal invitere til refleksion: “Jeg tog ikke skade af mine forældre slog, ignorerede og nedgjorde mig”. Med udgangspunkt i sætningen, beviser det postulat, at du præcist fik pådraget en skade, hvis man accepterer adfærden. Omsorgssvigt korrelerer fx med en forøget forekomst af udviklingen af psykiske udfordringer, en nedsat empati, misbrug af rusmidler, kriminalitet, tidligere død samt videreførelsen af forældrestilen til den næste generation.