Konsekvenserne
I de værste tilfælde kan narcissistens adfærd have konsekvenser, hvilket skal anskues mellem to modsatrettede poler. Det ene scenarie kan være, at den narcissistiske person presser andre til randen af suicidale tanker og adfærd. Det kan være konsekvensen af fx længerevarende gentagende nedgørelse, psykisk vold, finansiel vold, forældrefremmedgørelse eller kampagner, hvori formålet er at isolere én fra sine relationer og omgivelserne. Gentagende udsættelse for belastninger kan medføre psykopatologiske lidelser i form af fx belastningstilstande, angst og depression. Det kan medføre en forhøjet forekomst af somatiske sygdomme, idet belastning korrelerer med bl.a. udviklingen af hjertekarsygdomme. Den modsatte pol kan være, at det gentagende pres får individet til at reagere kraftigt på angrebene, hvori den narcissistiske personlighed på sigt kommer til at stå til ansvar for adfærden.
Afsluttende bemærkninger
En kort afsluttende bemærkning er, at vi alle udviser narcissistiske træk, men der er en variation i graden hos det enkelte individ. Når et menneske opfylder kriterierne for NPD, så er forstyrrelsen ikke selvvalgt. Det er en kombination mellem arv og miljø, hvilket er omsorgssvigt, traumer og genetiske dispositioner. Diagnose eller ej, alle mennesker er forskellige. Diagnosen er en deskriptiv forståelse af nogle adfærdsmønstre, som NPD lidende udviser. Det er ikke umuligt at arbejde mod personlige forandringer, men behandlingen kræver en vis grad af selvindsigt i egen personlighedsstruktur og i behovet for hjælp. Adfærdsdynamikkerne kan dog have konsekvenser for de pårørende, enten partnere, forældre, børn, venner eller bekendte, men individet kan selv opleve mistrivsel grundet sociale konflikter og den nedsatte selvværdsfølelse. Hvorvidt man skal minimere kontakten eller fortsætte relationen – er en individuel vurdering.
Referencerne er blandt andet
DSM-5 og ICD-11 manualen.
Bach, B. S., & Simonsen, S. (2023). ICD-11 Personlighedsforstyrrelser – En Klinisk Vejledning. Hogrefe Verlag.
Back, M.D. (2018). The narcissistic admiration and rivalry concept. In A.D. Hermann, A.B.
Brunell, J.D. Foster (Eds.), Handbook of trait narcissism: Key Advances, Research Methods, and
Controversies (pp. 57-68). New York, NY: Springer
Back, M.D., Küfner, A.C.P., Dufner, M., Gerlach, T.M., Rauthmann, J.F., Denissen, J.J.A. (2013).
Narcissistic admiration and rivalry: Disentangling the bright and dark sides of narcissism. Journal of
Personality and Social Psychology, vol. 105, 1013-1037.
Levy, K.N., Ellison, W.D., & Reynoso, J.S. (2011). A historical review of narcissism and
narcissistic personality. In W.K. Campbell & J.D. Miller (Eds.), Handbook of narcissism and
narcissistic personality disorder: Theoretical approaches, empirical findings, and treatments (pp.
3–12). New York, NY: Wiley.
Newton, N.J., Herr, J.M., Pollack, J.I., & McAdams, D.P. (2014). Selfless or selfish? Generativity and
narcissism as components of legacy. Journal of Adult Development, vol. 21(1), 59–68
Pincus, A.L., & Roche, M.J. (2011). Narcissistic grandiosity and narcissistic vulnerability. In W.K.
Campbell & J.D. Miller (Eds.), Handbook of narcissism and narcissistic personality disorder:
Theoretical approaches, empirical findings, and treatments (pp. 31–40). New York, NY: Wiley.
Reynolds, E.K., & Lejuez, C.W. (2011). Narcissism in the DSM. In W.K. Campbell & J.D. Miller
(Eds.), Handbook of narcissism and narcissistic personality disorder: Theoretical approaches,
empirical findings, and treatments (pp. 14–21). New York, NY: Wiley.
Vedel, A., & Thomsen, D. K. (2017). The dark triad across academic majors. Personality and Individual
Differences, vol. 116, 86-91