Alle mennesker kender til følelsen af vrede. Følelsen er ubehagelig at være i, da man kan handle i affekt og sige noget, man efterfølgende fortryder (ca. 4 normalsider).
I en nutidig kontekst kan man tale om en feminisering af værdier og holdninger i familielivet, uddannelsessystemet og i de pædagogiske retningslinjer. Det kan diskuteres, hvorvidt vrede kan rummes i de mere bløde og feminine forventninger til eksempelvis drenge og mænd. Vredesudtrykket kan være svært at håndtere, og selvom følelsen ikke er forbudt, er rummeligheden måske ikke så stor, som den er i andre dele af verden.
Følelsen vrede er en af de følelser, som erfares specielt intenst. Den kan medføre aggression af verbal eller fysisk karakter. De kropslige reaktioner på vrede er aktiveringen af det sympatiske nervesystem og adrenalin og noradrenalin (kamp-flugt aktivering). Processen involverer fx pulsen stiger, en forøget vejrtrækningsfrekvens, muskelspændinger, hjertebanken, varme, og eksempelvis en sammenpresset kæbe eller håndflader. Organismen er klar til at handle hurtigt og instinktivt, men menneskets liv er jo ikke altid i fare, så hvorfor reagere hurtigt og handlingsorienteret?
For at forstå vreden, må man undersøge årsagen til, at den overhovedet opleves. For hvad dækker den bagvedliggende følelse af vrede egentlig over?
- Tristhed / ked af det / en indre smerte – vrede dækker tit over andre følelser
- Oplevelsen af uretfærdighed og dårlig behandling – fx overskridelse af personlige grænser, oplevelsen af svigt, tillidsbrud, respektløshed, beskyldt for adfærd man ikke har gjort, misforståelse af ens hensigter, manglende oplevelse af at blive taget seriøs, forstået og lyttet til, frygt for at blive afvist og ekskluderet.
- Triggere / situationer, som kan have spor helt tilbage til barndommen. Følelsen aktiveres ubevidst i situationen. Fx oplevelsen af uretfærdighed og kritik
- Fysisk alarmberedskab / kampklar / overlevelse
- Belastning og belastningstilstande
- Depression – øget forekomst af vredesudbrud og udadreagerende adfærd
- Sorg
- Undertrykkelse af følelser / strategien kan på sigt medføre en kraftigere reaktion
- Overvældelse – medført temperament / nogle overstimuleres hurtigere
- Udfordring med emotionsregulering
- Lavt selvværd – sensitiv ift. kritik, hvor han / hun hurtigt kan komme i en forsvarsposition
- Følelsen kan anvendes som et værktøj til opnåelsen af kontrol og dominans
- Vrede kan skabe en fornemmelse af at være handlekraftig ift. en situation eller livets udfordringer. Følelsen forøger fx éns risikovillighed (fx kører for stærkt).
Som nævnt i ovenstående årsager, kan vrede være baseret på fx tristhed og oplevelsen af uretfærdig behandling. Et adfærdseksperiment kunne være at stoppe op, når man føler vreden kommer snigende, og føle efter, hvor følelsen faktisk opleves i kroppen. Det er ikke unormalt, at det sidder i den øvre del af maven eller i brystet, som en knugende fornemmelse. En kropslig fornemmelse, der ligeledes opleves, når man er ked af det. Det er ofte tilfældet, at tristhed kan manifestere sig som vrede i et forsøg på at beskytte sig selv, en forsvarsmekanisme mod at mærke ubehaget – altså undgåelse. Tristheden kanaliseres ud som frustration rettet mod omgivelserne.
Vredens konsekvenser
Når kroppen og sindet er i en tilstand af vrede, kan man reagere impulsivt og i affekt. Det vil sige, at man kan sige sårende ting, virke truende og dominerende, kaste og sparke til genstande og i værste tilfælde handle fysisk voldelig.
Vrede kan blive selvforstærkende, da andre mennesker på sigt vil trække sig fra én. Personen, som er udadreagerende kan føle sig misforstået og afvist, hvilket kan forstærke de i forvejen svære tanker og følelser. Gråd og tristhed inviterer mere til sympati og omsorg fra omgivelserne, selvom vrede ofte er funderet i samme primære følelse – nemlig tristhed.
Vrede kan sætte sig som en bitterhed, som desværre kan have langvarende konsekvenser for personen, der har oplevelsen af dette. Bitterheden og vedvarende vrede udspringer tit af tanker om at være blevet uretfærdigt behandlet af andre mennesker. En oplevelse, der er svær at sammenflette i ens verdensbillede, hvis fx verden før var et retfærdigt sted. Tilstanden har nogenlunde tilsvarende konsekvenser som langvarig belastning, fordi nervesystemet aktiveres, når man er vred. Du kan fx få en tanke om et familiemedlem, hvori svigt og tillidsbrud var udtalt, en “virkelig” genoplevelse afspilles i éns sind – bare tanken er nok til at aktivere, at kroppen antager den befinder sig i situationen.
De mindre hensigtsmæssige reaktionsmønstre på vrede er fysisk aggression. Det er okay at være voldsparat, hvis man er i fare, da vrede har en adaptiv funktion, og menneskeheden formentlig ikke havde udviklet sig i nuværende retning, hvis ikke man var i stand til at nedkæmpe fjender eller andre trusler. Adfærden bliver uhensigtsmæssige, når det går udover familiemedlemmer eller tilfældige mennesker.
Mennesker, som reagerer uhensigstmæssigt har ofte en tendens til at have skyldfølelse efterfølgende. Det er et sundhedstegn, da de reelt fortryder handlingen. Andre kan gentage adfærden kontinuerligt, idet de ikke har udviklet nødvendige strategier til emotionsregulering.
Årsagerne til, hvorfor vredesudtrykket er forskelligt
Vredesudtrykket kan være et produkt af sociallæring. I nogle familier kommunikerer man højlydt (råb eller kontinuerlige skældud) eller aggressivt. I forlængelse kan vrede kan have et kulturelt udtryk, da det følelsesmæssigeudtryk er mere legitimt at udvise i andre lande, hvor i Danmark skal følelsen nærmest gemmes væk, og det hurtigt kan sidestilles som et “overgreb”, hvis individet reagerer vredesladen. Der er naturligvis udadreagerende adfærd, som er direkte skadeligt for omgivelserne, hvilket absolut ikke er acceptabel. Det afhænger samtidig af om adfærden er enkeltstående og få episoder, eller om adfærdsmønstrene foregår kontinuerligt og jævnligt.
I nogle familier kan omsorgsgiverne ikke rumme børns følelsesmæssige reaktion. Det kan være funderet i et manglende overskud, egen mistrivsel, belastninger i familielivet eller arbejdslivet. Andre gange har man ikke selv lært at håndere sine følelser under opvæksten. Forældre skal kunne rumme børns følelser, således forælderen selv forholder sig i en tilstand af low arousal, og derved deeskalere situationen og i skabelsen af ro. Forælderen skal fx ikke selv kører op og tage barnets adfærd personligt. Det inviterer til en negativ spiral, hvor barnet enten føler sig forkert, når det udtrykker sine følelser og behov, samt oplever skam forbundet med reaktionen. Modsat kan barnet og forælderen eskalere vreden, hvis begge involverede bliver vrede på hinanden. Det kan være nok, at barnet kan mærke forælderens frustration, toneleje og kropssproget bliver konfronterende.
Det medfødte temperament. Alle mennesker kommer til verden med en diversitet af personligheder og temperamenter. Konkret betyder det, at der er forholdvis stor forskel på, hvor hurtigt individet overstimuleres og overvældes af forventninger, krav og sociale stimuli. For en gruppe af mennesker er det forbundet med en overvældende fornemmelse at skulle tilpasse sig de ydre omskiftlige rammer. Nye situationer kan skabe ubehag, hvilket kan fremkalde en kraftig reaktion i form af vredesudbrud og udadreagerende adfærd.
Fejlvurdering af andres vrede
Det er ikke unormalt, at når én person bliver gal og afreagerer uhensigtsmæssigt, så bliver han/ hun bedømt ud fra reaktionen, men ikke med afsæt i de omstændigheder, som ledte op til udbruddet. Årsagerne kan være mange, men hvis reaktionen er funderet i, at man forsøger at sige fra og har fået nok, kan andres vurdering af situationen være problematisk. De bedømmer kun adfærden og ikke årsagen til den kom til udtryk.
Miljøet kan forstærke oplevelsen af vrede og udadreagerende adfærd
Omgivelserne kan forstærke oplevelsen af vrede. Det observeres hyppigt hos udadreagerende børn og unge. Flere børn forsøger deres bedste for at opnå accept og anerkendelse fra omsorgsgiverne, aldersvarende venner og voksne i nærmiljøet. Det kan være frustrerende for han / hun, hvis de forsøger at gøre alt, for at leve op til kravene og forventningerne, men alligevel bliver mødt med skældud og irettesættelser. At det de gør, ikke er godt nok. Møder man et barn med frustration, afmagt og skældud, så kan det hos nogle individer forstærke den uhensigtsmæssige adfærd. I skolen kan barnets vrede opleves som iboende hos han / hun, og barnet kan hurtigt ende i en rolle, hvor der er en forventning om, at der vil ske en konflikt, når barnet er involveret. Andre børn kan give det udadreagerende barn skylden for alle konflikter, selv når barnet ikke er årsagen til konflikten. Derudover kan forældre til de andre børn omtale barnet negativt, hvilket forplanter sig hos børnene i samspillet med det udsatte barn. Det kan medføre, at de trækker sig fra interaktionen, hvor barnet bliver mere isoleret. De nævnte ovenstående eksempler, kan fastholde barnet i den udadreagerende rolle og anvendte handlingsmønstre.
Opsummerende
Vrede er ofte baseret på oplevelsen af at være blevet uretfærdigt behandlet, hvor vrede kan være en sekundær følelse til den primær følelse af tristhed. Endvidere belastnings – og depressive tilstande kan påvirke stemningslejet. Følelsen kan være nyttig og produktiv, da det gør organismen handlekraftig og klar til kamp. Modsatrettet kan vrede være maladaptiv, hvor vedkommende ser rødt og handler uhensigtsmæssigt ud mod omgivelserne. Det er dog et sundhedstegn, hvis individet anger og efterfølgende kæmper med skyldfølelse. Desuden kan vredens anvendelighed være at dominere andre og opnå social status. Det kan være god indsigt at finde de triggere, som et hvert menneske har. Det betyder, at nogle handlinger kan antænde vreden på et mere intensivt niveau, idet tidligere erfaringer forstærker følelsen, hvis du fx før er blevet svigtet og været udsat for et tillidsbrud af følelsesmæssig karakter. I forlængelse kan et lavt blodsukker forårsage, at man nemmere bliver frustreret og kort luntet.