Alle mennesker er forskellige, selv når man scorer højt på narcissistiske træk. Derfor vil de nedenstående adfærdsdynamikker kunne observeres hos nogle individer, men ikke hos andre. Udfordringen er at generalisere adfærden til alle, idet der ikke findes en standard manual for narcissistisk adfærd. De beskrevne adfærdsmønstre skal hovedsageligt fortolkes i lyset af, at årsagen kan være funderet i en nedsat empati, en selvcentreret tankegang, krav på speciel behandling, udnyttelsen af andre eller udtalte grandiose forestillinger. Det er fx individets manglende indsigt i, hvorledes andre mennesker påvirkes af konsekvenserne af adfærden.
Bliv klogere på, hvordan du skal forstå narcissistisk adfærd Narcissistens sårbarhed – Psykolog Marck Kajhøj
“Den narcissistiske ekspartner udviser i nogle tilfælde ingen samvittighed, når det handler om at sætte alt ind for at ødelægge den andens liv, deres omdømme og forholdet til deres fælles børn.”
Den narcissistiske forælder kan have været umoden i sin fremtrædelsesform og ikke særligt nærværende og involveret i børneomsorgen, når de var i et parforhold. Han / hun kan være blevet kompenseret af partneren eller andre familiemedlemmer gennem årene, idet individet har været for selvcentreret og fokuseret på opfyldelsen af egne behov.
” Det er ikke unormalt, at et moralsk kompas er fraværende”
Et narcissistisk individ forventer ofte en særpræget behandling, hvilket betyder, at personen er underlagt helt andre regler sammenlignet med ekspartneren. Du skal forvente, at den behandling du modtager, den afspejler ikke den behandling, som de selv vil acceptere og udsættes for. De har ikke evnen til at adskille egne behov fra børnenes. De er overbeviste om, at deres ønsker, det er børnenes ønsker. Det er et klassisk eksempel på, at børnene er en forlængelse af narcissistens ønsker og behov, hvori børnene ikke anses værende selvstændige individer. Flere års påvirkninger kan skubbe børnene i den ønskede retning, hvor børnene desværre får en overbevisning om, at de selv har valgt det. Der vil i nedenstående være referencer til samvær, hvilket kan være bopælsforælderen eller samværsforælderen. En forælder, som scorer højt på narcissistiske træk, kan være i kategorien bopælsforælder, samværsforælder, mor eller far.
Læs eventuelt fanen: Det narcissistiske adfærdsrepertoire (ord & handling, en bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion, offermentalitet), idet adfærden kan være fremtrædende efter et samlivsbrud. Det narcissistiske adfærdsrepertoire (ord & handling, en bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion, offermentalitet) – Psykolog Marck Kajhøj
“Når narcissisten ikke kan kontrollere modparten, så vil han / hun forsøge at kontrollere, hvordan andre opfatter den udsatte ekspartner. Det kan fx involvere børnene eller ekspartnerens egen familie”
Når du er skilt eller separeret fra en person med udtalte narcissistiske træk, skal du fremadrettet være indstillet på personens forsøg på triangulering og involvering af andre mennesker, når det kommer til jeres konflikter. Alle som vedkommende kan overbevise om, at ekspartneren er et ondt menneske, de vil blive mobiliseret til at isolere og ekskludere modparten. Det kan være personalet i børnenes skole, børnehave, forældre i børnenes klasse eller fritidsaktiviteter, ekspartnerens eller narcissistens nye kæreste, familie, venner, veninder og til tider arbejdsplads samt kollegaerne. Individet anvender triangulering som en form for dukkeføring, idet mennesker dirigeres rundt i manegen, således dukkeføreren opnår kontrol i situationen. Det er generelt alle, som vil lytte til den hensynsløse smædekampagne. Det kan resultere i, at man udsættes for kommentarer fra andre mennesker, som helt ukritisk og unuanceret mener at have patent på sandheden. Det løser intet at gå i forsvarsposition, da reaktionen bekræfter deres antagelser, når man vælger at reagere med irritation, samt forsøger at sætte ord på sin version af forløbet. De vil fx kommentere på alt fra børnebidrag til modtagerens evner som forælder eller partner. Det selvcentrerede individ udvælger mennesker, der udviser et stort behov for at involvere sig i konflikten, alternativt er de bare lette at manipulere. De kan selv scorer højt på dysfunktionelle træk, hvori de trives med konflikter, men de kan også have et iboende behov for at redde og beskytte andre. Som nævnt under fanen – det narcissistiske adfærdsrepertoire, så vil narcissisten anvende strategier for at fremprovokere et respons, hvilket de kan anvende til indtagelsen af offerrollen. Når vedkommende får nye venner, en kæreste eller inviteres ind i nye sociale fællesskaber, vil de ofte blive erhvervet i kampagnen. De nye bekendtskaber efterlades med indtrykket af, at ekspartneren fx er utilregnelig, eller at afsenderen af kampagnen er uskyldigheden selv. De fremstår i hvert fald ikke som ondskabsfulde og konfliktoptrappende ift. andre mennesker. Det kan være en ustoppelig vedvarende proces.
“Narcissisten vil forsøge at isolere modparten fra sit netværk, hvis vedkommende udgør en trussel og kan aflæse samt gennemskue deres manipulation og adfærd”
Når din narcissistiske ekspartner kommer fra en familie, hvor flere udviser samme karaktertræk, så skal du forvente, at det kan være et familiestøttet projekt at isolere og begrænse dit forhold til børnene. Det narcissistiske familietræ kan på facaden se velfungerende ud. Det betyder højtuddannede, finansielle ressourcer og et højt status. Dog er familien ofte defineret ved utroskab, konflikter, dominans, kontrol, bagtale af hinanden og andre dysfunktionelle adfærdsmønstre. I en narcissistisk familie er relationerne ofte skrøbelige, men familieenheden kan forenes, når der er noget på spil hos det enkelte familiemedlem. Det vil sige, at de involverede vinder noget ved at engagere sig i konflikten. Andre er medløbere og medafhængige, som tror på historierne, men modsatrettet kan det være en frygt for at modsætte sig, hvilket kan medføre de selv bliver ekskluderet fra fællesskabet. De skelner ikke mellem, hvad der er bedst for børnene – det handler om kontrol og opnå egen behovstilfredsstillelse. Deres fortolkning af barnets bedste, er det scenarie, som er til fordel for deres side af familien. Det er ligegyldigt, hvilken konsekvenser det har på relationen mellem den udsatte biologiske forælder, den side af familien og børnene. I nogle tilfælde forsøges ekspartneren isoleret fra sin egen familie, enten ved narcissisten udnytter konflikter indbyrdes i familien, grooming og overvenlighed for eksfamilien, eller ved at fremprovokerer og fodre et meget negativt billede af familiemedlemmet / ekspartneren. Desuden vil den selvcentrerede forælder straffe dig gentagende gange gennem jeres børn. Vedkommende evner ikke at se, at de forstærker ekspartnerens adfærd eller reaktioner, som faktisk er en konsekvens af de valg og adfærdsdynamikker, de udsætter dem for. Den narcissistiske ekspartners adfærd kan være rammesættende for, at den anden forælder udvikler en depression eller en belastningsreaktion, hvilket udnyttes egen fordel, så vedkommende vinder børnene og den tilhørende økonomi. Det kan desværre yderligere forstærke den anden forælders mistrivsel. Når den narcissistiske forælder får børnene, er det ikke sikkert, at de er mere nærværende til stede hos børnene. De bliver måske bare hyppigt passet, sidder alene hjemme, idet alternativet ville være samvær hos mor/far. Forælderen ønsker ikke, at den anden forælder har et tæt forhold til børnene, medmindre det er for egeninteressens skyld – fx økonomi og forøget frihed.
Der eksisterer ofte ikke gensidighed i den relation, hvilket kunne være til gavn for børnenes trivsel. Forælderen er kun interesseret i, at jeres fælles børn har det godt hos dem. Personens fascination af status, penge og materialisme er rammesættende for, at de vil nyde, hvis forholdene hos den anden forælder er dårlige, idet de har en overbevisning om, at det sætter dem i en stærkere position hos børnene. Deres manglende empati og indlevelsesevne forårsager, at de ikke reflekterer over, at det påvirker børnene, når de er hos den anden. Desuden kan børnene ikke gennemskue adfærdsmønstrene, idet den narcissistiske forælder formentlig kan tilbyde bedre forhold og oplevelser for børnene, mens den anden forælder efterlades nedbrudt eller i en finansiel ruin. Det afhænger selvfølgelig af forældrenes økonomi. Den narcissistiske forælder kan signalere til børnene, at han/hun er yderst samarbejdsvillige, når andre eller børnene er til stede. De kan ikke gennemskue, at det den narcissistiske forælder siger eller lover, når de er til stede, det understøttes efterfølgende ikke adfærdsmæssigt. Der er eksempler på, hvor ekspartneren er blevet alvorligt syg, hvorefter modparten har bedt om, hvorvidt de skulle tegne en livsforsikring, hvilket jo ikke er muligt efter en diagnosticering af en livstruende diagnose. Episoden peger i retning af, er der penge i udsigt eller et tab, kan der forventes en reaktion.
En narcissistisk forælder vil sabotere og chikanere dit samvær – og samværsaftalen. Personlige grænser eksisterer ikke i vedkommendes univers. Børnene vil hyppigt blive anvendt som et våben til at ramme den anden forælder følelsesmæssigt. Modsat som et skjold til at gemme sig bag, når de udsætter ekspartneren for grænseoverskridende adfærd. Årsagen kan være, at de ønsker bevidst at straffe modparten, hvor de ikke kan adskille, at deres behov ikke nødvendigvis er andres behov. De kan flytte til en anden landsdel, således barnet er isoleret fra samvær eller det besværliggøres for barnets anden forælder. De vil eksempelvis lade barnet vælge, hvornår de skal på samvær hos far / mor, hvilket kan være fra en relativ tidlige alder. Aftalen skal bare gå udover tiden og relationen til modparten. Det kan være at planlægge aktiviteter i weekenderne, så fx teenageren fravælger samvær hos anden forælder, da aktiviteterne kan virke mere tiltalende. Andre strategier kan fx være købet af en hund, hvor teenageren / det yngre barn bliver ansvarlige for pasningen af den. De ringer konstant eller sender flere SMS, samt de mener at have krav på at troppe fysisk op i tide og utide i den andens samvær. Det kan eksempelvis være at ringe flere gange dagligt, når barnet bl..a. er på ferie, modsat juleaften, hvor familien er samlet og lige har sat sig til bords. Opkaldende er nøje planlagt, således det enten virker forstyrrende på børnene og den anden forælder, samt de aldrig helt kan nyde de positive oplevelser, da narcissistens behov for at være i centrum for opmærksomheden. er dominerende. Nogle gange anvendes teknologien til at overvåge og spore børnenes adfærd. Det kan være gps data fra en smartphone (fx snapchat-kortet). De kan overvåge alle aktiviteterne, samt vedkommende kan kontakte barnet flere gange, når barnets lokation indikerer, at den anden forælder ikke er i deres selskab. Det har grobund i forælderens behov for kontrol, bekræftelse og anerkendelse, og barnet ikke skal glemme den selvcentreret forælder. Nogle gange handler kommunikationen om, at barnet skal føle, at det går glip af spændende eller sjove aktiviteter, når barnet er ved sin mor eller far. I forlængelse kan barnet føle en dårlig samvittighed over, at forælderen sidder alene hjemme. En narcissist vil ofte ikke kunne overholde en samværsaftale, da han/ hun føler, at have krav på en speciel behandling. Du kan eksempelvis have udarbejdet en samværsaftale, hvor barnet på skiftedage skal direkte hjem efter skole til den anden forælder. Den narcissistiske forælder modarbejder bevidst en samværsresolution fra dag ét, så barnet fx først skal hjem et par timer hos vedkommende inden skiftet. Argumentet kan være, at det er barnets behov. De kan fx finde på at aflyse samvær, når de er informeret om, at barnet skal fejre sin fødselsdag hos modpartens familie. Andre forældre vælger bevidst ikke at udlevere barnet på den aftalte dato i ferien. Alternativt kan den anden forælder ikke få lov til at holde ferie med børnene. Deres manglende empati og forsøg på afstraffelse gør, at de ikke har evnen til at vurdere, at de ikke kun straffer den anden forælder, men adfærden straffer ligeledes barnet og relationen mellem barnet og den udsatte forælder. Det kan dog være narcissistens ønske at sætte en kile i forholdet mellem far / mor og barnet. Økonomi og materialisme anvendes til at tilkøbe sig børnenes loyalitet. Et eksempel kan være barnet, som giver udtryk for, at det har et ønske om at bo mere hos den anden forælder. Episoden resulterer i, at barnet få dage senere kan rapportere om at have fået en ny gaming computer, ipad eller et nyt kæledyr. Desuden kan den selvcentrerede forælder overføre flere kontantbeløb. Det er et desperat forsøg at overbevise barnet om, at barnet skal blive og komme på andre tanker. De manipuleres til at være afhængige af en vis livsstil, hvilket resulterer i, de lettere kan kontrolleres. Disse taktikker anvendes generelt, når forældrene er skilt, og økonomien kan bære det. Jo mere narcissisten er involveret, jo mindre sandsynlighed for, at børnene udvikler sig mod egen selvstændighed, hvor de ikke er dependent af forælderen. Det er yderligere kompliceret, hvis en bedsteforælder tilsvarende udviser de samme træk, så påvirkes børnene fra flere fronter. Der er konstant nogle omstændigheder, som den anden forælder skal forholde sig til. Det er ekstremt ressourcekrævende, og hvis du ikke har et solidt støttende netværk, kan det være et opslidende forløb, som medfører mistrivsel.
Det kan være, du er i familieretshuset for at finde løsninger på en samværsresolution, men den ene part har ingen intentioner om dette. Samtalen er i stedet præget af mudderkast, falske anklager, samt en tænd og sluk knap for krokodilletåre. Den ene part kan postulere “Jeg gør alt for børnene, det er for børnenes skyld eller deres bedste”. Narcissisten tror selv på forestillingen om, at det han/hun gør, det er for barnets bedste, men det involverer underligt nok ikke den anden forælder. Vedkommende kan komme fra en familie, hvor flere familiemedlemmer udviser samme karaktertræk. De kan være aktivt deltagende i kampen om en samværsfordeling. Det kan fx være den narcissistiske grandiose bror med en høj status uddannelse. Det er en uheldig kombination at have broren med som bisidder i mødet med familieretshuset. I et forsøg på at afskrække og dominere den anden biologiske forælder, kan den narcissistiske brors grandiose forestillinger komme i spil, hvor han fx eksplicit kommer med en indikation på, at han formentligt vil arbejde i familieretshuset fremadrettet. På trods af, at han er bisidder, så vil han gerne sikre, at den ansatte fra starten er informeret om, hvilken uddannelse han har. Det er et klart tegn på narcissisme, hvis man tager udgangspunkt i den selvpromoverende adfærd, et stort behov for beundring samt omnipotente forestillinger. Det er typiske adfærdsmønstre for disse individer. Formålet er en skræmmekampagne, men det er hovedsageligt nok mest et udtryk for broderens manglende selvindsigt og fravær af empati. Den manglende evne til at vurdere egne eller familiens mentale udfordringer, det gør, at den type person ikke vil bidrage positivt i nogle former for samværssager. Det ovenstående eksempel er i ekstremerne, men nogle uddannelsesretninger som fx jura scorer højere på narcissisme og dyssociale træk. Som nævnt indledningsvist, opfylder ganske få kriterierne for en diagnose.
Når forælderen med de narcissistiske træk hovedsageligt har børnene, skal du ikke forvente det tætte samarbejde. Du får kun information om børnene, hvis de kan kontrollere dig eller informationsstrømmen. De er ikke interesseret i, at du har et tæt forhold til jeres børn, idet de vil føle, deres relation er truet. Når barnet udviser kompetencer eller andre positive egenskaber, så skyldes det narcissisten, deres familie, eller andre mennesker den forælder idealiserer. Barnets dårlige egenskaber er nedarvet fra den anden biologiske forælder. Desuden vil din ekspartner udvælge, hvem dine børn har en relation til. Det involverer nødvendigvis ikke modparten har en positiv relation til deres fælles børn. Deres relationer skal relatere til den narcissistiske forælder. Det betyder konkret, mennesker vedkommende idealiserer og sætter op på en piedestal, modsatrettet bare opfylder narcissistens behov. Det kan være mennesker, han/hun har et ønske om at have en relation til eller vedkommendes egen familie. Individets status afgør, hvem børnene interagerer med. Den mest “velfungerende” forælder er kun interessant, hvis personen bidrager eller tjener et formål. Det er rammesættende for, at forælderen får den ønskede bekræftelse og beundring, som deres indre tomhed konstant søger. Barnet er i nogle tilfælde en brevdue, hvilket vil sige, at barnet overdrager informationer mellem forældrene. Når barnet involveres, så er det svært for den anden forælder at sige nej, samt det kan give anledning til irritation og frustration, idet narcissisten på forhånd har involveret barnet. Barnet anvendes til at manipulere og få gennemført det, som den narcissistiske forælder ønsker og har behov for. Desuden skal barnet ofte holde på hemmeligheder eller lyve på vegne af vedkommende, når det omhandler information, som ekspartneren ikke må få. Modsat skal barnet spionere og rapportere, hvad han / hun laver hos sin far / mor. Det kan være, barnet kontaktes på SMS eller et opkald, hvis det er på samvær hos modparten. Alternativt, når barnet returnerer tilbage til den narcissistiske forælder, vil det blive krydsforhørt om, hvad de bl.a. lavede, hvem var de i selskab med, og informationen vil blive anvendt til at konfrontere den anden forælder, eventuelt til at kritisere fars / mors opdragelse, valg, handlinger og relationer foran børnene, og derved sætte vedkommende i et negativt lys og plante små frø af tvivl i deres syn på forælderen.
Den sårbare narcissistiske forælder kan give børnene en følelse af, at det er deres ansvar at tage sig følelsesmæssigt af deres mor / far. Det er funderet i, at forælderen hyppigt indtager offerrollen. Det er uddybet under fanen den grandiose & skjulte narcissisme Den grandiose (overt / åbenlyse) & sårbare (covert / skjulte) narcissisme – Psykolog Marck Kajhøj . Det medfører, at barnet ender i et symbiotisk forhold til forælderen (enmeshment), hvor det ikke bliver frigjort. Det er særdeles usundt, idet barnet ikke udvikler autonomi og risikerer at være dybt afhængig (følelsesmæssigt og materialistisk) af forælderen langt ind i voksenlivet. Et andet problem er, at barnet kan blive sat op på en piedestal, hvori det intet kan gøre forkert. Kombinationen af ikke at blive løsrevet fra forælderen, samt opdragelsen af at være unik, det harmonerer ikke altid med virkeligheden og interaktionen med andre mennesker. Forsøger barnet en form for løsrivelse, vil dét blive konfronteret med følelser af skyld eller skam, herunder et modsvar i form af emotionel kulde og kritik for behovet. Den sårbare narcissistiske forælder kan omslutte barnet, således forælderen kontrollerer alt i barnets liv. Det er rammesættende for narcissistens behov for anerkendelse, som den selvopofrende forælder, hvilket ikke inviterer til involvering af barnets anden forælder efter et samlivsbrud. Modsat kan en grandiose narcissist være relativ ligeglad med barnet, hvis behovene kan opfyldes hos andre kilder. Samvær er kun, når behovet opstår, og det reflekterer positivt tilbage på individet selv.
Nogle narcissistiske individer vil forsøge at ødelægge eller sabotere ekspartnerens “succes”, mål eller drømme, hvis individet ikke er en del af rejsen. Det er typisk funderet i misundelse, da det er en trussel i behovet for at være i centrum for opmærksomheden og en udfordring mod egoet. Det betyder, at får ekspartneren fx en ny kæreste, jagter sin drømmeuddannelse, dyrker sport på eliteplan, er en fornuftig forælder til børnene, oplever medgang i livet, så vil det narcissistiske individ være rammesættende for udfordringer og forhindringer i et forsøg på at sætte en kile i processen. Som tidligere nævnt, er nogle narcissistiske individer succesfulde, men der findes en del, som ikke realiserer deres drømme, samt mangler vedholdenhed til indfrielsen af deres mål. Med udgangspunkt i dette postulat, vil de sabotere andres glæde eller succes, da det skaber grundlæggende misundelse, hvilket taler til den indre usikkerhed. Nogle tiltag kan være at devaluere den andens succes, tale den ned til vedkommende eller andre, involverer andre i processen for at minimere optimismen hos den anden part, spredning af negativ omtale eller på anden måde modarbejde en eventuelt “succes”. Definitionen er en succes, er hvad, der skaber misundelse eller følelser af utilstrækkelighed hos den destruerende personlighed.
Der kan opstå perioder, hvor den narcissistiske forælder har problemer i sine andre relationer, hvilket jo ikke er unormalt. Det får forælderen til at opsøge den anden forælder for støtte, men kun så længe vedkommende ikke har andre til at opfylde sine behov. Det er ligegyldigt, hvordan det narcissistiske individ har behandlet dig. Derfor vil nogle opleve, at man nærmest ikke eksisterer i perioder, mens andre gange opsøger individet dig, hvor vedkommende er ekstra venlig og betænksom, men adfærden har altså et formål.
Du skal være påpasselig med at kalde din ekspartner for en narcissist. De grandiose forestillinger er årsagen til, at de faktisk ikke ser det mindste galt med deres adfærd – det er berettiget. Derfor er det forbundet med udtalte følelser af skam, hvis andre begynder at påpege konsekvenserne af adfærdsdynamikkerne, hvor andre gøres opmærksomme på historikken af løgne og den nedværdigende måde at behandle andre på. Det kan resultere i gengældelsesstrategier, hvori det selvcentrede individ måske aldrig stopper deres kampagner af gengældelse, således de aldrig skal stå til ansvar for deres uhensigtsmæssige adfærd og mærke skammen koblet til udfordringen af det grandiose selv. Det kan fx være smædekampagner, involvering af andre mennesker i konflikterne, forsøg på ekskludering og isolering, ramme den anden finansielt, og generelt forsøge at påvirke andres syn og vurdering af den udsatte person.
Det er ikke unormalt, at et samlivsbrud fra en narcissist på sigt kan ende i, at børnene risikerer at miste kontakten til den ene forælder. De bagvedliggende årsager kan være selvforskyldte, hvor det fx er funderet i nedværdigende behandling og kritik af børnene, modsatrettet en manglende og egoistisk tilgang til involveringen i børneomsorgen. Narcissistiske forældre er hovedsageligt enten fraværende eller overinvolveret. Deres adfærd kan presse den anden part ud af børnenes liv, idet de ikke kan tilsidesætte egne behov og give plads til modparten. Ekspartneren skal i flere tilfælde bevise, hvad vedkommende er villig til at investere i børnene – den narcissistiske forælder. / hvad kan du tilbyde mig?. De kan have et ønske om, at det skal være en evig kamp at være i børnenes liv. Forældrefremmedgørelse kan skabe uoprettelig skade på relationen mellem den udsatte forælder og barnet. Den narcissistiske mor kan være fortaler for en relation til faren, hvori hun fortæller sit barn og omverden, at barnet skal have kontakt til den anden forælder, men samtidig forsøger hun at underminere relationen bag barnets ryg. Det kan involverer adfærd som at modarbejde, fremprovokere reaktioner og chikanere den anden forælder. Barnet anvendes til at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion, eller modsat som en undskyldning til kontinuerligt at overskride den andens grænser. Nogle gange omtales forælderen negativt, samt barnet kan føle, at det ikke må omtale den anden positivt, da mor/far bliver ked af det enten verbalt eller gennem kropssproget. Det kan eksempelvis være signalering af tristhed, afsky eller vrede, når samtalen involverer positive oplevelser og medgang hos den udsatte forælder. Det kan være mindre verbale stikpiller af devaluerende karakter, som enten inviterer til kritik og sætter spørgsmålstegn til fars / mors handlinger og adfærd i forhold til barnet. Desuden udsættes barnet for andres negative opfattelse af deres mor eller far, idet der har været forsøg på at overbevise andre i miljøet omkring barnet, hvordan modparten er. For at overleve vælger barnet loyalitet til den fremmedgørende forælder. Det kan i de værste scenarier medføre, at barnet vil skulle kæmpe med relationelle udfordringer resten af sit liv, da barnet har fravalgt og tilsidesat sit autentiske selv, i et forsøg på at overleve i det kaotiske miljø. Søn / datter kan selv fravælge kontakten til den udsatte forælder, grundet den nævnte loyalitetskonflikt, samtidig pålægges barnet ansvaret for den sårbare narcissistiske mors eller fars følelsesliv, som medfører, at barnet understøtter den narcissistiske forælders ønsker og behov. Det ekskluderer den anden fra essentielle begivenheder i løbet af barn og ungdommen.
Når barnet mister kontakten til den ene forælder, så vil dét gå på kompromis og tilpasse sig narcissistens narrativ / fortælling. Barnets meninger og holdninger er baseret på den fremmedgørende forælders synspunkter og behov. Det vil sige barnets sprogbrug er funderet i forælderens udtalelser om den anden. Det er ofte i en sort/hvid tænkning, hvor den fremmedgørende forælder er fejlfri og perfekt, men modsatrettet har modparten kun negative kvaliteter og egenskaber. Når barnet er isoleret fra den anden forælder, eksponeres det ikke for modsigende informationer, hvilket kan afkræfte det selvcentrerede individs forestillingsverden. Barnets positive minder om sin mor eller far udviskes med tiden. Børn kan ytre, at forælderen gjorde det og det, selvom barnet fx kun var et til seks år gammelt. Minderne kan være plantede og farvet af den bekrigende forælders forestillinger og had til modparten. På sigt kan unge og voksne børn fravælge kontakten, når de selv stifter familie og begynder at sætte spørgsmålstegn i relation til egne opvækstbetingelser. Det er sandsynligt, at de i voksenalderen kan aflæse den forældrefremmedgørende adfærd. Det er dog ikke altid tilfældet, da de narcissistiske træk kan blive videreført til næste generation, modsatrettet kan flere års manipulation have fjernet muligheden for at anvende kritisk tænkning.
Det er rammesættende at fortælle, at forældre kan reagere i afmagt og frustration, idet de frygter for at miste kontakten til deres børn. Adfærden kan desværre understøtte og have den modsatte effekt. Nogle forældre vælger at trække sig, i et forsøg på beskytte sin egen eller børnenes mentale trivsel. Det kan være forbundet med stor sorg, når forældre ikke må være involverede i børneomsorgen, på det niveau de havde et ønske om. Det kan medføre en forværring, når kontakten til børnene er forbundet med årelange konflikter eller samarbejds- samværschikane fra den anden forælder, idet tiden med børnene bliver associeret med negative følelsesmæssige oplevelser, et mentalt alarmberedskab og en forøgede mistrivsel. Den narcissistiske forælder fortæller hyppigt barnet, at mor / far enten ikke elsker eller ønsker kontakt til barnet. I forlængelse kan barnet blive overbevist om, at den anden forælder er potentielt farlig eller har behandlet han/hun – mor/far dårligt. Alternativt kan den narcissistiske ekspartner have fået en ny kærlighedsrelation, som ifølge vedkommende selv, er en langt bedre forælder end dig. Børnene kan hurtigt blive instrueret i, at de skal kalde den nye partner for mor eller far. Det kan udvikle sig til en forventning om, at den anden biologiske forælder kun omtales ved fornavn, og modsat kan børnenes mellemnavn eller efternavn forsøges fjernet, således tilhørsforhold til den udsatte forælder elimineres og minimeres. Der er ingen tvivl om, at den nye partner vil blive fortalt en bred vifte af skrækhistorier og løgne om, hvordan ekspartneren er, og personen vil hurtigt blive trianguleret ind i konflikterne. Det er rammesættende for en forøget splittelse i samarbejdet og i skabelsen af endnu én kile i relationen til børnene efter en skilsmisse. Adfærden har til formål at fjerne og isolere far / mor, hvori målet er at skade relationen til børnene, hvilket kan være særdeles effektivt, da man som forælder kan reagere uhensigtsmæssigt på den forøgede belastning. Det er tidligere nævnt, det er ikke unormalt at udvikle en belastningsreaktion, blive depressiv eller opleve en forøget mistrivsel, grundet konfliktniveauet og i frygten for at miste kontakten til børnene. Opmærksomheden er således ikke på, at han/hun (narcissisten) har bidraget til at ødelægge relationen, enten gennem chikane, kontinuerligt overskridelse af personlige grænser, økonomisk vold, offermentalitet, anvendt barnet som våben, triangulering med andre (fx familien, venner, ny partner, bekendte, andre børns forældre, personalet i barnets skole eller institution), falske anklager, forsøg på at begrænse vigtige informationer om børnene, hvilket besværliggør involvering i børneomsorgen, eller generelt været rammesættende for, at det er en udfordring at forblive involveret barnets liv. Adfærden har til formål at opfylde behovet for at kontrollere alt i barnets liv. En alternativ løsning kunne være, at vedkommende blev tilbudt den fulde kontrol over børnene, hvori modparten imødekommer deres ønsker og behov, samt udviser ros og anerkendelse, hvilket formentligt kan minimere konflikterne fremadrettet.
Afsluttende bemærkninger. Alle mennesker udviser narcissistiske træk (fx nogle af de omtalte adfærdsdynamikker), men hos nogle er de særligt stabile på tværs af tid og sted, og adfærdsmønstrene er gennemtrængende og hyppigt anvendt. Det betyder, at de oftest sætter sig selv først, og de reflekterer ikke over konsekvenserne af deres adfærd.
Har du lignende erfaringer fra dit eget samlivsbrud? hvor du hyppigt har tvivlet på egne oplevelser, eller blevet mødt af en manglende forståelse og rummelighed fra omgivelserne? Den narcissistiske adfærd sker oftest i det skjulte, hvilket kan være en udfordring for andre at forstå og udvise indlevelse i. Har du et behov for enten psykologisk rådgivning, vejledning eller et trygt rum at sætte ord på dine oplevelser uden at blive dømt – Kontakt – Psykolog Marck Kajhøj
Bliv klogere på den narcissistiske forælder eller bedsteforælder
Den narcissistiske forælder – Psykolog Marck Kajhøj
Den narcissistiske bedsteforælder – Psykolog Marck Kajhøj
Bliv klogere på den manglende empati eller krav om speciel behandling og udnyttelsen af andre
Den manglende empati – Psykolog Marck Kajhøj
Krav på speciel behandling og udnyttelsen af andre – Psykolog Marck Kajhøj