Narcissisme & Narcissistiske træk

Det nærværende oplæg (ca. 27 normalsider) vil tematisere følgende problemstillinger:

• Hvad kendetegner narcissisme & narcissistiske træk?

• Narcissistens sårbarhed

• Grandiose (overt) & sårbare (covert) narcissisme

• Årsager & behandling

• Den manglende empati

• Krav på speciel behandling og udnyttelsen af andre

• Det narcissistiske adfærdsrepertoire (Ord & handling, en bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion, offermentalitet)

• Den narcissistiske forælder

• Det skal du forvente, når du skal skilles fra en narcissist

• Den narcissistiske bedsteforælder

• Konsekvenserne

• Afsluttende bemærkninger

Hvad er narcissisme & narcissistiske træk?

Vi udviser alle tegn på narcissistiske træk, men trækkene skal anskues ud fra et kontinuum, hvor nogle udviser få træk, mens andre scorer højt på disse. Børn og teenagere udviser hyppigt forhøjet tegn på narcissistiske træk, hvilket er en naturlig del af barnets udviklingssti. Alle mennesker kan have perioder, hvor de mere selvfokuserede, mens udtalt narcissisme er en observerbar adfærd på tværs af tid og sted. En væsentlig pointe er, at selvom flere har tendenser, så er det ikke fyldestgørende nok til at opfylde kriterierne for en diagnose. Menneskeheden kan sagtens være selvcentreret eller ubehagelige mod hinanden, uden det har grobund i psykopatologi.

Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) kendetegnes en narcissistisk personlighedsforstyrrelse ved udtalte mønstre af grandiositet, et stort behov for beundring og en manglende eller nedsat empati. Adfærden skal kunne observeres på tværs af kontekster, samt inkludere 5 eller flere af nedenstående kriterier. Det vil sige 1) individets har en overdreven grandios tro på egen betydning (overdriver egne præstationer og talenter) 2) optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, intelligens, udseende og kærlighed 3) har overbevisninger om at være speciel og unik, hvor individet kun skal associeres med mennesker og institutioner med en særlig status 4) individet har et overdrevent behov for beundring 5) samt en følelse af berettigelse og krav om en speciel behandling 6) interpersonel udnyttelse, hvor individet udnytter andre til egne formål 7) en manglende empati 8) misundelse – misundelig på andre eller troen på andre er misundelige på dem 9) fremstår oftest arrogant, udviser hovmodig adfærd eller lignende holdninger.

Kriterierne henviser til den grandiose forståelse af NPD. De vigtigste observationer er de grandiose forestillinger, det store behov for beundring og den manglende empati.

I ICD-10 eller ICD-11 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) anvendes der ikke den sproglige kategorisering – Narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Det er kun i DSM-5. Navnet er i realiteten underordnet, da det er adfærden, og de vanskeligheder individet oplever, som er det centrale for at forstå eller behandle individet.  

I ICD-11 er personlighedsforstyrrelser kategoriseret i sværhedsgraderne (mild, moderat og svær / personlighedsvanskeligheder og uspecificeret sværhedsgrad ) samt flere tillægskoder/trækdomæner (negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, disinhibition, anankasme / samt et ekstra – borderline-mønster), hvilket kan kombineres i flere sammensætninger. Det relativt nye diagnosesystem gør det nemmere at sammensætte individets udfordringer, uden at der skal indgå flere komorbide diagnoser. Adfærden skal have været observeret i en længere tidshorisont. Der skal være en vedvarende forstyrrelse i selvet (fx selvværd, identitet og målrettethed) og/eller dysfunktion i interpersonelle relationer (fx evnen til at fastholde relationer, håndtere konflikter samt gensidighed). Det forventes, at individet har forstyrrelser i kognition, adfærd, følelsesmæssige reaktioner og oplevelser, som kan være ufleksibel eller skaber udfordringer med den personlige emotionsregulering. Det skaber betydelig lidelse samt udfordringer hos individet med forstyrrelsen (fx socialt, arbejde og uddannelse). 

Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse defineres hovedsageligt med dyssocialitet (fx selvcentrering, en mangelfuld empati, hvor de to involverer blandt andet udnyttelse af andre, overlegenhed, krav på en speciel behandling) som fundamentet, hvor fx trækdomænerne dyssocialitet samt anankasme (fx perfektionisme er rammesættende for overdreven detaljeorienteret og forfængelighed, samt en udtalt ufleksibilitet og rigiditet i egen holdninger og overbevisninger) kan anskues værende den grandiose narcissisme. 

Dyssocialitet og negativ affektivitet (fx oplevelsen af negative emotioner (fx sårbarhed, skam, vrede, fjendtlighed, angst, depression), emotions labilitet, udfordringer med emotionsregulering (fx en voldsom reaktion på kritik eller trusler, en lav frustrationstærkel), negativistiske holdninger (fx bebrejder andre eller lytter ikke til deres råd), lavt selvværd og selvtillid (fx kan være afhængige af andre i form af validering, misundelse over andres succes) og mistillid (fx bære nag, bitterhed og kynisme). Dyssocialitet og negativ affektivitet peger i retning af den sårbare narcissisme, hvori et lavt selvværd skaber fundamentet for misundelse, følelser af skam, sårbarhed og sensitivitet overfor kritik eller trusler mod selvet. ICD-11 giver muligheden for kombinationen af flere træk. Det kan give en fyldestgørende forståelse af individets udfordringer. Det vil sige, at individet eksempelvist kan have dyssociale træk (dyssocialitet) med impulsitivitet, risikoadfærd og uansvarlighed (disinhibition) i en kombination (dyssocial / psykopati), hvor de enkelte tidligere kategorier og diagnoser reelt set afskaffes.

ICD-11´s klassifikationen af personlighedsforstyrrelser er fortsat under implementering i praksis, da det er en ny måde at tilgå diagnostisering af personlighedsforstyrrelser. Både ICD-11 og DSM-5 har overordnet set tilsvarende kriterier eller træk, hvor udfordringerne navngives forskelligt.

Ifølge DSM-5 estimeres 0 – 6.2 % at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, hvilket er de individer, der opfylder mindst 5 af kriterierne. Det vil sige, at den procentvise fordeling er forhøjet, hvis man fx inkluderer opfyldelsen af 3 eller 4 kriterier. Nogle psykologer har postuleret, at prævalensen er højere end 6.2 %, Årsagen kan være, at psykologen ofte modtager henvendelser fra pårørende, som mener, at fx deres partner, ekspartner eller et familiemedlem udviser forhøjet narcissistiske træk. Men kan psykologen foretage en vurdering af, om de omtalte individer opfylder alle 5 kriterier for NPD? Og baseret på andres observationer, som kan være farvet af deres subjektive følelser og oplevelser? Det er dog sjældent, at den NPD ramte opsøger sundhedsvæsnet for hjælp eller udredning, med mindre det fx er for depression.

Undersøgelser peger i retning af, at det mandlige køn udviser flere tegn på narcissisme komparativt med kvinderne. Personlighedsforstyrrelsen har en kønsfordelingen for mænd på 50 – 75 %. Modsatrettet diagnosticeres flere kvinder med borderline. Mænd opsøger sjældent hjælp på samme niveau som kvinderne, hvis de oplever emotionel eller fysisk vold fra deres partner. Forskning understøtter, at mænd ikke er gode til at opsøge hjælp, når det kommer til deres udfordringer og mistrivsel. Det er tabuiseret og forbundet med følelser af skam. Mænd skal fremstå stærke og robuste, hvilket begrænser den mandlige udtryksform, og deres evne til at opsøge hjælp. Når mænds narcissisme ikke er skadelig for andre, er det måske funderet i et evolutionært perspektiv. De unge kvinder er tiltrukket af mænds status og finansielle ressourcer, hvor forskning peger på, at kvinder helst vil udvælge en partner med minimum samme finansielle – og uddannelsesniveau, som dem selv. Mænds stræben efter statussymboler og ressourcer, sætter manden i en konkurrencedygtig position, når det kommer til rivaliseringen mellem mænd. Den høje placering i statushierarkiet medfører, at han er ekstra interessant hos det modsatte køn. Narcissismens udtryksform varierer formentligt fra køn til køn, som man eksempelvis ser hos andre psykiske lidelser. Det kan være opdelingen af blandt andet de grandiose og de sårbare træk. Det vil sige, at symptomerne manifesterer sig anderledes mellem kønnene, hvilket kan være problematisk, når der foretages en diagnosticeringen.

En anden overvejelse kan være, hvorvidt nogle mennesker, som har udfordringer ved at træffe beslutninger, tage intiativ eller udtrykke egne meninger og behov, de inviterer til, at partneren generelt tager styringen i forholdet. Det kan efterfølgende fortolkes som kontrollerende adfærd, men dyaden i parforholdet bidrager til adfærdsdynamikkerne. Dermed være ikke sagt, at nogle partnere er kontrollerende.

Det er vigtigt at formidle, at alle mennesker udviser træk, hvor nogle af de adfærdsdynamikker, som vil blive beskrevet i de næste afsnit, kan du måske genkende hos dig selv eller hos andre. Når et menneske mistrives (fx depression, stress) eller har et lavt selvværd, er der en forhøjet risiko for, at individet reagerer ud mod omgivelserne eller har et forhøjet behov for anerkendelse og bekræftelse. Flere mennesker kæmper med et lavt selvværd, hvilket oftest stabiliseres, når de bliver ældre. Når du har et lavt selvværd, er du som regel ikke en narcissist. De næste afsnit vil belyse de kriterier og de adfærdsmæssige fremtrædelsesformer, som kan observeres hos den narcissistiske person. Du skal være særligt opmærksom på, om adfærdsmønstrene har været fremtrædende i en længere tidshorisont, samt om flere af kriterierne er sideløbende til stede. Det er ikke unormalt, at når man har en relation til en narcissistiske person, så oplever man både gode og dårlige perioder. Det er netop denne vekselvirkning, som har betydning for, hvorfor nogle forsætter relationen, idet alle interaktioner ikke er negative. En personlighedsforstyrrelse er en deskriptiv forklaring på de adfærdsmønstre eller forsvarsmekanismer, som manifesterer sig oftere hos nogle individer. Adfærden er uden for normen, hvilket vil sige, at de fleste ikke udviser den i en given kultur. Desuden er adfærden forbundet med lidelse hos individet selv eller omgivelserne.

Narcissistens sårbarhed

Narcissistens udfordring er den manglende evne til reguleringen af eget selvværd. Han/hun har konstant behov for omgivelsernes validering og beundring. Det vil sige, at de har et overdrevet behov for, at omgivelserne regulerer deres selvværd, hvilket medfører, at narcissisten anvender en diversitet af selvpromoverende strategier, som skal sikre, at han/hun modtager den anerkendelse og validering, som individet har behov for. Den grandiose narcissist er på overfladen ekstremt selvsikker, men det grandiose selv er særdeles sårbart, når det kommer til omgivelsernes kritik eller nederlag. Det skrøbelige selvværd er et særligt kendetegn hos denne form for psykopatologi.

En person med narcissistiske træk har et fundamentalt behov for at opretholde et grandiost selvbillede. Dette sker gennem to sociale mestringsstrategier. Den ene er som nævnt selvpromovering, hvor den anden er selvforsvar (rivalisering). De selvpromoverende strategier bekræfter individets grandiose fantasier, hvilket forstærker personens følelse af at være speciel og unik. Denne form for egoboost vil motivere individet mod anvendelsen af flere selvpromoveringer, hvilket skal opretholde og regulere den grandiose selvopfattelse. Strategierne kunne fx være den hjælpsomme person, der roses og beundres for sin indsats eller empatiske evner. Det kan eksempelvis være frivillige håndboldtrænere, statusorienterede stillinger som advokater, direktører eller den karismatiske leder. Det er alle positioner, der giver anledning til opmærksomhed, validering og anerkendelse. En indikator kan fx være individer, som konstant laver opslag på de sociale medier om netop deres frivillige arbejde. Spørgsmålet kunne være, hvorfor udfører de frivilligt arbejde?. En anden type adfærd kan fx være personen, der ofte praler om sine bedrifter, den nye bil, økonomiske ressourcer, materialisme, individets kreative formåen eller egne sportslige præstationer. Det er konstant selvpromoverende tendenser, hvor andre mennesker skal regulere narcissistens skrøbelige selvværd, som på overfladen fremstår stabilt og selvsikker.

Strategien narcissistisk selvforsvar optræder i situationer, hvor individet oplever kritik, social konflikt eller mindre fordelagtige udfald. For at beskytte og opretholde narcissistens grandiose selvopfattelse, så vil truslen mod disse forestillinger aktivere narcissistisk rivalisering. Narcissistens forestillinger om en trussel mod egoet, vil aktivere adfærdsdynamikker i form af devaluering, dominans og aggression. Det er, når det kommer til interaktionen med de mennesker, som vurderes at være en trussel. Narcissisten vil stræbe efter overlegenhed i relationen, hvilket fx kan være gennem nedgørelsen af andre mennesker. Det kan være nedladende kommentar eller ansigtsmimik, således de indikerer overlegenhed. De vil på den måde dominere og booste eget selvbillede, når andre udsættes for deres nedladenhed og nedværdigelse. De har inderligt et ønske om, at deres forestillede konkurrenter skal fejle, fordi det vil skabe grobund for følelser af selvtilfredshed og nydelse. Adfærden kan dog resultere i mindre popularitet, afvisning og manglende tillid fra omgivelserne. Oplevelsen kan medføre en øget trussel mod egoet og følelsen af skam, hvilket forstærker anvendeligheden af selvforsvarsstrategien. En trussel mod egoet skaber behovet for en fremtidig gengældelse.

Den grandiose (overt / åbenlyse) & sårbare (covert / skjulte) narcissisme

De narcissistiske træk har en diversitet af adfærdsmæssige fremtrædelsesformer, hvori de vigtigste er de grandiose og sårbare adfærdsdynamikker. Der er ikke fuldstændig konsensus om, hvorvidt den grandiose = åbenlyse og den sårbare = skjulte, idet andre advokerer for, at bl.a. den grandiose narcissisme kan inddeles yderligere i en åbenlys og skjult adfærd. Det betyder, at hos det enkelte individ er der svingninger mellem de to kategorier af adfærd. Den store forskel mellem den åbenlyse og skjulte narcissisme, er, som navnet antyder, at den narcissistiske adfærd er mere skjult hos nogle individer.

Den åbenlyse narcissist er grandios i sin udtryksform, hvilket er en udvisning af de klassiske tegn som karismatisk, ekstrovert, selvsikker, arrogant, selvkørende med et stort behov for at være i centrum for opmærksomheden. Den grandiose narcissist kan være succesfuld, hvilket skaber fundamentet for den beundring, som de længes efter. Den grandiose narcissist har hyppigt mange bekendtskaber, men ofte ikke særligt tætte relationer. Netværket af mennesker har en udtalt betydning for narcissistens syn på egen værdi. Desuden skaber de menneskelige interaktioner potentialet for en øget forekomst af opmærksomhed, hvilket er den bagvedliggende drivkraft for den selvpromoverende adfærd. Den grandiose narcissist er ofte ikke afhængig af andre, medmindre det er til reguleringen af eget selvværd.

Den sårbare skjulte narcissist er komparativt med den åbenlyse type introvert i sin fremtrædelsesform og særligt afhængig af andre. De virker på overfladen ofte uskyldige, sårbare, sensitive, søde og generte. De kan udadtil være hjælpsomme og omsorgsfulde. Det er en udfordring at gennemskue den form for manipulation og kontrol, som den skjulte narcissist mestrer. De kan være eminente til at høste sympati fra omgivelserne. Det er netop et særligt kendetegn ved denne form for narcissisme, at individet er et offer for omstændighederne. De har underudviklet problemløsningsstrategier til mestringen af livets udfordringer. Den skjulte narcissist er ofte et offer, og den position anvendes til at manipulere og skabe sympati hos andre mennesker. Det er nemlig ofte andres skyld, når det kommer til modgang, konflikter, udfordringer og de forhindringer, som narcissisten gennemlever. Den skjulte narcissist inviterer til, at andre skal få medlidenhed med hans/hendes situation. De kan vække en beskyttelsestrang, hvor man føler et stort behov for at redde og hjælpe dem. Det vil sige, at nogle gange tager omgivelserne parti, hvor de involverer sig i den skjulte narcissists konflikter med andre. De adfærdsdynamikker, som du skal være særligt opmærksomme på, er, om der er et genkendeligt mønster i narcissistens adfærd. Det er, hvor narcissisten ofte indtager offerrollen, og han/hun forsøger at involverer dig i konfliktfulde situationer, hvor du påtager dig redder-rollen. De styrer omgivelserne ved at skabe følelser af skyld, hvis man ikke hjælper dem. Den skjulte narcissist er relativt ofte ængstelig af natur. Grandiositeten er skjult, men de har udtalte overbevisninger om, at de er specielle og unikke individer, hvis det involverer begavelse, udseende eller andre evner. De er ikke åbenlyse om deres specielle kvaliteter, hvilket er i modsætning til den grandiose type, og når de konfronterer andre, så er det ofte ikke en direkte konfrontation, men gennem passiv aggressiv adfærdsdynamikker.

Den skjulte narcissist er ikke transperant i sin adfærd komparativt med den åbenlyse modpart. De er ekstremt sårbare over for triggere, idet de er hypersensitive og tyndhudet i forhold til kritik og følelser af skam. De udviser en øget sensitivitet, når det kommer til trusler mod egoet. En trussel eller konfrontation med det skrøbelige selvværd, får den skjulte narcissist til at reagere kraftigt med vrede og hævngerrighed. Den skjulte eller den åbenlyse narcissist er begge motiveret mod status og validering, samt de begge udviser en manglende empati og en berettigelse til en speciel behandling. Adfærdsmønstrene går dog mere under radaren hos den skjulte type. En kort opsummering for nu. De åbenlyse og sårbare træk kan optræde i det samme individ, men det ene vil oftest være dominerende.

Årsager & behandling

Udviklingen af narcissisme kan være funderet ud fra forældrenes manglende emotionelle validering af barnet. Det er afgrænset til de første år af barnets liv. Omsorgsgivernes periodiske afvisninger, kulde og devalueringer af barnet, resulterer i, at barnet trækker sig tilbage og konstruerer et grandiost (falsk) selv. Denne forsvarsmekanisme har til formål at beskytte barnets selvoplevelse, samt forsvare barnet mod følelser af mindreværd, skam og sårbarhed. Det er ikke alle, som udvikler en personlighedsforstyrrelse, når de udsættes for følelsesmæssige misbrug eller belastning. Derfor er det plausibelt, at der er en medfødt genetisk komponent, hvor miljøet enten kan tænde eller slukke for udviklingen af den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Det understøttes af, at de narcissistiske tendenser kan gå i arv til børnene. Det kan ikke desto mindre være et produkt af social læring, idet adfærden er normaliseret i barnets opvækst ved at observere andre familiemedlemmer.

Den stigende tendens til narcissistiske træk kan være kulturelt betinget. Den vestlige kultur fostrer formentlig narcissisme, idet vi oplever en forhøjet grad af individualisme og finansiel velstand. Det enkelte individ er specielt og unikt, og mennesket har ofte travlt med at realisere sig selv. Den vestlige verden er relativt velstående, hvilket kan forårsage, at nogle forældre ønsker at give deres børn nogle muligheder og opvækstvilkår, som forældrene ikke selv fik realiseret. Yderligere kan det være en kompensation for den fraværende forælder eller forældrenes skilsmisse. Det kan resultere i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, hvor forældrene fejer for livets udfordringer hos deres børn. Den adfærd kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Det vil sige, at når børnene møder modgang, så kommer forældrene og redder dem. Der er altså ingen konsekvens af mindre hensigtsmæssige valg og handlinger, men barnet opbygger en forventning til at have krav på en speciel behandling. Desuden kan forældrene have sat barnet op på en piedestal. Det kan være problematisk i barnets andre relationelle forhold, hvis barnet forventer deres behov er vigtigere end andres. Forældrene kan opdrage børnene i den overbevisning, at de komparativt er bedre end andre, og de fortjener en bedre behandling. Nogle forældre fokuserer hovedsageligt på statussymboler og markører, hvor barnet er underlagt høje forventninger, og de bliver vurderet på deres præstationer og i konkurrencen om perfektion.

Når individet opfylder kriterierne for den narcissistiske personlighedsforstyrrelse, opsøger vedkommende sjældent hjælp til lidelsen. Det er hyppigt i relation til depression eller andre psykopatologiske tilstande. Narcissister mangler ofte selvindsigt i egne udfordringer og adfærdsdynamikker. De grandiose forestillinger gør, at han/hun ikke opnår selverkendelse og indsigt i egne problemstillinger, idet deres selvopfattelse er, at de jo er perfekte og fejlfrie. Forsvarsmekanismen gør, at de aldrig ser problemet hos sig selv, men hos modparten. Klienten skal være indstillet på at arbejde mod personlige forandringer, hvilket er en proces, som kan tage flere år. Det er vigtigt at skelne mellem, at selvom den narcissistiske personlighed kan være svær for omgivelserne at håndtere, så kan psykopatologien være forbundet med stor lidelse hos individet med forstyrrelsen.

Den manglende empati

” They cannot put themselves into your shoes and feel or understand how something might affect you” Karyl McBride.

Når en person lider under en manglende empati, er individet begrænset i sin medfølelse og indlevelsesevne, når det kommer til andres forestillingsverden. De har udfordringer med at føle, hvordan begivenheder påvirker dig. Det er vigtigt at skelne mellem den kognitive empati og den emotionelle empati. Den kognitive empati er evnen til at forstå og forestille sig, hvordan andre tænker og føler, hvor den emotionelle empati er vores følelsesmæssige reaktion på andre menneskers oplevelser. Vi føler andres smerte, når et andet menneske kommer til skade. Vi bliver triste, når vi observerer andres lidelse, samt vi græder, når vi betragter betydningsfulde andre græde.

Den emotionelle empati er nedsat eller fraværende hos narcissisten. Narcissisten har en forståelse for, at andre er kede af det, men den dybe følelsesmæssige oplevelse er ikke eksisterende. Individet med den manglende empati kan tillære sig den forventelige reaktion i forskellige scenarier, da han/hun faktisk kan aflæse andres emotionelle tilstand. De har udviklet færdighederne gennem livet, hvor de har lært at afkode, hvilken reaktion man burde udvise i en given situation. Det kan være, at individet har lært, at gråd kan anvendes til at skabe sympati fra omgivelserne. Adfærden kan sikre, at andre tager ens parti, hvilket medfører, at man lettere får sine behov opfyldt. Gråden kan være funderet i den smerte, som individet oplever, når de ikke får deres vilje, eller de konfronteres med det krakelerende grandiose selv. Smerten er forbundet til egne oplevelser og tab. En narcissist kan fremstå empatisk, være ekstremt hjælpsom, karismatisk eller være involveret i medmenneskeligt arbejde. Det giver anledning til at tro, at vedkommende er empatisk, men det er en facade, som ofte kun de tætteste familiemedlemmer får muligheden for at gennemskue. Den manglende empati er rammesættende for, at de ofte overskrider andres grænser, hvilket kan være bevidst eller ubevidst.

Krav på speciel behandling og udnyttelsen af andre

”Når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden”

Narcissisten har en forventning om, at andre skal hjælpe og yde tjenester, uden, at det inviterer til gensidige forpligtelser. Det er ofte kun, når det er fordelagtigt for det narcissistiske individ, at han/hun bidrager til et fælles mål. Narcissisten kan være ekstremt hjælpsom, aktivt deltagende i fx forældrerådet i børnenes klasse, børnenes fritidsaktiviteter, når bare adfærden skaber grobund for bekræftelse og beundring, hvilket er rammesættende for vedligeholdelsen af de grandiose forestillinger. Adfærden har til formål at indfri et behov. Det skal dog pointeres, at alle mennesker har et ønske om at opfylde egne behov, men gensidigheden kan være helt fraværende hos en person med de narcissistiske træk. Det vil sige, at man giver og tager i et gensidigt forhold, hvilket nødvendigvis ikke er 50/50, men en fælles forståelse om kompromis og gensidighed. De kan have en forventning om, at deres behov er vigtigere end alle andres, hvilket kan være problematisk, når man ønsker at opretholde en relation til andre mennesker. Deres krav på en speciel behandling og behovsopfyldelse kan have enorme konsekvenser og følgevirkninger for mennesker omkring dem.

Det narcissistiske adfærdsrepertoire (ord & handling, en bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion, offermentalitet)

Der vil nu defineres nogle adfærdsmønstre, som kan observeres hos individer med udtalte narcissistiske træk. Desuden kan nogle af adfærdsmønstrene konstateres hos den dyssociale personlighedsstruktur. En pointe er dog, at adfærdsdynamikkerne ikke er kriterierne for en diagnose, hvilket betyder, at deres anvendelighed ikke er til diagnosticering. Den skelnen mellem træk og en forstyrrelse er essentiel, når vi forsøger at skabe mening med andres eller egen adfærd.

Ord & handling

Vi har alle en forventning om, at mennesker er ærlige, når vi snakker med dem – normalt stemmer ord og handling overens med hinanden. Alle kan komme i en situation, hvor de ikke kan efterleve det, som de har lovet andre. Det sker ikke hyppigt, men hos nogle individer sker det kontinuerligt, hvor handlingerne ikke afspejler deres eksplicitte udtrykte ord. Der er en gruppe mennesker, som ændrer udsagn eller meninger afhængigt af, hvem de interagerer med. Det vil sige, hvordan de fremstår bedst i situationen. Nogle mennesker med udpræget narcissistiske træk kan faktisk være succesfulde, hvori deres historier og bedrifter er sandfærdige. Andre gange kan deres løgne og bortforklaringer forhindre et normalt ræsonnement, når narcissisten kommer med forklaringer på sin adfærd eller oplevede begivenheder. Der vil oftest opleves en form for diskrepans mellem deres ord og handlinger.

“Der vil blive løjet om stort og småt, hvor formålet er opfyldelsen af egne behov, og hvordan vedkommende portrætterer sig for andre “

De vil typisk påstå, at de gør det og det, men handlingerne understøtter ikke postulaterne. Et eksempel kan være, at narcissisten lover en masse, men der sker aldrig noget. Når du er i konflikt med denne type personlighed, så vil du observer to forskelligartet personer hos samme individ, som er afhængigt af, om der er andre mennesker til stede eller kun dig. De portrætterer sig som omsorgsfulde og interesseret i dig, når andre observerer dem. De er ekstra hjælpsomme, venlige, forstående, og de er måske kompromissøgende i jeres konflikt. Desværre er det ofte et spil for galleriet, hvor omgivelserne efterlades med et indtryk af, at vedkommende er et venligt og betænktsomt menneske. Det kan individet eventuelt opnå ved at signalerer et ønske om en konfliktløsning. Det tilhørerne ikke iagttager, det er, at efterfølgende sker der intet, medmindre det er gavnligt for narcissisten. Det vil sige, at ord understøttes ikke af handlinger. Andre gange pustes narcissistens præstationer op, hvor udlægningen ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Opsummerende er narcissisten særligt optaget af, hvordan han/hun opfattes af omgivelserne.

En bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion

Mennesker med udtalte narcissistiske træk kan finde nydelse i at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion hos den person, som er målet for deres adfærd. De kan i flere tilfælde involvere og anvende andre mennesker til deres provokationer. De oplever en følelse af kontrol og udtalt nydelse, når de fremprovokerer andres følelsesmæssige reaktion. Det kan være i parforholdet, ekspartneren, eller hvem narcissisten vil provokere og fremstille i et negativt lys. De vælger bevidst at overskride deres offers grænser kontinuerligt. Det kan være individet gentagende gange har forsøgt at stille grænser op, men narcissisten alligevel forsætter med at overskride disse. Disse adfærdsmønstre kan observeres i flere år, hvor gamle problemstillinger erstattes af nye. Narcissisten lytter ikke, og vedkommende vælger bevidst at provokere. Narcissistens adfærd har til formål at presse deres offer til en reaktion. Den reaktion kan anvendes til at bekræfte de historier, som narcissisten i forvejen har spredt om vedkommende. På den måde fremstilles deres mål i et ekstremt dårligt lys, hvor narcissisten selv indtager offerrollen. Det kan være i relation til børnene efter en skilsmisse, hvor den narcissistiske forælder trykker gentagende gange på dine knapper, hvilket fremprovokerer en reaktion. Den reaktions anvendelighed kan være, at sætte dig i et dårligt lys hos børnene, idet reaktionen udnyttes til at høste sympati og i indtagelsen af offerrollen, således den udsatte forælder bliver skurken. Det kan desværre være en udfordring at gennemskue disse adfærdsdynamikker, hvad enten det er børn eller voksne. Den negative opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, samt det inviterer til, at andres fokus rettes mod narcissisten. Det narcissistiske individ udviser små signaler, hvilket eksempelvis kan være et ret overbevisende selvtilfreds smil, når det selvoptaget individs præstation er forløbet efter hensigten. Det kan eksempelvis være til begravelsen af et familiemedlem, hvor narcissisten gerne vil fremstå følelsesmæssigt opløst, men alligevel kan sende dig et selvtilfreds smil, når din ene forælder ligger i rustvognen ved siden af. Det selvtilfredse smil indikerer, at de andre faldt for narcissistens adfærd, og det skal du være vide. Det selvtilfredse smil er kun målrettet dig, hvilket gør det svært for omgivelserne at afkode. Andre gange kan nydelsen og følelsen af kontrol forplante sig, så narcissisten ikke kan kontrollere de kropslige reaktioner, men kropssproget signalerer udtalt nydelse ved at skade eller fremkalde din reaktion. Narcissisten kan ikke aflæse, hvornår nogle former for adfærd er mindre passende, og de anvender en hver situation til at behovstilfredsstille eller fremprovokere reaktioner, når jeres relation er dårlig. Det er netop denne manglende empati og situationsfornemmelse, som er et klassisk eksempel på den bagvedliggende psykopatologi.   

Det kan være, at du har distanceret dig fra din narcissistiske ekspartner, hvori I ikke har haft kontakt i en længere tidshorisont. Det kan være funderet i, at man har et ønske om at beskytte sig selv mod konflikter, grænseoverskridende adfærd samt andre former for misbrug. På trods af, at jeres forhold har været præget af årelange konflikter, og du eksplicit har formidlet ingen kontakt fremadrettet, vil narcissisten fortsat være rammesættende for en konfliktoptrapning. Det kan eksempelvis være, at vedkommende føler, at de har krav på at troppe op i den andens samvær, selvom det skaber fundamentet for yderligere konflikt. Der henvises ikke til obligatoriske begivenheder, som fx skole-hjem-samtaler eller lignende, hvor begge forældre forventes at være involveret. En normal empatisk og betænksom forælder vil i respekt for modparten, samt i et forsøg på beskyttelsen af deres fælles børns mentale trivsel, sikre, hvorvidt deres tilstedeværelse er okay. Modsatrettet er narcissistens overbevisning, at de har krav på en anden behandling komparativt med ekspartneren. Det er for børnenes skyld, at de tropper op og inviterer til et forøget konfliktniveau. De håber, at det kan fremkalde en reaktion, hvilket kan anvendens til indtagelsen af offerrollen. Episoden har en forhøjet gennemslagskraft, når andre oplever reaktionen eller modpartens frustation. Den anden forælder behøver ikke være en del af børnenes liv. – Narcissistens behov kommer i første række.

De er ofte passiv aggressiv, hvilket kan være en kommentar, som har til formål at ramme og ryste den person, der er målet for adfærden. Det kan være nedladende eller sarkastiske bemærkninger om dig som person, dine evner eller dit udseende. Det kan eksempelvis være mødet med et narcissistisk familiemedlem, som du normalt sjældent har kontakt med. Den eneste kontakt I har, er, at personen giver udtryk for en udtalt nydelse over at have hørt, at dit barn dage forinden glemte din fødselsdag. Den korte kommunikation er den eneste interaktion mellem dig og narcissisten i en årrække. Det anvendte eksempel virker relativt uskadeligt, men det giver en indikation på, hvordan narcissistiske individer anvender ligegyldige former for passiv aggressiv adfærd, hvor formålet er at prikke følelsesmæssigt til dig. Andre gange anvendes længerevarende ignorering til at kontrollere og ramme individet.

Hemmeligheden til håndteringen af provokationerne, det er naturligt ikke at reagere. Det betyder, at man ikke skal signalere nogle former for følelsesmæssig reaktion, på trods af man er frustreret eller føler irritation.

Offermentalitet

Nogle mennesker med narcissistiske tendenser udviser en udtalt offermentalitet. Som tidligere nævnt i afsnittet om den skjulte narcissisme, er formålet at høste sympati og forståelse fra omgivelserne. Det er fx fra omgangskredsen, partneren eller egne børn. Den sårbare narcissist græder måske ofte, således fx børnene får sympati og medlidenhed med forælderen. Adfærdsmønstrene er baseret på, at de skal invitere til opmærksomhed og en behovstilfredsstillelse, idet andre får medlidenhed med deres situation. Når narcissisten indtager offerrollen, fralægges det personlige ansvar for igangværende konflikter og varetagelsen af eget liv. Der er en øget sandsynlighed for, at individet får adgang til en speciel behandling, hvis familie og bekendtskaber tror på den uretfærdige behandling, som narcissisten har været ude for. Offermentalitetens anvendelighed er ligeledes at involvere andre i konflikter, hvor det narcissistiske individ manipulerer andre til at deltage processen om at isolere modparten. Det kan være mod kærester, ekskærester, egne børn og andre familiemedlemmer. Narcissisten undlader bevidst ikke at fortælle, hvorledes de selv bidrager til konflikterne. Det selvcentrerede individ har tidligt lært, at vedkommende kan manipulere andre med sin sårbarhed eller i indtagelsen af offerrollen, idet adfærden sikrer, individet oftere får sin vilje eller behov opfyldt.

Den narcissistiske forælder

Narcissistiske forældre er enten ikke særligt involveret i deres børns liv, eller de er modsatrettet overinvolveret i deres børns liv. Det kan være den narcissistiske far, som antager arbejde, status og finansielle ressourcer er vigtigere end familielivet. Farens fravær kompenseres med penge og materialisme, hvilket naturligvis ikke er det, børnene mangler. Det skal dog pointeres, at en forælder ikke skal klassificeres værende en narcissist, når de arbejder for at forsørge deres familie. En narcissistisk forælder er ekstremt selvoptaget, hvilket betyder, at han/hun tilsidesætter børnene, hvis ros, anerkendelse og basale behov kan opfyldes fra andre kilder. Den narcissistiske forælder kan konkurrere med sine børn, idet de ikke ønsker, at barnet skal overgå deres præstationer. Det kan være mellem far og søn eller mor og datter.

“Børnene kan være kilden til opmærksomhed og sympati“

Den selvcentrede forælder har et stort behov for opmærksomhed, men individet har udfordringer ved at regulere sit eget selvværd. Derfor har narcissisten et afhængighedsforhold til andre mennesker, hvilket kan inkludere børnene, idet de skal opretholde og regulere narcissistens skrøbelige tendenser.

Den skjulte narcissistiske mor(far) kan give sine børn et indtryk af, at det er børnenes opgave at varetage hendes emotionelle behov. Det er ikke unormalt, at der forekommer en omvendt rollefordeling, hvor barnet indtager rollen som den servicerende forælder. Det er barnets opgave at være lyttende og støttende til forælderens problemer, samt barnet skal behovstilfredsstille, forælderens ønsker. Barnet har en grundlæggende følelse af, at de er ansvarlige for forælderens velbefindende. Derved tilsidesættes barnets egne behov, hvor formålet bliver at tilfredsstille den narcissistiske forælder. Individet er underlagt en forventning om, at det ikke skal svigte sin mor. Det er særligt problematisk, hvis den narcissistiske forælder er alenemor (far). Når barnet er en teenagesøn, skal han formentligt udfylde en form for partnerrolle, hvilket er udfordrende for sønnens personlige udvikling. Teenagesønnen kan idealiseres og sættes på en piedestal. Normalt gennemfører unge en frigørelsesproces væk fra forældrene, i rejsen mod selvstændighed. Det er den narcissistiske forælder ikke interesseret i. Det vil sige, at vedkommende gør alt for at modarbejde processen, hvilket kan være dybt skadeligt for barnet. Den selvoptaget forælder vil kontrollere barnet langt op i voksenlivet, da barnet udfylder et behov. Det skaber grobund for fremtidige konflikter, når det voksne barn finder en partner. Barnet udviser en selvudslettende adfærd i et forsøg på at behage forælderen.

“Barnet kan ikke være sit autentiske selv”

Kærligheden kan være betinget af, om barnet indretter sig efter forælderens behov. Det vil sige, at barnet modtager opmærksomhed, kærlighed og omsorg, når barnet gør, som forælderen vil have. Modsatrettet ignoreres barnet i en længerevarende periode, hvis han/hun ikke imødekommer forventningerne. Når forælderen er sur på barnet, kan ignoreringen strække sig over flere dage. Forælderen taler ikke til barnet, men signalerer klart utilfredshed med barnets opførelse. Det betyder, at kærligheden er betinget af, at barnet skal gøre, som forælderen har en forventning om. Barnet kan være underlagt forventninger og krav, hvor barnet skal præstere på et højt niveau. Det kan være funderet i, at barnets succes afspejler den narcissistiske forældres ønske om succes. Barnets succes -> forælderens succes.

Den narcissistiske forælder er underlagt andre regler komparativt med de andre familiemedlemmer. Derfor overskrider de hyppigt andres grænser. Det er en udfordring for barnet at have et adskilt privatliv fra forælderen, hvilket bliver problematisk, når far/mor er overinvolveret og kontrollerende. En overinvolveret forælder vil gøre børnene fuldstændig dependent af dem. De vil kontrollere alt i barnets liv, hvor det er umuligt at udvikle autonomi.

Når du har en narcissistisk forælder, er udfordringen, at andre mennesker ikke oplever den krænkende adfærd. Det ser relativt fornuftigt ud på overfladen, hvor facaden udadtil nærmest fremstår perfekt. Forælderen vil hyppigt portrætterer sig som selvopofrende i forhold til børnene, eller vedkommende er karismatisk og særligt hjælpsom i forhold til andre. Der er diskrepans mellem din oplevelse, og de kvaliteter andre oplever hos din forælder. Forælderen er måske særligt involveret i den lokale håndboldklub, fodboldklub, spejderklub eller lignende tiltag, hvilket medfører, at du hyppigt får bemærkninger og anerkendelse for din forælders indsats. Den narcissistiske forælder fremstår udadtil som den perfekte forælder, hvor den krænkende adfærd kun kan observeres i hjemmet. Det er kritik, devalueringer og nedværdigende bemærkninger. Den narcissistiske forælder kan nemlig reagere med vredesudbrud, ignorering og forskellige former for passiv aggressiv adfærd. Det moderne udtryk er: “gå på æggeskaller”, idet narcissistens lunefulde humør er omskifteligt. Barnet har lært at tilpasse sig miljøet, således det er særligt opmærksom og sensitiv i forhold til stemninger i hjemmet. Det er en overlevelsesmekanisme, hvori barnet forsøger at forudsige og beskytte sig selv mod kritik eller vrede. Når barnet oplever krænkelserne gentagende gange, vil det påvirke barnets selvoplevelse og selvværd. Den narcissistiske forælders skrøbelige selvværd er årsagen til, at andre familiemedlemmers selvværd nedbrydes. Det er ikke unormalt, at barnet ofte sammenlignes med andre. Det kan fx være det voksne barn, der fortæller om renoveringen af eget hus, hvor den selvcentrerede forælder blandt andet vil pege på alle andre, der har udført opgaven på et mere fyldestgørende niveau. Der er ingen anerkendelse. Det kan eksempelvis være en situation, hvor et barn stolt fortæller om et 10 tal i en dansk aflevering, men forælderen kritiserer resultatet, da barnet ikke skal være tilfreds med andet end karakteren 12. Modsatrettet kan barnet have gjort sig umage og modtaget karakteren 12, men den narcissistiske forælder efterfølgende giver udtryk for, at resultatet er baseret på rent held, eller det er for nemt i dag at modtage den karakterbedømmelse. Det er næsten umuligt at tilfredsstille denne type forælder, hvor kritikkens anvendeligheden har til formål at devaluere sine børn og styrke sit eget grandiose selv. Det er kontinuerlige små og store spydige bemærkninger af nedsættende karakteristika. Adfærden har betydelige konsekvenser for barnet, idet barnet internaliserer en negativ selvforståelse og en følelse af utilstrækkelighed. Barnet kan jagte anerkendelse hele livet, samt sætte urealistiske krav og forventninger til sig selv, hvilket er funderet i den manglende anerkendelse, forståelse og kontinuerlig kritik og nedgørelse fra forældrene.

Der kan sagtens være en splittelse mellem søskendes oplevelse af de narcissistiske dynamikker. Den narcissistiske forælder udvælger hyppigt et yndlingsbarn. Det udvalgte barns personlighedstræk minder enten om den narcissistiske forælder, eller barnet har kvaliteter, som forælderen selv er draget mod. Barnet kan give adgang til den savnede opmærksomhed, samt det bidrager til illusionen om den fejlfrie og perfekte forælder. Forskelsbehandlingen kan være opmærksomhed, ros og anerkendelse. Det foretrukne barn modtager måske flere penge, oplevelsesture eller gaver sammenlignet med familiens andre børn. Adfærdsmønstrene gør, at andre familiemedlemmer er i den modtagende ende for den krænkende adfærd. Det vil sige, at det foretrukne barns søskende påtager sig rollen som familiens sorte får. Det udvalgte barn kan sjældent gøre noget forkert, mens familiens sorte får er endestationen for narcissistens vrede, nedgørelse, ydmygelse og kritik. Andre gange kan barnet falde i rollen som det ignorerede barn, der ikke modtager særligt opmærksomhed fra den narcissistiske forælder. En pointe er dog, at rollerne kan ændre sig, idet ingen er fredet for de dysfunktionelle familiedynamikker. Det er naturligt, at det foretrukne barn formentlig ikke vil anerkende forælderens psykiske misbrug, da barnet er blevet idealiseret eller levet livet på en piedestal. Derimod er det andet barns selvværd nedbrudt. Den narcissistiske forælder er svær at gøre tilfreds, hvor selvværdet er medtaget af flere års krænkelser eller efter tilsidesættelsen af egne behov.

Det barn eller børn, som er observante og har gennemskuet den uhensigtsmæssige adfærd i den narcissistiske familie, de vil ofte blive bebrejdet for at være årsagen til den psykiske vold, hvis de udtrykker bekymring om dysfunktionaliteten i familien. Det vil sige, at det er selvforskyldt, barnet var udsat for psykisk vold. Flere familiemedlemmer vil ikke italesætte problematikken, da adfærden er normaliseret i familiesystemet. Skylden er hos barnet, da det åbenbart inviterede til kritik, ydmygelse og nedgørelsen. Barnet eller det voksne barn anklages for at være for sensitivt, fintfølende, eller han/hun overreagerer. Barnet er svagt eller forkert, hvis det ikke kan håndtere interaktionerne i familien og den psykiske vold. Alternativt vil forælderen pege på de begivenheder, hvor barnet gjorde noget forkert, således skylden peger i retning af noget andet, der kan relateres til barnet og væk fra narcissisten. Det flytter fokus væk fra det narcissistiske familiesystem. Det kan ligeledes observeres hos voksne børn af narcissistiske forældre. En narcissist tager ikke ansvar for egne handlinger, medmindre vedkommende opfylder et behov ved at påtage sig skylden. Det familiemedlem som italesætter adfærden, risikerer udstødelse fra familien. Den selvfokuserede forælder er ofte god til at manipulere og overbevise resten af familien om, hvem problemet er.

“Det selvcentrerede individ kan spille søskende og andre familiemedlemmer ud mod hinanden”

Forælderens anvendelse af manipulation, er funderet i et ønske om at få egne behov opfyldt. Barnet er ikke undtaget forælderens manipulation, hvor fremprovokeringen af følelser som skyld og skam, gør barnet lettere at kontrollere. Forælderen kan fx bebrejde barnet for at være selvcentreret, når barnet vil lege med kammeraterne fremfor at være hjemme hos far/mor. Barnet efterlades med en skyldfølelse over, at forælderen er alene hjemme. Forælderen kan fx sige ” Du tænker aldrig på mig. Jeg har ofret alt for dig. Du er som din far, han forlod mig med dig”. Det kan eksempelvis være signaleringen gennem kropssproget, hvor han/hun fremstår trist, græder eller på anden måde skaber skyldfølelse, samt en ansvarsfølelse for forælderens helbredsmæssige tilstand. Desuden udsættes barnet for devalueringer, hvor barnet efterlades med et indtryk af ikke at være tilstrækkelig, og værd at elske. Det er eksempelvis hentydninger til barnet er lavt begavet, frastødende, besværlig eller årsagen til alle problemer. Barnet modtager kommentar eller signaleringen gennem forælderens kropssprog, at barnet ikke er tilstrækkeligt. Det isolerede og udsatte barn oplever ofte kontinuerlige trusler om bål og brand. Et eksempel kan være, at man modtager trusler om at blive gjort arveløs. Det er kendetegnet ved en autoritær opdragelsesstil, hvor børnene er underlagt en skarp kontrol med undertrykkelse af behov, straf baseret opdragelse, irettesættelser eller afstraffelse med vold. Når forældrene er for strenge i opdragelsen, kan det forstærke den uhensigtsmæssige adfærd, hvor barnet på sigt mister respekten for forældrene.

Der er en forhøjet risiko for, at børn af narcissistiske forældre finder en partner med lignende træk. Familiens adfærdsmønstre er genkendelige, hvor den selvoptaget adfærd og krænkelserne er normaliseret på baggrund af opvækstbetingelserne. Når barnet har skulle please forælderens behov, kan barnet som voksen finde en partner, hvor de samme adfærdsdynamikker er i spil. Det vil sige, at den voksne tilsidesætter egne behov for at behage sin partner, idet barnet kun blev anerkendt eller fik egne behov opfyldt, når det rettede ind efter forældrenes forventninger. Miljøet og genetiske dispositioner kan være rammesættende for, om de narcissistiske træk videreføres til barnet.

“Den anden forælder understøtter i flere tilfælde narcissistens adfærd eller den psykiske vold – hvor de udviser en manglende beskyttelse mod konsekvenserne af adfærden.”

En afsluttende bemærkning kan være, at alle forældre laver fejl, hvori de dummer sig op til flere gange i livet. Den autoritær opdragelsesstil kan være et produkt fra egen opvækst, hvor individet ikke har lært fra sine forældre, hvordan man håndterer og opdrager sine børn. De oplevelser, som hvert menneske har med i sin rygsæk, kan følge én resten livet. Selvindsigt kan hjælpe individet mod skabelsen af personlige forandringer. Sygdomstilstande eller belastninger kan nedsætte forælderevnen, hvilket fx resultere i en kortere lunte, et lavt selvværd, et manglende overskud eller en manglende mental tilstedeværelsen med børnene i nuet. Den næste sætning skal invitere til refleksion: “Jeg tog ikke skade af mine forældre slog, ignorerede og nedgjorde mig”. Med udgangspunkt i sætningen, beviser det postulat, at du præcist fik pådraget en skade, hvis man accepterer adfærden. Fysisk og psykisk misbrug korrelerer blandt andet med udviklingen af psykiske udfordringer, nedsat empati, misbrug af rusmidler, kriminalitet, tidligere død samt videreførelsen af forældrestilen til den næste generation.

Det skal du forvente, når du skal skilles fra en narcissist

Alle mennesker er forskellige, selv når man scorer højt på narcissistiske træk. Derfor vil de nedenstående adfærdsdynamikker kunne observeres hos nogle mennesker, men ikke ved andre. Udfordringen er at generalisere adfærden til alle, idet der ikke findes en standard manual for narcissistisk adfærd. De beskrevne adfærdsmønstre skal hovedsageligt fortolkes i lyset af, at årsagen kan være funderet i en nedsat empati, en selvcentreret tankegang, krav på speciel behandling, udnyttelsen af andre eller udtalte grandiose forestillinger. Altså fx en manglende indsigt i, hvad konsekvenserne af adfærden kan have på andre mennesker i miljøet omkring individet.

“Den narcissistiske ekspartner udviser i nogle tilfælde ingen samvittighed, når det handler om at sætte alt ind for at ødelægge den andens liv, deres omdømme og forholdet til deres fælles børn.”

Den narcissistiske forælder kan have været umoden i sin fremtrædelsesform og ikke særligt nærværende og involveret i børneomsorgen, når de var i et parforhold. Forælderen er formentligt blevet kompenseret af partneren eller andre familiemedlemmer gennem årene, idet individet har været for selvcentreret og fokuseret på opfyldelsen af egne behov.

” Der eksisterer ikke et moralsk kompas”

Et narcissistisk individ forventer ofte en særpræget behandling, hvilket betyder, at personen er underlagt helt andre regler sammenlignet med ekspartneren. Du skal forvente, at den behandling du modtager, den afspejler ikke den behandling, som de selv vil acceptere og udsættes for. De har ikke evnen til at adskille egne behov fra børnenes. De er overbeviste om, at deres ønsker, det er børnenes ønsker. Det er et klassisk eksempel på, at børnene er en forlængelse af narcissistens ønsker og behov, hvori børnene ikke anses værende selvstændige individer. Flere års påvirkninger kan skubbe børnene i den ønskede retning, hvor børnene desværre får en overbevisning om, at de selv har valgt det. Der vil i nedenstående være referencer til samvær, hvilket kan være bopælsforælderen eller samværsforælderen. En forælder, som scorer højt på narcissistiske træk, kan være i kategorien bopælsforælder, samværsforælder, mor eller far.

Læs eventuelt fanen: Det narcissistiske adfærdsrepertoire (ord & handling, en bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion, offermentalitet), idet adfærden kan være fremtrædende efter et samlivsbrud.

“Når narcissisten ikke kan kontrollere modparten, så vil han / hun forsøge at kontrollere, hvordan andre opfatter den udsatte ekspartner. Det kan involvere børnene eller ekspartnerens egen familie”

Når du er skilt eller separeret fra en person med udtalte narcissistiske træk, skal du fremadrettet være indstillet på personens forsøg på triangulering og involvering af andre mennesker, når det kommer til jeres konflikter. Alle som vedkommende kan overbevise om, at ekspartneren er ondskabensakse, de vil blive mobiliseret til at isolere og ekskludere modparten. Det kan være personalet i børnenes skole, børnehave, forældre i børnenes klasse eller fritidsaktiviteter, ekspartnerens eller narcissistens nye kæreste, familie, venner, veninder og til tider arbejdsplads samt kollegaerne. Generelt alle de individer, som vil lytte til den hensynsløse smædekampagne. Det kan resultere i, at man udsættes for kommentar fra andre mennesker, som helt ukritisk og unuanceret mener at have patent på sandheden. Det løser intet at gå i forsvarsposition, da reaktionen bekræfter deres antagelser, hvis man vælger at reagere med irritation, samt forsøger at sætte ord på sin version af forløbet. De vil fx kommentere på alt fra børnepenge til modtagerens evner som forælder eller partner. Det er kommentar fra ukritiske individer, som narcissisten har trianguleret i sit hævntogt. Det selvcentrerede individ udvælger mennesker, der udviser et stort behov for at involvere sig i konflikten, og som er lette at manipulere. De scorer som regel selv højt på dysfunktionelle træk, hvori de trives med konflikt og dramatisering. Som nævnt under fanen – det narcissistiske adfærdsrepertoire, så vil narcissisten anvende strategier for at fremprovokere et respons, som de kan anvende til indtagelsen af offerrollen.

“Narcissisten vil forsøge at isolere modparten fra sit netværk, hvis vedkommende udgør en trussel og kan aflæse samt gennemskue deres manipulation og adfærd”

Når din narcissistiske ekspartner kommer fra en familie, hvor flere udviser samme karaktertræk, så skal du forvente, at det er et familiestøttet projekt at isolere og begrænse dit forhold til børnene. Det narcissistiske familietræ kan på facaden se velfungerende ud. Det betyder højtuddannede, finansielle ressourcer og et højt status. Dog er familien ofte defineret ved utroskab, konflikter, dominans, kontrol, bagtale af hinanden og dysfunktionelle adfærdsmønstre. I en narcissistisk familie er relationerne ofte skrøbelige, men familieenheden kan forenes, når der er noget på spil hos det enkelte familiemedlem. Det vil sige, at de involverede vinder noget ved at engagere sig i konflikten. Andre er medløbere, som tror på historierne, men der kan være en frygt for at modsætte sig, hvilket kan medføre de selv bliver ekskluderet fra fællesskabet. De skelner ikke mellem, hvad der er bedst for børnene – det handler om kontrol og opnå egen behovstilfredsstillelse. Deres fortolkning af barnets bedste, er det scenarie, som er til fordel for deres side af familien. Det er ligegyldigt, hvilken konsekvenser det har på relationen mellem den udsatte biologiske forælder, den side af familien og børnene. Den selvcentrerede forælder vil straffe dig gentagende gange gennem jeres børn. De evner ikke at se, at de forstærker din adfærd eller reaktioner, som faktisk er en konsekvens af de valg og adfærdsdynamikker, de udsætter dig for. Den narcissistiske ekspartners adfærd kan være rammesættende for, at den anden forælder udvikler en depression eller en belastningsreaktion, hvilket den dysfunktionelle forælder udnytter det til egen fordel, så vedkommende vinder børnene og den tilhørende økonomi. Det kan desværre yderligere forstærke den anden forælders mistrivsel. Når den narcissistiske forælder får børnene, er det ikke sikkert, at de er mere nærværende til stede hos børnene. Børnene bliver måske bare oftere passet, sidder alene hjemme, idet alternativet ville være samvær hos den anden forælder. Forælderen ønsker ikke, at den anden forælder har et tæt forhold til børnene.

Der eksisterer ikke gensidighed i den relation, hvilket kunne være til gavn for børnenes trivsel. Narcissisten er kun interesseret i, at jeres fælles børn har det godt hos dem. Narcissistens fascination af status, penge og materialisme er rammesættende for, at de vil nyde, hvis forholdene hos den anden forælder er dårlige, idet de har en overbevisning om, at det sætter dem i en stærkere position hos børnene. Deres manglende empati og indlevelsesevne forårsager, at de ikke reflekterer over, at det påvirker børnene, når de er hos den anden forælder. Desuden kan børnene ikke gennemskue adfærdsmønstrene, idet den narcissistiske forælder formentlig kan tilbyde bedre forhold og oplevelser for børnene, mens den anden forælder efterlades nedbrudt eller i en finansiel ruin. Det afhænger selvfølgelig af forældrenes økonomi. Den narcissistiske forælder kan signalere til børnene, at han/hun er yderst samarbejdsvillige, når andre eller børnene er til stede. Børnene kan ikke gennemskue, at det narcissisten siger eller lover, når de er til stede, det understøttes efterfølgende ikke adfærdsmæssigt. Der er eksempler på, hvor ekspartneren er blevet alvorligt syg, hvorefter modparten har bedt om, hvorvidt de skulle tegne en livsforsikring, hvilket jo ikke er muligt efter en diagnosticering af en livstruende diagnose. Episoden peger på, at er der penge i udsigt eller et tab, kan der forventes en reaktion.

En narcissistisk forælder vil sabotere og chikanere dit samvær – og samværsaftalen. Narcissisten anvender ofte børnene som våben til at ramme den anden forælder. Årsagen kan være, at de ønsker bevidst at straffe modparten, hvor de ikke kan adskille, at deres behov ikke nødvendigvis er andres behov. De kan flytte til en anden landsdel, således barnet er isoleret fra samvær eller det besværliggøres hos den anden. De vil eksempelvis lade barnet vælge, hvornår de skal på samvær hos den anden forælder, hvilket kan være fra en relativ tidlige alder. Aftalen skal bare gå udover tiden og relationen til modparten. Det kan være at planlægge aktiviteter i weekenderne, så fx teenageren fravælger samvær hos anden forælder, da aktiviteterne hos narcissisten kan virke mere tiltalende. Andre strategier kan fx være købet af en hund, hvor teenageren / det yngre barn bliver ansvarlige for pasningen af den. De ringer konstant eller sender flere SMS, samt de mener at have krav på at troppe fysisk op i tide og utide i den andens samvær. De er uforstående for, at den adfærd kan virke forstyrrende på barnet eller den anden forælder. Andre gange anvendes teknologien til at overvåge og spore børnenes adfærd i den andens samvær. Det kan være gps data fra en smartphone. De kan overvåge alle aktiviteterne, samt vedkommende kan kontakte barnet flere gange, når barnets lokation indikerer, at den anden forælder ikke er i deres selskab. Det har grobund i forælderens behov for kontrol, bekræftelse og anerkendelse, og barnet ikke skal glemme den selvcentreret forælder. Nogle gange handler kommunikationen om, at barnet skal føle, at de går glip af spændende eller sjove aktiviteter under den andens samvær. Andre gange skal barnet føle en dårlig samvittighed over, at den narcissistiske forælder sidder alene hjemme. En narcissist vil ofte ikke kunne overholde en samværsaftale, da han/ hun føler, at have krav på en speciel behandling. Du kan eksempelvis have udarbejdet en samværsaftale, hvor barnet på skiftedage skal direkte hjem efter skole til den anden forælder. Den narcissistiske forælder modarbejder bevidst en samværsresolution fra dag et, så barnet fx først skal hjem et par timer hos vedkommende inden skiftet. Argumentet kan være, at det er barnets behov. De kan fx finde på at aflyse samvær, når de er informeret om, at barnet skal fejre sin fødselsdag hos den anden forælder. Andre forældre vælger bevidst ikke at udlevere barnet på den aftalte dato i ferien. Det kan være, at den anden forælder ikke får lov til at holde ferie med børnene. Deres manglende empati og forsøg på afstraffelse gør, at de ikke har evnen til at vurdere, at de ikke kun straffer den anden forælder, men adfærden straffer ligeledes barnet og relationen mellem barnet og den udsatte forælder. Det kan dog være narcissistens ønske at sætte en kile i forholdet mellem den ene forælder og barnet. Økonomi og materialisme anvendes til at tilkøbe sig børnenes loyalitet. Et eksempel kan være barnet, som giver udtryk for, at det har et ønske om at bo mere hos den anden forælder. Episoden resulterer i, at barnet få dage senere kan rapportere om at have fået en ny gaming computer, ipad eller et nyt kæledyr. Narcissisten kan overføre flere kontant beløb eller lignende. Det er et desperat forsøg at overbevise barnet om, at barnet skal blive og komme på andre tanker. Børnene manipuleres til at være afhængige af en vis livsstil, hvilket resulterer i, de lettere kan kontrolleres. Disse taktikker anvendes generelt, når forældrene er skilt, og økonomien kan bære det. Jo mere narcissisten er involveret, jo mindre sandsynlighed for, at børnene udvikler sig mod egen selvstændighed, hvor de ikke er dependent af forælderen. Det er yderligere kompliceret, hvis en bedsteforælder tilsvarende udviser de samme træk, så påvirkes børnene fra flere fronter. Der er konstant nogle omstændigheder, som den anden forælder skal forholde sig til. Det er ekstremt ressourcekrævende, og hvis du ikke har et solidt støttende netværk, kan det være et opslidende forløb, som medfører mistrivsel.

Det kan være, du er i familieretshuset for at finde løsninger på en samværsresolution, men den ene part har ingen intentioner om dette. Samtalen er i stedet præget af mudderkast, falske anklager, samt en tænd og sluk knap for krokodilletåre. Den ene part kan postulere “Jeg gør alt for børnene, det er for børnenes skyld eller deres bedste”. Narcissisten tror selv på forestillingen om, at det han/hun gør, det er for barnets bedste, men det involverer underligt nok ikke den anden forælder. Narcissisten kan komme fra en familie, hvor flere familiemedlemmer udviser samme karaktertræk. De kan være aktivt deltagende i kampen om en samværsfordeling. Det kan fx være den narcissistiske grandiose bror med en høj status uddannelse. Det er en uheldig kombination at have broren med som bisidder i mødet med familieretshuset. I et forsøg på at afskrække og dominere den anden biologiske forælder, så kan den narcissistiske brors grandiose forestillinger komme i spil, hvor han fx eksplicit kommer med en indikation på, at han formentligt vil arbejde i familieretshuset fremadrettet. På trods af, at han er bisidder, så vil han gerne sikre, at den ansatte fra starten er informeret om, hvilken uddannelse han har. Det er et klart tegn på narcissisme, hvis man tager udgangspunkt i den selvpromoverende adfærd, et stort behov for beundring samt omnipotente forestillinger. Det er typiske adfærdsmønstre for disse individer. Formålet er en skræmmekampagne, men det er hovedsageligt nok mest et udtryk for broderens manglende selvindsigt og fravær af empati. Den manglende evne til at vurdere egne eller familiens mentale udfordringer, det gør, at den type person ikke vil bidrage positivt i nogle former for samværssager. Det ovenstående eksempel er i ekstremerne, men nogle uddannelsesretninger som fx jura scorer højere på narcissisme og dyssociale træk. Som nævnt indledningsvist, så opfylder ganske få kriterierne for en diagnose.

Når forælderen med de narcissistiske træk hovedsageligt har børnene, skal du ikke forvente det tætte samarbejde. Du får kun information om børnene, hvis de kan kontrollere dig eller informationsstrømmen. De er ikke interesseret i, at du har et tæt forhold til jeres børn, idet de vil føle, deres relation er truet. Når barnet udviser kompetencer eller andre positive egenskaber, så skyldes det narcissisten, deres familie, eller andre mennesker den forælder idealiserer. Barnets dårlige egenskaber er nedarvet fra den anden biologiske forælder. Desuden vil din ekspartner udvælge, hvem dine børn har en relation til. Det involverer nødvendigvis ikke modparten har en positiv relation til børnene. Børnenes relationer skal relatere til den narcissistiske forælder. Det vil sige mennesker narcissisten idealiserer og sætter op på en piedestal. Det kan være mennesker, han/hun har et ønske om at have en relation til. Narcissistens status afgør, hvem børnene interagerer med. Den mest “velfungerende” forælder er kun interessant, hvis personen bidrager eller tjener et formål. Det er rammesættende for, at forælderen får den ønskede bekræftelse og beundring, som deres indre tomhed konstant søger. Barnet er i nogle tilfælde en brevdue, hvilket vil sige, at barnet overdrager informationer mellem forældrene. Når barnet involveres, så er det svært for den anden forælder at sige nej, samt det kan give anledning til irritation og frustration, idet narcissisten på forhånd har involveret barnet. Barnet anvendes til at manipulere og få gennemført det, som den narcissistiske forælder ønsker og har behov for. Desuden skal barnet ofte holde på hemmeligheder eller lyve på vegne af vedkommende, når det omhandler information, hvilket ekspartneren ikke må få.

Den sårbare narcissistiske forælder kan give børnene en følelse af, at det er deres ansvar at tage sig følelsesmæssigt af deres mor / far. Det er uddybet under fanen den grandiose & skjulte narcissisme. Det medfører hyppigt, at barnet ender i et symbiotisk forhold til forælderen (enmeshment), hvor det ikke bliver frigjort. Det er særdeles usundt, idet barnet ikke udvikler autonomi og risikerer at være dybt afhængig af forælderen. Et andet problem er, at barnet kan blive sat op på en piedestal, hvori det intet kan gøre forkert. Kombinationen af ikke at blive løsrevet fra forælderen, samt opdragelsen af at være unik, det harmonerer ikke altid med virkeligheden og interaktionen med andre mennesker. Den sårbare narcissistiske forælder kan omslutte barnet, således forælderen kontrollerer alt i barnets liv. Desuden fordrer det narcissistens behov for anerkendelse, som den selvopofrende forælder, hvilket ikke inviterer til plads for barnets anden forælder efter et samlivsbrud. Modsat kan en grandiose narcissist være relativ ligeglad med barnet, hvis behovene kan opfyldes hos andre kilder. Samvær er kun, når behovet opstår, og det reflekterer positivt tilbage på individet selv.

En narcissist vil ødelægge eller sabotere ekspartnerens “succes”, mål eller drømme, hvis vedkommende ikke er en del af rejsen. Det typiske tegn er misundelse. Det betyder, at får ekspartneren fx en ny kæreste, jagter sin drømmeuddannelse, dyrker sport på eliteplan,, er en fornuftig forælder til børnene, klarer sig godt i livet, vil det narcissistiske individ være rammesættende for udfordringer og forhindringer i et forsøg på at sætte en kile i processen. Som tidligere nævnt, er nogle narcissistiske individer succesfulde, men der findes en del, som ikke realiserer deres drømme, samt mangler vedholdenhed til at indfrielsen af mål. Derfor vil de sabotere andres glæde eller succes, da det skaber grundlæggende misundelse, som taler til den indre usikkerhed. Nogle tiltag kan være at devaluere den andens succes, tale det ned til vedkommende eller andre, involverer andre i processen for at minimere optimismen hos den anden part, spredning af negativ omtale eller på anden måde modarbejde en eventuelt “succes”. Definitionen er en succes, er hvad, der skaber misundelse eller følelser af utilstrækkelighed hos den destruerende personlighed.

Der kan opstå perioder, hvor den narcissistiske forælder har problemer i sine andre relationer, hvilket jo ikke er unormalt. Det får forælderen til at opsøge den anden forælder for støtte, men kun så længe vedkommende ikke har andre til at opfylde sine behov. Det er ligegyldigt, hvordan det narcissistiske individ har behandlet dig. Derfor vil nogle opleve, at man nærmest ikke eksisterer i perioder, mens andre gange opsøger individet dig, hvor vedkommende er ekstra venlig og betænksom, men adfærden har altså et formål.

Det er ikke unormalt, at et samlivsbrud fra en narcissist på sigt kan ende i, at børnene risikerer at miste kontakten til den ene forælder. Narcissistiske forældre er enten fraværende eller overinvolveret. Deres adfærd kan presse den anden part ud af børnenes liv, idet de ikke kan tilsidesætte egne behov og give plads til modparten. Ekspartneren skal i flere tilfælde bevise, hvad vedkommende er villig til at investere i børnene – den narcissistiske forælder. / hvad kan du tilbyde mig?. De kan have et ønske om, at det skal være en evig kamp at være i børnenes liv. Forældrefremmedgørelse kan skabe uoprettelig skade på relationen mellem den udsatte forælder og barnet. Den narcissistiske mor kan være fortaler for en relation til faren, hvori hun fortæller sit barn og omverden, at barnet skal have kontakt til den anden forælder, men samtidig forsøger hun at underminere relationen bag barnets ryg. Det kan involverer adfærd som at modarbejde, fremprovokere reaktioner og chikanere den anden forælder. Barnet anvendes til at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion, eller modsat som en undskyldning til kontinuerligt at overskide den andens grænser. Andre gange omtales forælderen negativt, samt barnet kan føle, at det ikke må omtale den anden positivt, da mor/far bliver ked af det enten verbalt eller gennem kropssproget. Det kan eksempelvis være signalering af tristhed, afsky eller vrede, når samtalen involverer positive oplevelser og medgang hos den udsatte forælder. Desuden udsættes barnet for andres negative opfattelse af den anden forælder, idet narcissisten har overbevist andre i miljøet omkring barnet, hvordan modparten er. For at overleve vælger barnet loyalitet til den fremmedgørende forælder. Det vil formentligt medføre, at barnet vil skulle kæmpe med relationelle udfordringer resten af livet, da barnet har fravalgt og tilsidesat sit autentiske selv, i et forsøg på at overleve i det kaotiske miljø. Barnets meninger og holdninger er baseret på den fremmedgørende forælders synspunkter og behov. Det vil sige barnets sprogbrug er funderet i forælderens udtalelser om den anden. Det er ofte i en sort/hvid tænkning, hvor den fremmedgørende forælder er perfekt, men modsatrettet har den modparten kun negative kvaliteter og egenskaber. Når barnet er isoleret fra den anden forælder, eksponeres det ikke for modsigende informationer, hvilket kan afkræfte det selvcentrerede individs forestillingsverden. Barnets positive minder om sin mor eller far udviskes med tiden. Børn kan ytre, at forælderen gjorde det og det, selvom barnet fx kun var et til seks år gammelt. Alle minderne er plantede og farvet af narcissisten forestillinger og had til modparten. På sigt kan unge og voksne børn fravælge kontakten, når de selv stifter familie og begynder at sætte spørgsmålstegn i relation til egne opvækstbetingelser. Det er dog ikke altid tilfældet, da de narcissistiske træk kan blive videreført til næste generation. Det er sandsynligt, at de i voksenalderen kan aflæse den forældrefremmedgørende adfærd. Det er rammesættende at fortælle, at forældre kan reagere i afmagt og frustration, idet de frygter for at miste kontakten til deres børn. Adfærden kan desværre understøtte og have den modsatte effekt. Nogle forældre vælger at trække sig, i et forsøg på beskyttelsen af selvet eller børnene. Den narcissistiske forælder fortæller hyppigt barnet, at den anden forælder ikke elsker og ønsker kontakt til barnet. Desuden kan barnet blive overbevist om, at den anden forælder er potentielt farlig og har behandlet han/hun dårligt. Opmærksomheden er således ikke på, at han/hun (narcissisten) har bidraget til at ødelægge relationen, enten gennem chikane, kontinuerligt overskridelse af personlige grænser, økonomisk vold, offermentalitet, anvendt barnet som våben, triangulering med andre (fx familien, venner, bekendte, andre børns forældre, personalet i barnets skole eller institution), eller været rammesættende for, at det er en udfordring at forblive involveret barnets liv. Adfærden har til formål at opfylde behovet for at kontrollere alt i barnets liv. En alternativ løsning kan være, at den selvcentrerede forælder får den fulde kontrol i forhold til børnene, hvori modparten imødekommer deres ønsker og behov, samt udviser ros og anerkendelse, hvilket formentligt kan minimere konflikterne fremadrettet.

Afsluttende bemærkninger. Alle mennesker udviser narcissistiske træk (fx nogle de omtalte adfærdsdynamikker), men hos nogle er de særligt stabile på tværs af tid og sted, og adfærdsmønstrene er gennemtrængende og hyppigt anvendt. Konkret betyder det, at de oftest sætter sig selv først, og de reflekterer ikke over konsekvenserne af deres adfærd.

Den narcissistiske bedsteforælder

Den narcissistiske bedsteforælder er den aldrende udgave af den type personlighed, hvilket betyder, at individet ikke agerer anderledes end den yngre udgave. De kan være fraværende eller overinvolveret. Der er enkelte forskelle. For den narcissistiske kvinde er kroppens aldring en enorm udfordring. Det manglende ungdommelige ydre og tiltrækningskraft, det inviterer ikke længere til opmærksomhed eller fascination. Kvindens falmende attraktivitet kan ikke anvendes til manipulation og behovstilfredsstillelse. Det betyder, at de mangler værktøjer til at opnå den behandling, de normalt har forventet. Den pensionerede bedsteforælder kan mangle kilder til tidligere tiders opmærksomhed og validering. Den rolle kan børnebørnene nu udfylde med udgangspunkt i barnets naivitet. Den gensidige transaktion kan være anvendelsen af gaver og penge. Den narcissistiske bedsteforælder har ikke lært af erfaring, da de forsøger at videreføre præcist de samme adfærdsdynamikker, som de opdragede deres børn med.

Det er normen, at bedsteforældre har en tendens til at forkæle deres børnebørn. Handlingen er et gestus af kærlighed, hvor formålet er at glæde børnene uden gensidige forpligtelser. Det er naturligt, at transaktionen kan være at observere barnets glæde, hvilket er belønningen i sig selv. Når forældrene og bedsteforældrene er enige om værdien og antallet af gaver, samt barnet sideløbende lærer at mestre tilværelsen og livets udfordringer, er adfærden ikke problematisk. Hos den narcissistiske bedsteforælder kan adfærden have et andet formål. Gaver og penge kan gøre barnet afhængig af bedsteforælderen, hvilket skaber fundamentet for kontrol. Barnebarnet er kilden til opmærksomhed, hvilket kan resultere i, at bedsteforælderen har et udtalt behov for at være bedsteforælder no.1. Bedsteforælderen kan verbalisere, at barnet skal komme på besøg alene. Det giver anledning til bedsteforælderen får alt opmærksomheden fra barnet, samt barnet kan manipuleres og påvirkes uden tilstedeværelsen af forældrene.

Familiedynamikken fungerer som forholdet mellem forælderen og børnene, hvor børnebørnene vil blive forskelsbehandlet. Når børneflokken inkluderer flere, er det de foretrukne børn eller et specielt udvalgt barn, som hovedsageligt modtager opmærksomheden, gaverne eller pengene. Andre er syndebukke og roden til det negative, der forekommer i den dysfunktionelle familie. Børnebørnene kan fx modtage samme devaluerende behandling, som bedsteforældrene gav egne børn, når de ikke rettede ind efter behovene. Bedsteforælderen kan fylde barnebarnet med dårlig samvittighed, enten gennem gråd, offermentalitet, eller de kan henvise til, at de har gjort alt for barnet fx købt gaver og foræret penge. Det medfører, at barnebarnet får et følelsesmæssigt ansvar og en følelse af at stå i gæld til bedsteforælderen. Den narcissistiske bedstefar kan have store forventninger til barnebarnets fremtid, hvor de nogle gange skal følge i samme fodspor som ham selv. Når han ønsker, at de skal jagte status og prestige, er det funderet i bedstefarens behov. Barnebarnets succes afspejler bedstefarens evner og indsats, hvilket ligeledes kan observeres hos den narcissistiske forælder. Det reflekterer positivt tilbage på den narcissistiske forælder eller bedsteforælderen, hvis barnet er succesfuldt. Derved kan de tage en del af æren for barnets succes, hvilket understøtter deres grandiose selv, og deres malplaceret forestillinger om storhed.

” Bedsteforælderen kan have en overbevisning om, vedkommende var den fejlfrie og perfekte forælder”

De kan underminere din autoritet som forælder. Den narcissistiske bedsteforælder kan have et ønske om at bestemme og bevare kontrollen over børnebørnene. Et eksempel kan være gennem involvering af barnet, når bedsteforælderen bevidst modsætter sig forælderens værdier i opdragelsen. Det kan være en direkte irettesættelse af forældrekompetencerne, hvor barnet overhører samtalen mellem forælderen og bedsteforælderen. Det kan være hemmeligheder, som barnet ikke må involvere forældrene i. En anden situation kan fx være, når barnets skal passes, hvor forælderen har givet klare anvisninger om sengetid eller slikforbrug. Det er umiddelbart harmløse handlinger, men bedsteforældrene viser gentagende, at barnet ikke skal følge forælderens instruktioner. Forældrene vil blive undermineret og modarbejdet, hvor det er en mulighed. De har ingen respekt for regler eller grænsesætning, idet de enten bevidst eller ubevidst kontinuerligt overskrider andres grænser. De er verdens centrum. Den manglende selvindsigt kan være årsagen til, at de ikke har en fornemmelse for, hvordan deres adfærd påvirker andre. 

” Bedsteforælderen føler sig som en mere kompetent forælder komparativt med egne voksne børn. Det er på trods af, at opvæksten har påvirket børnenes mentale helbred i en negativ retning.”

De forsøger i sjældne tilfælde at vende børnebørnene mod forældrene. Det kan være, når børnenes forældre er i et parforhold eller efter et samlivsbrud. Det kan fx være mod ekspartneren til eget barn. I andre tilfælde kan bedsteforælderen blive allieret med ekspartneren, hvis det inviterer til en forøget indflydelse og kontrol i relation til børnebørnene. Det kan observeres i situationer, når en bedsteforælder har en konfliktfyldt relation til egne børn på baggrund af dysfunktionelle opvækstbetingelserne, hvor det selvcentreret individs indflydelse er forsøgt begrænset. Andre familiemedlemmer kan mobiliseres i et forsøg på at isolere forælderen, samt gradvist overbevise og fjerne barnet. Det er ikke alle mennesker, som har evnerne til at opdage manipulationen. Barnets naivitet og gentagne prægning fra bedsteforælderen eller gruppepres fra andre familiemedlemmer, kan desværre på sigt overtale barnet. Det narcissistiske individ føler sig berettiget til at vende barnet mod forældrene, da vedkommende er “det bedste for barnet”. Det betyder, har du en mavefornemmelse om uhensigtsmæssig adfærd, eller har dine opvækstbetingelser indikeret, at bedsteforælderen har narcissistiske tendenser, kan man vælge at minimere vedkommendes indflydelse og tilstedeværelse i børnenes liv. Det inkluderer ligeledes de andre familiemedlemmer, som understøtter adfærden. Det kan være beskyttende foranstaltninger.    

Konsekvenserne

I de værste tilfælde kan narcissistens adfærd have konsekvenser, hvilket skal anskues mellem to modsatrettede poler. Det ene scenarie kan være, at den narcissistiske person presser andre til randen af suicidale tanker og adfærd. Det kan være konsekvensen af fx længerevarende gentagende nedgørelse, psykisk vold, finansiel vold, forældrefremmedgørelse eller kampagner, hvori formålet er at isolere én fra sine relationer og omgivelserne. Gentagende udsættelse for belastninger kan medføre psykopatologiske lidelser i form af fx belastningstilstande og depression. Det kan medføre en forhøjet forekomst af somatiske sygdomme, idet belastning korrelerer med fx udviklingen af hjertekarsygdomme. Den modsatte pol kan være, at det gentagende pres får individet til at reagere kraftigt på angrebene, hvori den narcissistiske personlighed på sigt kommer til at stå til ansvar for adfærden.

Afsluttende bemærkninger

En kort afsluttende bemærkning er, at vi alle udviser narcissistiske træk, men der er en variation i graden hos det enkelte individ. Når et menneske opfylder kriterierne for NPD, så er forstyrrelsen ikke selvvalgt. Det er en kombination mellem arv og miljø, hvilket er omsorgssvigt, traumer og genetiske dispositioner. Diagnose eller ej, alle mennesker er forskellige. Diagnosen er en deskriptiv forståelse af nogle adfærdsmønstre, som NPD lidende udviser. Det er ikke umuligt at arbejde mod personlige forandringer, men behandlingen kræver en vis grad af selvindsigt i egen personlighedsstruktur og i behovet for hjælp. Adfærdsdynamikkerne kan dog have konsekvenser for de pårørende, enten partnere, forældre, børn, venner og bekendt, men individet kan selv opleve mistrivsel grundet sociale konflikter og den nedsatte selvværdsfølelse. Hvorvidt man skal minimere kontakten eller fortsætte relationen, det er en individuel vurdering.

Referencerne er blandt andet

DSM-5 og ICD-11 manualen.

Bach, B. S., & Simonsen, S. (2023). ICD-11 Personlighedsforstyrrelser – En Klinisk Vejledning. Hogrefe Verlag. 

Back, M.D. (2018). The narcissistic admiration and rivalry concept. In A.D. Hermann, A.B.
Brunell, J.D. Foster (Eds.), Handbook of trait narcissism: Key Advances, Research Methods, and
Controversies (pp. 57-68). New York, NY: Springer

Back, M.D., Küfner, A.C.P., Dufner, M., Gerlach, T.M., Rauthmann, J.F., Denissen, J.J.A. (2013).
Narcissistic admiration and rivalry: Disentangling the bright and dark sides of narcissism. Journal of
Personality and Social Psychology, vol. 105, 1013-1037.

Levy, K.N., Ellison, W.D., & Reynoso, J.S. (2011). A historical review of narcissism and
narcissistic personality. In W.K. Campbell & J.D. Miller (Eds.), Handbook of narcissism and
narcissistic personality disorder: Theoretical approaches, empirical findings, and treatments (pp.
3–12). New York, NY: Wiley.

Newton, N.J., Herr, J.M., Pollack, J.I., & McAdams, D.P. (2014). Selfless or selfish? Generativity and
narcissism as components of legacy. Journal of Adult Development, vol. 21(1), 59–68

Pincus, A.L., & Roche, M.J. (2011). Narcissistic grandiosity and narcissistic vulnerability. In W.K.
Campbell & J.D. Miller (Eds.), Handbook of narcissism and narcissistic personality disorder:
Theoretical approaches, empirical findings, and treatments (pp. 31–40). New York, NY: Wiley.

Reynolds, E.K., & Lejuez, C.W. (2011). Narcissism in the DSM. In W.K. Campbell & J.D. Miller
(Eds.), Handbook of narcissism and narcissistic personality disorder: Theoretical approaches,
empirical findings, and treatments (pp. 14–21). New York, NY: Wiley.

Vedel, A., & Thomsen, D. K. (2017). The dark triad across academic majors. Personality and Individual
Differences, vol. 116, 86-91