Manipulation

Alle mennesker anvender manipulation i større eller i mindre grad. Men hvordan defineres manipulation? (ca. 10 normalsider). Manipulation er en måde, hvori man forsøger at påvirke andre menneskers tankegang og handlemåde, således de understøtter opfyldelsen af manipulatorens behov. Man benytter ofte manipulation, hvis man ikke kan få et specielt behov opfyldt, når man spørger direkte og med åbenhed om formålet. De forskellige teknikker foregår oftest i det skjulte, hvilket kan være en udfordring at gennemskue. Nogle mennesker har lært fra en tidlig alder, at deres behov kunne tilfredsstilles, når de anvendte strategier til at influere andres tankegang. Adfærden kan være et produkt gennem observation og imitation af forældrenes adfærd, hvis adfærdsmønstrene er normaliseret i familiesystemet. Alle mennesker har tillært sig manipulationsstrategier i barndommen, men nogle individer anvender strategierne i en helt anden skala end gennemsnittet.   

Sælgere forsøger at manipulere eventuelle kunder til at købe deres produkt. Den samme adfærd er gældende i politik, hvori et politisk budskab forsøges solgt, enten gennem fremhævelsen af personsager, kritik af andres overbevisninger eller værdier. Det er påvirkningen af vælgerne i en specifik retning.  

De nedstående manipulationsstrategier har et stort overlap, hvilket konkret betyder, at de hyppigt anvendes sammen. Den ene udelukker altså ikke den anden, og manipulation kan involvere flere strategier i brug samtidigt.   

Strategier til manipulation:

1. Ros og anerkendelse 

2. Penge og gaver 

3. Prikke til følelser af skyld og skam 

4. At lyve og holde på hemmeligheder 

5. Offerrollen 

6. Grænseoverskridende adfærd og en fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion 

7. Triangulering 

8. Sladder og smædekampagne 

9. Ignorering 

10. Trusler / nedgørelse / anklager 

11. Gaslighting 

12. Skifte af skyld 

13. Flirtende og seksualiseret adfærd 

14. Kontrol 

15. Afrunding på emnet manipulation

Ros og anerkendelse 

Man kan komme langt med ros og anerkendelse. De fleste mennesker nyder at modtage komplimenter i et eller andet omfang. Derfor kan ros og anerkendelse benyttes til lettere at få sine behov opfyldt. Den adfærd forekommer oftest i børneopdragelsen, da ros kan forstærke den adfærd, forældrene gerne vil have. Det kan eksempelvis være rosende ord for at rydde op på værelset, at være sød eller betænksom i relation til andre. Manipulation i hverdagen kan være at give sin partner rosende ord, når de fx laver mad, involverer sig i børneomsorgen eller klipper hæk. Det øger nemlig sandsynligheden for at adfærden gentages. Et andet eksempel er, at ros og interesse i andre personers liv, eller fx anerkendelse af individets kompetencer, kan gøre det lettere at bede om en tjeneste eller hjælp til noget efterfølgende. Konkret betyder det, at ros, anerkendelse og komplimenter kan motivere modparten i den retning, man ønsker.

Reciprok altruisme er et begreb funderet i menneskets prosociale adfærd, hvori der er en forventning om gensidighed, når vi gør andre en tjeneste og hjælper dem. Reglen involverer, at nu hjælper jeg dig, så kan det være på et andet tidspunkt, at jeg har behov for støtte eller opbakning på et eller andet niveau. Altså, der er en forventning om en fremtidig gengældelse for den tilbudte hjælp.  

Penge og gaver 

En anden måde at manipulere omgivelserne, er ved anvendelsen af penge og gaver. Det er nemmere at få andre til at lystre, hvis du anvender materialisme til at influere deres adfærd. Det er ganske naturligt, at det kan benyttes til at glæde andre, hvilket skaber fundamentet for positive følelser hos den givende. Den form for adfærd er jo ikke for egen vindings skyld. Adfærden kan alligevel udnyttes til at skubbe individet i en bestemt retning. Det kan være i parforholdet, hvor en pæn indpakket gave kan aflede forøget intimitet, og skabelsen af muligheden for indfrielsen af noget andet, vedkommende føler et behov for. Det kan være at kompensere for en dårlig samvittighed overfor sin partner og børn. Andre eksempler er, at penge og gaver anvendes til, at modtagerne får et afhængighedsforhold af strømmen, hvilket skaber fundamentet for kontrol. Modtagerne af gaverne kan have en følelse af at stå i gæld til afsenderen. Modsatrettet lukkes gavestrømmen, hvis modtagerne ikke adlyder eller indretter sig efter giveren, således det bliver et afpresningsmiddel. Opsummerende, ved at overøse andre med matrialisme eller kontanter, er de lettere at kontrollere.

Modsat kan det være at købe børnene efter et samlivsbrud, hvor man måske køber en hund, hvis børnene udtrykker et forøget behov til at se den anden forælder. En lille hundehvalp eller en computer er en god måde at manipulere med børnene, således de kommer på andre tanker. Som tidligere nævnt, gør børnene afhængige af en vis levestandard.  

Prikke til følelser af skyld og skam 

En vellykket metode at manipulere sine tætte relationer på, er gennem fremkaldelsen af følelser som skyld eller skam. Strategien er effektiv i forhold til éns partner eller egne børn. Det kan involvere verbale formuleringer, som taler til den dårlige samvittighed. “Nu sidder jeg alene juleaften”, “Der er aldrig nogen, som tænker på mig”, “Alt det jeg har ofret for dig, selvom jeg ikke ønskede at blive forælder”, “Du er ligeglad med mig”, eller fx suicidale trusler “Måske er det ville være bedre, hvis jeg ikke var her mere” , “Jeg har ikke andre end dig”.

Komparative bemærkninger er, når en forælder fx sammenligner sit barn med andre. “Hvis du bare var som Jørgen, han er betænksom og rigtig sød”, “Fik du kun 4 i din dansk aflevering. Idas mor sagde, at hun fik 12, hvor er hun bare dygtig”” Det ville være nemmere, hvis du var som dine søstre” . Devaluerende og nedgørende bemærkninger: “Du siger altid noget dumt”, “ Det er du ikke dygtig nok til”, “Det er din skyld, at jeg ikke udlevede mit fulde potentiale”, “ Du tænker altid kun på dig selv”. Det kan være manden/ kvinden i parforholdet, som aldrig nogensinde er tilfreds med partnerens indsats, og derved prikker til skyldfølelsen “Du gjorde det og det, eller du gjorde intet” .

At lyve og holde på hemmeligheder 

Undersøgelser peger på, at menneskearten lyver op flere gange dagligt. Det kan være mindre “hvide løgne”, hvori man forsøger at beskytte sig selv eller andre. Adfærden kan være baseret på, at vi ikke ønsker at såre andre, eller minimere vores egne fejl og begrænsninger, samt flytte fokus væk fra vores mindre hensigtsmæssige adfærd. Det kan eksemplificeres med spørgsmålet: “Går det godt?”, hvor man vælger at sige ja, selvom livet opleves som overvældende, måske med en dybereliggende følelse af tristhed. Mennesket kan have en tendens til fx at tale egne evner, præstationer eller kompetencer op. Altså overdrivelser, hvor vedkommendes kvaliteter får et ekstra lag. Årsagerne kan være flere, men det er ofte ikke i en ond hensigt. Det er altså ikke unormalt at undlade nogle informationer, i et forsøg på at afskærme andres følelsesliv.  

At lyve kan være en bevidst eller ubevidst handling. Nogle mennesker har kognitive udfordringer, en nedsat tidsfornemmelse eller hukommelse, hvilket medfører, at de lyder til, de lyver. De kan være udfordret på fx tidshorisont, hvor det de siger og gør, det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, eller i en rigtig kronologisk rækkefølge. Eksempelvis kan individet formidle en fortælling om, at vedkommende fx længerevarende har dyrket sport, læst flere bøger, eller malet olie malerier, selvom adfærden kun har foregået en uges tid af deres liv, men adfærdsmønstrene kommunikeres ud, som værende tilstede i flere år.

Løgne er manipulation, fordi løgne kan påvirke andre menneskers virkelighedsopfattelse. Løgne kan have til formål at forvrænge virkeligheden og sætte andre i et ekstremt dårligt lys. Det er fx falske anklager og beskyldninger. Der kan skelnes mellem overdrivelser og modsatrettet underdrivelser. Usande historier kan anvendes til at sætte sig selv i offerrollen, helten i fortællingen, eller i et generelt forsøg på ansvarsfralæggelse. Det er naturligt, at nogle mennesker tror på deres egne fortællinger, på trods af, at deres handlinger og ord ikke er i overensstemmelse med hinanden. Kort opsummerende – er ord og handling i overensstemmelse med hinanden? ændrer vedkommende fortælling, afhængigt af, hvordan de fremstår bedst i situationen?

Hemmeligheder kan være negative, da de hyppigt involverer andre mennesker er inkluderet i muliggørelsen. Det kan eksempeltvist være børn, som skal holde på hemmeligheder for andre familiemedlemmer, eller hemmelighederne fx skal beskytte uhensigtsmæssig og sårende adfærd i familien. Hemmelighederne kan være noget, som barnet skal holde tæt for sin forælder, både i parforholdet og efter et samlivsbrud 

Sætningerne “Har du hørt at..?”, eller “Du må ikke sige det til andre” inviterer jo til, at det skal fortælles videre. Denne vigtige information må ikke formidles videre i andres påhør, men hemmelighederne luftes måske i tilstedeværelsen af en speciel type individer. Der, hvor erfaringen har vist, at de generelt ikke kan holde på hemmeligheder, og informationer sandsynligvis kommer for andres ører.

Andre gange kan vedkommende drage nytte af, at andre involveres i et hemmelighedskræmmeri, idet hemmeligheden frigives på et konkret tidspunkt, således den anvendes til fremprovokeringen af en reaktion fra person, som er målrettet adfærden. Det uddybes nedenfor i rubrikken fremprovokering af en følelsesmæssigreaktion.  

Offerrollen 

Alle mennesker kan påtage sig offerrollen i løbet af deres liv. Det er vigtigt at understrege, at man kan være et offer for andres valg og handlinger, sygdom, ulykker samt andre ukontrollerbare omstændigheder, da livet jo ikke altid er retfærdigt. Offerollen er et adfærdsmønster, der anvendes til at manipulere mennesker og omgivelserne. Det betyder, at når individet bevidst indtager rollen, sker der en ansvarsfralæggelse for egne uhensigtsmæssige valg og handlinger, og det inviterer til, at egne behov lettere opfyldes. Offermentaliteten er en strategi til at influere andres tankegang og handlinger.

Adfærdsdynamikkerne indbyder til medlidenhed og sympati, når andre ser den uretfærdige behandling personen har været ude for. Det er ikke unormalt, at man kan have en periode med forøget selvmedlidenhed, men nogle individer lever en tilværelse i offerrollen, idet adfærden er en måde at manipulere andre til at imødekomme nogle behov.  Børn og børnebørn er letpåvirkelige, hvis forældre eller bedsteforældre indtager offerrollen.

Offerrollen kan involvere, at adfærden fremprovokerer tanker om medlidenhed og omsorg rettet mod vedkommendes situation. Det kan være økonomisk, eller påvirkning mod “de personer”, som har forurettet manipulatoren. Personen er et offer for andres adfærd, hvilket kan være partneren, ekspartneren, egne børn, familiemedlemmer, kollegaer eller ansatte i danske sundhedssystemet. Gråd og bedrøvet ansigtsmimik er en strategi, der er rammesættende for sympati fra andre. Det følelsesmæssige udtryk stikker ofte ikke dybt, men dynamikken kan influere andres reaktion og støtte på adfærden. Det er helt normalt at ville hjælpe en nødlidende, men det er bare ikke altid, at det individ, som udgiver sig for at være et offer, er det.  

Grænseoverskridende adfærd og en fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion 

Manipulation er, når mennesker anklager andre for at reagere, på den grænseoverskridende og provokerende adfærd, de udsætter vedekommende for. Den adfærdsmæssige respons er funderet i en kontinuerlig respektløshed og overskridelse af individets personlige grænser. Mennesker med mørke personlighedstræk har en tendens til at trykke kontinuerligt på andres knapper, i et håb om at fremkalde en emotionel respons. Det kan være svært at forestille sig, at nogle mennesker bevidst forsøger at fremprovokere reaktioner fra andre. Lysten er baseret på, det skaber nydelse og en følelse af kontrol hos den person, der fremprovokerer en emotionel reaktion. I forlængelse, fremstår individet i et mindre fordelagtigt lys, hvis han/hun reagerer uhensigtsmæssigt, når de har fået nok af grænseoverskridende og provokerende affærd. Manipulatoren anvender reaktionen til at indtage offerrollen, den uskyldige personlighed, som intet gør forkert.  

Triangulering   

Triangulering er en adfærdsdynamik, hvor manipulatoren involverer andre i konflikter, og derved spiller mennesker ud mod hinanden. Det kan eksempelvis være en forælder, som ikke kan kontrollere et voksent barn, men vælger at indblande søskende og eventuelt den anden forælder i uoverensstemmelserne. Adfærden har afsæt i offerrollen, hvori andre involveres til at pege på adfærd eller fejl iboende i barnet, således forældren præsenteres værende den uskyldige og forudrettede. Modsatrettet kan iscenesættelsen af konflikterne fremkalde en følelse af nydelse, når forælderen observerer eskaleringen af børnenes konflikt. Individet anvender triangulering som en form for dukkeføring, idet mennesker dirigeres rundt i manegen, således dukkeføreren opnår kontrol i situationen. Anvendeligheden af triangulering er at involvere andre til ekskludering og som ammunition mod en anden. Det kan være ved at involvere familiemedlemmer, forældre, søskende, kærester, børn, forældre i børnenes skole eller fritidsaktiviteter, fagpersonale og kollegaer i konflikterne. Manipulatoren kan i værste tilfælde overbevise hele familien og lokalsamfundet mod vedkommende.

Det kan være ekspartneren, som forsøger at opdrage på barnet, hvori der sættes alderssvarende krav og forventninger, men modparten aktivt forsøger af farve, endvidere at holde det i forestillingen om, at krav og forventninger er et overgreb på barnet. Børnene kan blive bedt om at lyve og holde på hemmeligheder for den modsatte part, hvorefter hemmelighederne kommer til overfladen i et forsøg på at fremkalde en reaktion. Desuden kan fælles børn anvendes som et afpresningsmiddel, til behovsopfyldelse.  

Manipulationsstrategien har til formål at skabe kontrol over personen. Det er fortællingen om, at manipulatoren er et offer. Mennesker involveres til enten at italesætte og konfrontere vedkommende, stakling by proxy, fremprovokering en reaktion, ekskludering og isolering af individet fra fællesskabet, samt fra gruppen personen har et tilhørsforhold til.

Sladder og smædekampagner 

Sladder har en socialiseringsfunktion, hvor omtale ikke nødvendigvis er negativt eller ukonstruktivt. Der kan være situationer, hvor sladder og opstart af rygter har et mere negativt mål for øje.  

Grundlæggende kan aggression inddeles i to kategorier – direkte og indirekte aggression. Den direkte er den åbenlyse og fx konfrontatorisk verbal eller fysisk aggression, hvor indirekte aggression er spredningen af rygter, delingen af andres hemmeligheder, samt et forsøg på ekskludering eller isolation af sine modstandere fra deres sociale tilhørsforhold. 

For en manipulator kan sladder være en måde at påvirke andres syn på én udvalgt person, familie, organisation eller en minoritet. Det er på trods af, at informationen er baseret på halve sandheder eller opbygget på direkte løgne.  Nogle personlighedstyper er overdreven aktive i behovet for spredning af ondsindet sladder. Det har karakter af et personlig hetz eller kampagne, hvori formålet er skabelse af konflikt samt isolation af modparten. Det er personer, som ikke nødvendigvis kender personen, men aktivt deltager i forfølgelsen eller i udstødelsen af målet for adfærden.  

Formålet med en smædekampagne er at skade én andens omdømme. Kampagnen er oftest ensidigt, bestående af en mangelfuld information, hvor fokusområdet er centreret på fortællingen om, afsenderen indtager offerrollen. Et andet formål er undermineringen af støtte fra omgivelserne. 

Den engageret afsender af negativ sladder og smædekampagner, er hyppigt personer, som mangler indhold eller oplever utilfredshed i tilværelsen, hvor de formentligt selv scorer højt på de mere mørke personlighedstræk, idet de trives i drama og konflikter. Modsatrettet kan misundelse være en bagvedliggende årsag til, at nogle mennesker tager initiativ til at ødelægge én persons omdømme.  Alle mennesker har ikke en veludviklet kritisk sans, eller de tror som udgangspunkt på det bedste i andre mennesker, hvilket er årsagen til, det er lettere påvirke andres overbevisninger i én ønskede retning – alle kan falde for manipulation.

Ignorering 

Mennesket er et socialt dyr, hvilket er årsagen til, at en afvisning er en voldsom oplevelse. Ignorering og social eksklusion er forbundet med forøget psykisk smerte. Når man afvises eller ignoreres, kan det give anledning til fortvivlelse. Det afviste individ kan føle en mindreværdsfølelse, hvori de påtager sig ansvaret for, at andre ikke ønsker deres selskab. “Er det min skyld?”, “Skulle jeg have handlet anderledes?”. Ignorering kaldes ofte for “silent treatment” .

Nogle individer trækker sig fra andre, enten for at beskytte sig selv fra negativitet, andres sårende adfærd, modsat de eksempelvis selv oplever mistrivsel. I andre tilfælde, er formålet at distancere sig fra drænende, traumatiske og skadelige relationer.  

Adfærden kan kategoriseres som psykisk vold. Der er børn, hvori en straf er længerevarende ignorering. Adfærdsdynamikkerne kan observeres i et parforhold eller efter en skilsmisse, da ignoreringen skal presse personen til at rette ind, og give det, som personen har behov for. Det er, når eksklusionen og smerteoplevelsen er for markant. Bevidst ignorering er en form for manipulation.  

Trusler / nedgørelse / anklager

Trusler om bål og brand kan være en strategi til at manipulere andre til tavshed, samt at de indretter sig efter forholdene.  

Når man gør brug af trusler, nedgørelse og anklager, kan det bl.a. ske ganske få gange. “Hvis du ikke gør det, jeg beder dig om, så forlader jeg dig” er en enkeltstående reprimande. I den modsatte ende af skalaen, er strategierne ofte anvendt. Den kontinuerlige benyttelse af trusler, nedgørelse og anklager skaber fundamentet for et minefelt, hvori omgivelserne skal “gå på æggeskaller”. Det betyder, at andre kommer i en tilstand af alarmberedskab, således de undgår at antænde manipulatorens temperament.  

Gentagende nedgørelse af sin partner eller børn, kan skrælle lagene af deres selvværd, så de selv tror på, at de ikke er noget værd. Et menneske som ikke kender sit værd – er lettere at kontrollere.  

Gaslighting

For manipulatoren betyder anvendelsen af Gaslighting, at vedkommende benægter eller minimerer en andens oplevelse af noget, som er sket. Strategien skal sætte spørgsmålstegn ved personens virkelighedsopfattelse, så der sås tvivl med egen hukommelse, dømmekraft og følelsesmæssige oplevelser. Det er ting, manipulatoren adfærdsmæssigt har verbaliseret eller gjort, som benægtes, selvom han/ hun er klar over, at de lyver. Det forvrænger fuldstændig andres virkelighedsopfattelse, hvis han/hun benægter eller negligerer at hændelser er sket. Det er fornægtelse af virkelighed. Forestil dig, at manipulatoren anvender fraser som: “Det har jeg aldrig sagt”, “Det er aldrig sket”, “Det var ikke så galt, du har altid været følsom og sensitiv”,” Det er noget, som du forestiller dig”, “ Du er ikke et offer, andre har det værre end dig”. Gaslighting kan anvendes til at minimere andres oplevelse, når det, de er oplever, er psykisk vold. Det kan være forælderen, der slår sit barn, men benægter hændelsen er sket, når barnet senere konfronterer forælderen med handlingen.

Manipulatoren vil undvige alt skyld, og undgå at påtage sig ansvaret for deres adfærd. Derfor kan klare beviser ikke hjælpe. Det eksemplificeres i et parforhold, hvor en mand har skrevet flere SMS med en anden kvinde. På trods af håndgribelige beviser, vil han stadig benægte handlingen. Han kan finde på en undvigelsesmanøvre ved at teste partnerens forestillingsverden. Det er ved at sætte spørgsmål ved den. “ Det er din virkelighed, det har jeg aldrig skrevet”, “Hvordan kunne du kigge i min telefon?”. “Hvorfor er du altid efter mig?”, “Du er virkelige skør”. De stiller spørgsmål ved ofrets mentale oplevelse, og gentager den forvrængede fremstilling af virkeligheden igen og igen. Når personen bliver konfronteret med adfærden, anvendes DARVO. Først 1) benægtelse af adfærden (Deny), 2) derefter modangreb (attack), 3) indtagelsen af offerrollen (reverse victim and offender).  

Skifte af skyld 

En manipulationsstrategi kan være skifte af skyld. Når nogle individer konfronteres af andre med deres uhensigtsmæssige adfærd, blandt andet hvis adfærden er oplevet værende grænseoverskridende, så i stedet for at reflektere over italesættelsen og påtage sig ansvaret, vil vedkommende pege på den andens fejl, således skylden derved sendes retur til modparten. Det er lidt i overensstemmelse med offerrollen, hvori individet forsøger at ansvarsfralægge sig egen adfærd, eller deres bidrag til opretholdelsen af en eventuel konflikt. “Du gjorde det, så retfærdiggør det min adfærd”. Retfærdiggørelse kan kronologisk være funderet i en løgn. Strategien handler grundlæggende om at flytte opmærksomheden væk fra egen adfærd og centrere fokus til modparten. Skifte af skyld er ansvarsfralæggelse.  

Flirtende og seksualiseret adfærd 

Flirtende og seksualiseret adfærd kan være et manipulationsredskab. Strategien er oftest forbeholdt kvinder, men det er en teknik til indfrielsen af et behov. Det kan være af materialistisk karakter, eller i forbindelse med en konflikt, hvor kvinden kan spille mænd ud mod hinanden. Mænd er fra naturens side programmeret til at ville investere ressourcer i det modsatte køn, hvilket i nogle tilfælde kan misbruges. Modsatrettet kan mænd anvende ressourcer til at få deres behov opfyldt.

Kontrol 

Generelt er behovet for kontrol, en måde at fjerne oplevelsen af ubehag, individet føler, når man ikke er i styringen med tilværelsen.  Andre mennesker er vokset op i et kaotisk miljø, hvor forældrene har været særdeles kontrollerende helt ned på et mikroniveau og ved selv de mindste omstændigheder.

Dybest set er kontrol noget man kan opnå gennem manipulation af sine omgivelser. Manipulation anvendes til at kontrollere omverden og andre menneskers adfærd – deres tankegang og handemønstre. Behovet for kontrol kan opstå, når personen har et indre kaos, eller hvis det inviterer til behovstilfredsstillelse.  

Kontrol kan komme til udtryk i parforholdet, hvor den ene part er dominerende og vil bestemme næste alt. Andre gange udøves kontrol over børn eller børnebørnene, hvori fx voksne børn fortsat i 40´erne og 50´erne skal have forælderens accept og godkendelse. Forælderens behov for kontrol kan skubbe relationer fra sig, hvilket er årsagen til forskellige manipulationsstrategier kan komme i spil. Det er som nævnt blandt andet penge eller offerollen. En måde at bevare kontrollen, er ved at være overinvolveret, således barnet eller partneren ikke kan stå på egne ben. Det er umuligt at udvikle autonomi.  

Afrunding på emnet manipulation 

Alle mennesker anvender manipulation i ny og næ, men nogle former er direkte skadelige for omgivelserne. De omtalte strategier er en fordel at være opmærksomme på, hvis du ikke vil udnyttes til indfrielsen af andres behov. Det kan være en udfordring at gennemskue, men ikke umuligt, selvom det kræver en vis grad af kritisk tænkning, når adfærdsdynamikkerne er i relationerne tæt på.