Vi udviser alle tegn på narcissistiske træk, men trækkene skal anskues ud fra et kontinuum, hvor nogle udviser få træk, mens andre scorer højt på disse. Børn og teenagere udviser hyppigt forhøjet tegn på narcissistiske træk, hvilket er en naturlig del af barnets udviklingssti. Alle mennesker kan have perioder, hvor de mere selvfokuserede, mens udtalt narcissisme er en observerbar adfærd på tværs af tid og sted. En væsentlig pointe er, at selvom flere har tendenser, så er det ikke fyldestgørende nok til at opfylde kriterierne for en diagnose. Menneskeheden kan sagtens være selvcentreret eller ubehagelige mod hinanden, uden det har grobund i psykopatologi.
Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) kendetegnes en narcissistisk personlighedsforstyrrelse ved udtalte mønstre af grandiositet, et stort behov for beundring og en manglende eller nedsat empati. Adfærden skal kunne observeres på tværs af kontekster, samt inkludere 5 eller flere af nedenstående kriterier. Det vil sige 1) individets har en overdreven grandios tro på egen betydning (overdriver egne præstationer og talenter) 2) optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, intelligens, udseende og kærlighed 3) har overbevisninger om at være speciel og unik, hvor individet kun skal associeres med mennesker og institutioner med en særlig status 4) individet har et overdrevent behov for beundring 5) samt en følelse af berettigelse og krav om en speciel behandling 6) interpersonel udnyttelse, hvor individet udnytter andre til egne formål 7) en manglende empati 8) misundelse – misundelig på andre eller troen på andre er misundelige på dem 9) fremstår oftest arrogant, udviser hovmodig adfærd eller lignende holdninger.
Kriterierne henviser til den grandiose forståelse af NPD. De vigtigste observationer er de grandiose forestillinger, det store behov for beundring og den manglende empati.
I ICD-10 eller ICD-11 (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) anvendes der ikke den sproglige kategorisering – Narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Det er kun i DSM-5. Navnet er i realiteten underordnet, da det er adfærden, og de vanskeligheder individet oplever, som er det centrale for at forstå eller behandle individet.
I ICD-11 er personlighedsforstyrrelser kategoriseret i sværhedsgraderne (mild, moderat og svær / personlighedsvanskeligheder og uspecificeret sværhedsgrad ) samt flere tillægskoder/trækdomæner (negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, disinhibition, anankasme / samt et ekstra – borderline-mønster), hvilket kan kombineres i flere sammensætninger. Det relativt nye diagnosesystem gør det nemmere at sammensætte individets udfordringer, uden at der skal indgå flere komorbide diagnoser. Adfærden skal have været observeret i en længere tidshorisont. Der skal være en vedvarende forstyrrelse i selvet (fx selvværd, identitet og målrettethed) og/eller dysfunktion i interpersonelle relationer (fx evnen til at fastholde relationer, håndtere konflikter samt gensidighed). Det forventes, at individet har forstyrrelser i kognition, adfærd, følelsesmæssige reaktioner og oplevelser, som kan være ufleksibel eller skaber udfordringer med den personlige emotionsregulering. Det skaber betydelig lidelse samt udfordringer hos individet med forstyrrelsen (fx socialt, arbejde og uddannelse).
Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse defineres hovedsageligt med dyssocialitet (fx selvcentrering, en mangelfuld empati, hvor de to involverer blandt andet udnyttelse af andre, overlegenhed, krav på en speciel behandling) som fundamentet, hvor fx trækdomænerne dyssocialitet samt anankasme (fx perfektionisme er rammesættende for overdreven detaljeorienteret og forfængelighed, samt en udtalt ufleksibilitet og rigiditet i egen holdninger og overbevisninger) kan anskues værende den grandiose narcissisme.
Dyssocialitet og negativ affektivitet (fx oplevelsen af negative emotioner (fx sårbarhed, skam, vrede, fjendtlighed, angst, depression), emotions labilitet, udfordringer med emotionsregulering (fx en voldsom reaktion på kritik eller trusler, en lav frustrationstærkel), negativistiske holdninger (fx bebrejder andre eller lytter ikke til deres råd), lavt selvværd og selvtillid (fx kan være afhængige af andre i form af validering, misundelse over andres succes) og mistillid (fx bære nag, bitterhed og kynisme). Dyssocialitet og negativ affektivitet peger i retning af den sårbare narcissisme, hvori et lavt selvværd skaber fundamentet for misundelse, følelser af skam, sårbarhed og sensitivitet overfor kritik eller trusler mod selvet. ICD-11 giver muligheden for kombinationen af flere træk. Det kan give en fyldestgørende forståelse af individets udfordringer. Det vil sige, at individet eksempelvist kan have dyssociale træk (dyssocialitet) med impulsitivitet, risikoadfærd og uansvarlighed (disinhibition) i en kombination (dyssocial / psykopati), hvor de enkelte tidligere kategorier og diagnoser reelt set afskaffes.
ICD-11´s klassifikationen af personlighedsforstyrrelser er fortsat under implementering i praksis, da det er en ny måde at tilgå diagnostisering af personlighedsforstyrrelser. Både ICD-11 og DSM-5 har overordnet set tilsvarende kriterier eller træk, hvor udfordringerne navngives forskelligt.
Ifølge DSM-5 estimeres 0 – 6.2 % at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, hvilket er de individer, der opfylder mindst 5 af kriterierne. Det vil sige, at den procentvise fordeling er forhøjet, hvis man fx inkluderer opfyldelsen af 3 eller 4 kriterier. Nogle psykologer har postuleret, at prævalensen er højere end 6.2 %, Årsagen kan være, at psykologen ofte modtager henvendelser fra pårørende, som mener, at fx deres partner, ekspartner eller et familiemedlem udviser forhøjet narcissistiske træk. Men kan psykologen foretage en vurdering af, om de omtalte individer opfylder alle 5 kriterier for NPD? I forlængelse baseret på andres observationer, der kan være farvede af deres egne subjektive følelser, oplevelser og forestillinger? Det er dog sjældent, at den NPD ramte opsøger sundhedsvæsnet for hjælp eller udredning, med mindre det fx er for depression.
Undersøgelser peger i retning af, at det mandlige køn udviser flere tegn på narcissisme komparativt med kvinderne. Personlighedsforstyrrelsen har en kønsfordelingen for mænd på 50 – 75 %. Modsatrettet diagnosticeres flere kvinder med borderline. Der debatteres dog, at mænds narcissisme oftest er den grandiose – åbenlyse fremtrædelsesform, hvor kvindernes hovedsageligt er den sårbare – skjulte. Narcissismens udtryksform varierer formentligt fra køn til køn, som man eksempelvis ser hos andre psykiske lidelser eller forstyrrelser. Det vil sige, at nogle af symptomerne manifesterer sig anderledes mellem kønnene, hvilket kan være problematisk, når der foretages en diagnosticeringen.
Mænd opsøger sjældent hjælp på samme niveau som kvinderne, hvis de oplever emotionel eller fysisk vold fra deres partner. Forskning understøtter, at mænd ikke er gode til at opsøge hjælp, når det kommer til deres udfordringer og mistrivsel. Det er tabuiseret og forbundet med følelser af skam. Mænd skal fremstå stærke og robuste, hvilket begrænser den mandlige udtryksform, og deres evne til at opsøge hjælp. Når mænds narcissisme ikke er skadelig for andre, er det måske funderet i et evolutionært perspektiv. De unge kvinder er tiltrukket af mænds status og finansielle ressourcer, hvor forskning peger på, at kvinder helst vil udvælge en partner med minimum samme finansielle – og uddannelsesniveau, som dem selv. Mænds stræben efter statussymboler og ressourcer, sætter manden i en konkurrencedygtig position, når det kommer til rivaliseringen mellem mænd. Den høje placering i statushierarkiet medfører, at han er ekstra interessant hos det modsatte køn.
En anden overvejelse kan være, hvorvidt nogle mennesker, som har udfordringer ved at træffe beslutninger, tage intiativ eller udtrykke egne meninger og behov, de inviterer til, at partneren generelt tager styringen i forholdet. Det kan efterfølgende fortolkes som kontrollerende adfærd, men dyaden i parforholdet bidrager til adfærdsdynamikkerne. Dermed være ikke sagt, at nogle partnere er kontrollerende.
Det er vigtigt at formidle, at alle mennesker udviser træk, hvor nogle af de adfærdsdynamikker, som vil blive beskrevet i de næste afsnit, kan du måske genkende hos dig selv eller hos andre. Når et menneske mistrives (fx depression og belastningstilstande) eller har et lavt selvværd, er der en forhøjet risiko for, at individet reagerer ud mod omgivelserne eller har et forhøjet behov for anerkendelse og bekræftelse. Flere mennesker kæmper med et lavt selvværd, hvilket oftest stabiliseres, når de bliver ældre. Når du har et lavt selvværd, er du som regel ikke en narcissist. De næste afsnit vil belyse de kriterier og de adfærdsmæssige fremtrædelsesformer, som kan observeres hos den narcissistiske person. Du skal være særligt opmærksom på, om adfærdsmønstrene har været fremtrædende i en længere tidshorisont, samt om flere af kriterierne er sideløbende til stede. Det er ikke unormalt, at når man har en relation til en narcissistiske person, så oplever man både gode og dårlige perioder. Det er netop denne vekselvirkning, som har betydning for, hvorfor nogle forsætter relationen, idet alle interaktioner ikke er negative. En personlighedsforstyrrelse er en deskriptiv forklaring på de adfærdsmønstre eller forsvarsmekanismer, som manifesterer sig oftere hos nogle individer. Adfærden er uden for normen, hvilket vil sige, at de fleste ikke udviser den i en given kultur. Desuden er adfærden forbundet med mistrivsel hos individet selv eller omgivelserne.
DSM-5 og ICD-11 manualen.
Bach, B. S., & Simonsen, S. (2023). ICD-11 Personlighedsforstyrrelser – En Klinisk Vejledning. Hogrefe Verlag.