Narcissistens udfordring er den manglende evne til reguleringen af eget selvværd. Han/hun har konstant behov for omgivelsernes validering og beundring. Det vil sige, at de har et overdrevet behov for, at omgivelserne regulerer deres selvværd. Det medfører, at narcissisten anvender en del selvpromoverende strategier, der skal sikre, at han/hun modtager den anerkendelse og validering, som individet har behov for. Den grandiose narcissist er på overfladen ekstremt selvsikker, men underlæggende er det grandiose selv særdeles sårbart, når det kommer til omgivelsernes kritik eller nederlag. Det skrøbelige selvværd er et særligt kendetegn hos denne form for psykopatologi.
En person med narcissistiske træk har et fundamentalt behov for at opretholde et grandiost selvbillede. Dette sker gennem to sociale mestringsstrategier. Den ene er som nævnt selvpromovering, hvor den anden er selvforsvar (rivalisering).
De selvpromoverende strategier bekræfter individets grandiose fantasier, hvilket forstærker personens følelse af at være speciel og unik. Denne form for egoboost vil motivere individet mod anvendelsen af flere selvpromoveringer, hvilket skal opretholde og regulere den grandiose selvopfattelse. Strategierne kunne fx være den hjælpsomme person, der roses og beundres for sin indsats eller empatiske evner. Det kan eksempelvis være frivillige håndboldtrænere, statusorienterede stillinger som advokater, direktører eller den karismatiske leder. Det er alle positioner, der giver anledning til opmærksomhed, validering og anerkendelse. En indikator kan fx være individer, som konstant laver opslag på de sociale medier om netop deres frivillige arbejde. Spørgsmålet kunne være, hvorfor udfører de frivilligt arbejde?. En anden type adfærd kan fx være personen, der ofte praler om sine bedrifter, den nye bil, økonomiske ressourcer, materialisme, individets kreative formåen eller sportslige præstationer. Det er konstant selvpromoverende tendenser, hvor andre mennesker skal regulere narcissistens skrøbelige selvværd, som på overfladen fremstår stabilt og selvsikker. Alle mennesker har et iboende behov for anerkendelse, men det kan være mere udpræget hos enkelte individer.
Strategien narcissistisk selvforsvar optræder i situationer, hvori individet oplever kritik, social konflikt eller mindre fordelagtige udfald. Det er fx følelsen af skam. For at beskytte og opretholde narcissistens grandiose selvopfattelse, så vil truslen mod disse forestillinger aktivere narcissistisk rivalisering. Narcissistens forestillinger om en trussel mod egoet, vil aktivere adfærdsdynamikker i form af kritik, devalueringer, dominans og aggression. Det er eksempelvis, når det kommer til interaktionen med de mennesker, som vurderes at være en trussel. Personen vil stræbe efter overlegenhed i relationen, hvilket fx kan være gennem nedgørelsen af andre menneskers personlighed, levemåde eller kompetencer. Det kan være nedladende kommentarer eller ansigtsmimik, således de indikerer overlegenhed eller afsky. De vil på den måde dominere og booste selvbilledet, når andre udsættes for deres nedladenhed og nedværdigelse. Det kan tage form som passiv aggressiv adfærd, hvor bl.a. små bemærkninger skal fremprovokere ubehag hos modtageren. De kan have et inderligt et ønske om, at deres forestillede konkurrenter skal fejle, fordi det vil skabe grobunden for følelser af selvtilfredshed og udtalt nydelse. Adfærdsmønstrene kan komme til udtryk ift. mennesker, som faktisk intet har gjort, hvilket kan involvere egen partner, børn og ydermere fx handlende i køen i det lokale supermarked, fordi kritikkens formål skal løfte selvværdsfølelsen – “du er helt sikkert mindre værd – komparativt med mig”. Det kan være, at familiemedlemmerne kritiseres og aldrig nogensinde kan leve op til narcissistens forventninger. Det vigtigste er bare, at andre mennesker helst ikke overgår narcissistens specielle egenskaber, status og kompetencer. Adfærden er et narcissistisk selvforsvar rettet imod beskyttelsen af tanker og følelser forbundet med skam og mindreværd. Den kan have modsatte effekt, da den resulterer i mindre popularitet, oplevelsen af afvisning og en manglende tillid fra omgivelserne. Erfaringerne kan medføre en forøget forestilling om en trussel mod egoet og skam, hvilket forstærker anvendeligheden af selvforsvarsstrategien – behovet for en fremtidig gengældelse.