Der vil nu defineres nogle adfærdsmønstre, som kan observeres hos individer med udtalte narcissistiske træk. Desuden kan nogle af adfærdsmønstrene konstateres hos den dyssociale personlighedsstruktur. En pointe er dog, at adfærdsdynamikkerne ikke er kriterierne for en diagnose, hvilket betyder, at deres anvendelighed ikke er til diagnosticering. Den skelnen mellem træk og en forstyrrelse er essentiel, når vi forsøger at skabe mening med andres eller egen adfærd.
Ord & handling
Vi har alle en forventning om, at mennesker er ærlige, når vi snakker med dem – normalt stemmer ord og handling overens med hinanden. Alle kan komme i en situation, hvor de ikke kan efterleve det, som de har lovet andre. Det sker ikke hyppigt, men hos nogle individer sker det kontinuerligt, hvor handlingerne ikke afspejler deres eksplicitte udtrykte ord. Der er en gruppe mennesker, som ændrer udsagn eller meninger afhængigt af, hvem de interagerer med. Det vil sige, hvordan de fremstår bedst i situationen. Nogle mennesker med udpræget narcissistiske træk kan faktisk være succesfulde, hvori deres historier og bedrifter er sandfærdige. Andre gange kan deres løgne og bortforklaringer forhindre et normalt ræsonnement, når narcissisten kommer med forklaringer på sin adfærd eller oplevede begivenheder. Der vil oftest opleves en form for diskrepans mellem deres ord og handlinger.
“Der vil blive løjet om stort og småt, hvor formålet er opfyldelsen af egne behov, og hvordan vedkommende portrætterer sig i situationen – løgnene kan enten være baserede på overdrivelse eller underdrivelse af egne eller andres valg og handlinger.“
De vil typisk påstå, at de gør det og det, men handlingerne understøtter ikke postulaterne. Et eksempel kan være, at narcissisten lover en masse, men der sker aldrig noget. Når du er i konflikt med denne type personlighed, så vil du observer to forskelligartet personer hos samme individ, som er afhængigt af, om der er andre mennesker til stede eller kun dig. De portrætterer sig som omsorgsfulde og interesseret i dig, når andre observerer dem. De er ekstra hjælpsomme, venlige, forstående, og de er måske kompromissøgende i jeres konflikt. Desværre er det ofte et spil for galleriet, hvor omgivelserne efterlades med et indtryk af, at vedkommende er et venligt og betænktsomt menneske. Det kan individet eventuelt opnå ved at signalerer et ønske om en konfliktløsning. Det tilhørerne ikke iagttager, det er, at efterfølgende sker der intet, medmindre det er gavnligt for narcissisten. Det vil sige, at ord understøttes ikke af handlinger. Andre gange pustes narcissistens præstationer op, hvor udlægningen ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Opsummerende er narcissisten særligt optaget af, hvordan han/hun opfattes af omgivelserne.
En bevidst fremprovokering af en følelsesmæssig reaktion
Mennesker med udtalte narcissistiske træk kan finde nydelse i at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion hos den person, som er målet for deres adfærd. De kan i flere tilfælde involvere og anvende andre mennesker til deres provokationer. De oplever en følelse af kontrol og udtalt nydelse, når de fremprovokerer andres følelsesmæssige reaktion. Det kan være i parforholdet, familien, ekspartneren, kollegaen eller hvem narcissisten vil provokere eller fremstille i et negativt lys. De vælger bevidst at overskride deres offers grænser kontinuerligt. Det kan være individet gentagende gange har forsøgt at stille grænser op, men narcissisten alligevel forsætter med at overskride disse. Det er adfærdsmønstre, som kan observeres i flere år, hvor gamle problemstillinger erstattes af nye. Narcissisten lytter ikke, og vedkommende vælger bevidst at provokere. Narcissistens adfærd har til formål at presse deres offer til en reaktion. Den reaktion kan anvendes til at bekræfte de historier, som narcissisten i forvejen har spredt om vedkommende. På den måde fremstilles deres mål i et ekstremt dårligt lys, hvor narcissisten selv indtager offerrollen. Det kan være i relation til børnene efter en skilsmisse, hvor den narcissistiske forælder trykker gentagende gange på ekspartnerens knapper, hvilket fremprovokerer en reaktion. Den reaktions anvendelighed kan være, at sætte forælderen i et negativt lys hos børnene, idet reaktionen udnyttes til at høste sympati og i indtagelsen af offerrollen, således den udsatte forælder bliver skurken. Det kan desværre være en udfordring at gennemskue adfærdsdynamikkerne, hvad enten det er børn eller voksne. Den negative opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, samt det inviterer til, at andres fokus rettes mod narcissisten. Det narcissistiske individ udviser små signaler, hvilket eksempelvis kan være et ret overbevisende selvtilfreds smil, når det selvoptaget individs præstation er forløbet efter hensigten. Det kan eksempelvis være til begravelsen af et familiemedlem, hvor personen gerne vil fremstå følelsesmæssigt opløst, men alligevel kan sende dig et selvtilfreds smil, når din ene forælder ligger i rustvognen ved siden af. Det selvtilfredse smil indikerer, at andre faldt for adfærden, og det skal du være vide. Det selvtilfredse smil er kun målrettet dig, hvilket gør det svært for omgivelserne at afkode. Andre gange kan nydelsen og følelsen af kontrol forplante sig, så narcissisten ikke kan kontrollere de kropslige reaktioner, men kropssproget signalerer udtalt nydelse ved at skade eller fremkalde din reaktion. De kan have svært ved at aflæse, hvornår nogle former for adfærd er mindre passende, og de anvender en hver situation til at være i centrum, behovstilfredsstille eller fremprovokere reaktioner, når jeres relation er dårlig. Det er netop denne manglende empati og situationsfornemmelse, som er et klassisk eksempel på den bagvedliggende psykopatologi.
Det kan være, at du har distanceret dig fra din narcissistiske ekspartner, hvori I ikke har haft kontakt i en længere tidshorisont. Det kan være funderet i, at man har et ønske om at beskytte sig selv mod konflikter, grænseoverskridende adfærd samt andre former for misbrug. På trods af, at jeres forhold har været præget af årelange konflikter, og du eksplicit har formidlet ingen kontakt fremadrettet, vil narcissisten fortsat være rammesættende for en konfliktoptrapning. Det kan eksempelvis være, at vedkommende føler, at de har krav på at troppe op i den andens tid med børnene, selvom det skaber fundamentet for yderligere konflikt. Der henvises ikke til obligatoriske begivenheder, som fx skole-hjem-samtaler, hvor begge forældre forventes at være involveret. En normal empatisk og betænksom forælder vil i respekt for modparten, samt i et forsøg på beskyttelsen af deres fælles børns mentale trivsel, sikre, hvorvidt deres tilstedeværelse er okay. Modsatrettet er narcissistens overbevisning, at de har krav på en anden behandling komparativt med ekspartneren. Det er for børnenes skyld, at de tropper op og inviterer til et forøget konfliktniveau eller bl.a. udfører samarbejds – samværschikane. Deres mål er, at fremkalde en uhensigtsmæssig reaktion, hvilket kan anvendens til indtagelsen af offerrollen. Episoden har en forhøjet gennemslagskraft, hvis andre oplever reaktionen eller modpartens frustation. Den anden forælder behøver ikke være en del af børnenes liv. – Narcissistens behov kommer i første række.
De er ofte passiv aggressiv, hvilket kan være en kommentar, som har til formål at ramme og ryste den person, der er målet for adfærden. Det kan være nedladende eller sarkastiske bemærkninger om dig som person, dine evner eller dit udseende. Det kan eksempelvis være mødet med et narcissistisk familiemedlem, som du normalt sjældent har kontakt med. Den eneste kontakt I har, er, at personen giver udtryk for en udtalt nydelse over at have hørt, at dit barn eller partner dage forinden havde glemt din fødselsdag. Det anvendte eksempel virker relativt uskadeligt, men det giver en indikation på, hvordan narcissistiske individer anvender ligegyldige former for passiv aggressiv adfærd, hvor hensigten er at prikke følelsesmæssigt til målet for adfærden. Andre gange anvendes længerevarende ignorering til at kontrollere og ramme individet.
Hemmeligheden til håndteringen af provokationerne, er naturligvis ikke at reagere. Det betyder, at man ikke skal signalere nogle former for følelsesmæssig reaktion, på trods af man er frustreret eller føler irritation.
Offermentalitet
Nogle mennesker med narcissistiske tendenser udviser en udtalt offermentalitet. Som tidligere nævnt i afsnittet om den skjulte narcissisme, er formålet at høste sympati og forståelse fra omgivelserne. Det er fx fra omgangskredsen, partneren eller egne børn. Den sårbare narcissist græder måske ofte, således fx partneren eller børnene får forøget sympati og medlidenhed med vedkommende. Adfærdsmønstrene er baseret på, at de skal invitere til opmærksomhed og behovstilfredsstillelse, idet tilskuerne får medlidenhed med deres situation. Når narcissisten indtager offerrollen, fralægges det personlige ansvar for igangværende konflikter og varetagelsen af eget liv. Der er en øget sandsynlighed for, at individet får adgang til en speciel behandling, hvis familie og bekendtskaber tror på den uretfærdige behandling, som narcissisten har været ude for. Offermentalitetens anvendelighed er ligeledes at involvere andre i konflikter, hvor det narcissistiske individ manipulerer andre til at deltage processen om at isolere modparten. Det kan bl.a. være mod kærester, ekskærester, egne børn, andre familiemedlemmer eller kollegaer. De undlader bevidst ikke at fortælle, hvorledes de selv bidrager til konflikterne. Det selvcentrerede individ har fra barndommen lært, at vedkommende kan manipulere andre med sin sårbarhed eller i indtagelsen af offerrollen, idet adfærden sikrer, individet oftere får sin vilje eller behov opfyldt.